Krimi

Fem fortsat fængslet i terrorsag

Fem af de sigtede i den danske terrorsag har ved et retsmøde fået deres varetægtsfængslinger forlænget.

En del af retsmødet foregik for åbne døre, og dermed fik offentligheden kendskab til, hvad politiet bygger sin mistanke på.

De mistænkte er sigtet for at ville forvolde terror i en eller flere europæiske byer ved bombesprængninger eller drab.

Ifølge politiet har danskerne hjulpet med planlægning, finansiering, transport og indførsel af sprængstof til Bosnien op til den 19. oktober.

I Sarajevo har politiet anholdt flere personer, bl.a. en dansktyrker, som viste sig at være i besiddelse af bl.a. 19,8 kilo TNT-sprængstof og en lyddæmpet pistol.

Danskerens kammerat, en svensk-motenegrinsk mand med tilnavnet Maximus, som også sidder fængslet i Sarajevo, har været i Danmark tre gange, den sidste gang på gennemrejsen til Bosnien.