Sommerens vejr har været ekstremt verden over – men hvor meget skyldes klimaforandringerne?
Siden 1950’erne er det globale klimasystem kun blevet varmere og varmere, og i en varmere verden er ekstreme vejrhændelser mere hyppige og intense.
Lige nu hærger voldsomme naturbrande den amerikanske delstat Hawaii og sender tusinder på flugt fra flammerne.
På én og samme tid skyller norske veje bort, og dæmninger i landet kollapser efter enorme mængder regnvand.
Sommeren igennem har ekstreme og fatale vejrhændelser stået i kø verden over, og listen med forskellige vejrfænomener er efterhånden lang – tørke, oversvømmelser, hedebølger og naturbrande.
TV 2 har forholdt klimaekspert Eigil Kaas fra Nationalt Center for Klimaforskning nogle af sommerens hændelser og spurgt, hvor meget af det ekstreme vejr vi kan give klimaforandringerne skylden for?
Danske rekorder i både tørke og regn
Sommermånederne begyndte historisk tørt herhjemme.
Fra slutningen af maj til slutningen af juni faldt der så godt som ingen regndråber i Danmark.
I alt blev det til 26 landsdækkende tørkedøgn i træk.
Det sendte tørkeindekset op på allerhøjeste niveau og efterlod landskabet gult og svedent med afbrændingsforbud og mindre naturbrande som konsekvens.
Nogle steder i landet var naturen over 100 millimeter regn i underskud.
I fremtiden kan vi få somre, hvor der er helt tørt, mens der næste år er fugtigt og køligt.
Eigil Kaas, Klimaforsker ved Nationalt Center for Klimaforskning
Ifølge Eigil Kaas er klimaforandringerne næppe selve årsagen til, at vi oplevede tørke i Danmark.
Klimaforandringer eller ej vil det være vejrets dynamik, at nogle somre er tørrere end andre i Danmark, men rent statistisk bliver perioderne uden regn længere, når der er global opvarmning, fortæller han.
Men faktisk kan denne sommer være et forvarsel om, hvordan fremtidens klima i Danmark kan se ud, mener Eigil Kaas.
Med ét blev tørken nemlig afløst af en våd vejrrekord, og ifølge klimaforskeren er det et godt billede på, hvordan klimaet bliver langt mere variabelt i fremtiden.
Juli måned i år blev den vådeste juli nogensinde målt i Danmark med kun tre dages tørvejr.
- I fremtiden kan vi få somre, hvor der er helt tørt, mens der næste år er fugtigt og køligt. Det er en direkte konsekvens af global opvarmning, fortæller Eigil Kaas.
20.000 på flugt fra flammerne på Rhodos
Omkring 22. juli blev manges øjne vendt mod den græske ø Rhodos, hvor omfattende og ødelæggende skovbrande hærgede øen midt i en hedebølge.
Store flammer spiste sig ind over den græske ø – og for de lokale såvel som mange danske turister betød det evakuering til lokale sportshaller, imens huse, hoteller og ejendele forsvandt i flammerne.
Ifølge Eigil Kaas har naturbrandene næppe nogen direkte relation til klimaforandringerne.
For selvom den globale opvarmning giver højere temperaturer i middelhavsområdet, som øger risikoen for naturbrande, så har skovbrande altid været en del af naturen i de områder – dog i varierende omfang.
- At tilskrive den enkelte skovbrand global opvarmning er jeg skeptisk overfor.
Hedebølge i Sydeuropa
Selvom det ikke kom til skovbrande overalt i Sydeuropa, så var der også ekstrem varme i særligt Spanien og Italien – faktisk var vejret så varmt, at temperaturerne i Italien på 48 grader næsten tangerede de højeste temperaturer nogensinde målt i Europa på 48,8 grader fra 2021.
I Italien måtte myndighederne udstede røde varsler i 16 byer, hvilket betyder, at vejret var en risiko for selv unge og raske mennesker.
Ifølge Eigil Kaas tyder hedebølgen i Sydeuropa på at være blevet forværret af klimaforandringerne.
- Varmen i Sydeuropa er kommet igen og igen de seneste år. Den vejrsituation minder meget om klimamodellerne for fremtiden i det område, når vi har global opvarmning.
Han fortæller, at klimaforandringerne er med til at ændre vejrsystemerne, så det klima, der i dag findes i Nordafrika og Sahara bevæger sig op til middelhavet, samtidig med at middelhavets klima rykker op imod Europa.
- Vejret er blevet mere ekstremt i Sydeuropa.
Sommerstorm skaber national krise i Norge
Også længere mod nord har vejret været ekstremt i år.
I kølvandet på sommerstormen Hans, som har plaget Norge i den forgangne uge, er landet nu ramt af oversvømmelser og jordskred på grund af regnmængderne.
Det har fået røde farevarsler for netop jordskred og oversvømmelse til at hænge over landet i flere dage.
Samlet set er knap 4000 personer blevet evakueret på grund af uvejret – et tal, der fortsat er stigende.
Regnvejret, der ramte Norge, stammer fra et lavtryk med varm luft fra Middelhavet, som gør, at luften indeholder mere vanddamp, der bliver til regn, når luften når op til lavere temperaturer.
Spørger man Eigil Kaas kunne et lignende lavtryk lige så godt have ramt Norge for 100 år siden i en tid uden klimaforandringer, men mængden af regnvand ville have været mindre – det skyldes varmere vejr sydpå.
- I min forståelse er det en følgevirkning af, at det er så varmt over middelhavet, fortæller Eigil Kaas.
Global opvarmning giver mere ekstremt vejr
Generelt er det globale klimasystem kun blevet varmere og varmere siden 1950'erne, og i en varmere verden er ekstreme vejrhændelser mere hyppige og intense.
Ifølge Sebastian Mernild, der er klimaprofessor på Syddansk Universitet og har siddet i FN’s klimapanel, ser vi lige nu et klima i hastig forandring.
- Der er noget om snakken, og nogle af de vejreksempler, vi har set, ville ikke kunne forekomme, hvis vi ikke havde haft menneskeskabte klimaforandringer, siger han til TV 2.
Ifølge Sebastian Mernild viser udviklingen, at jorden i løbet af de seneste 50 år har oplevet de hurtigste temperaturforandringer, når man kigger 2000 år tilbage.
Så at slå det hen som tilfældigt, at der kommer meget vand i Norge og andre steder, går ikke længere?
- I FN’s klimapanel har vi lavet forskellige vurderinger, og de viser, at i dag er der større sandsynlighed for, at de ekstremhændelser, vi ser i dag, kan relateres til menneskeskabte klimaforandringer end dem, vi så tidligere, siger han.