Juli er officielt den varmeste måned nogensinde målt
Jo varmere, det bliver, jo større risiko er der for, at der opstår uoprettelige skader på klimaet.
Juli i 2023 har nu officielt skrevet sig ind i historiebøgerne.
Ifølge EU's jordovervågningsprogram, Copernicus, er det nemlig den varmeste måned nogensinde målt.
Juli slår dermed hidtidige rekord fra juli 2019 med 0,33 grader.
At det er så forventeligt kan godt overskygge, at det også er frygteligt
Jens Ringgaard, meteorolog og vejrvært, TV 2 Vejret
- Disse rekorder har frygtelige konsekvenser for både mennesker og planeten, der udsættes for hyppigere og mere intense ekstreme begivenheder, siger tjenestens vicedirektør, Samantha Burgess til Ritzau.
Lyn-analyse
At juli ville blive den varmeste måned nogensinde målt, har vi vidst et stykke tid. Nu er det opgjort. Juni blev også den varmeste juni nogensinde målt – og i juli målte man fire dage i træk ny daglig varmerekord (gennemsnitstemperatur for kloden).
Årsagen til den nye rekord er en kombination af to ting. Global opvarmning kombineret med varmere havvand end normalt. Det varme havvand skyldes, at vi er i El Nino-år. Det betyder, at Stillehavet er varmere end normalt, og det påvirker de øvrige havområder.
Varmeste i menneskets historie
Ifølge CNN har Copernicus udregnet rekorden med data, der strækker sig tilbage til 1940, men flere forskere vurderer, at temperaturerne kan være de højeste i 120.000 år.
- Dette er de varmeste temperaturer i menneskets historie, fortæller Samantha Burgess til CNN.
Varmen i juli har ifølge en rapport fra Copernicus været så ekstrem, at det i længere tid har været "næsten sikkert", at varmerekorden ville blive slået – endda med en betydelig afstand.
I løbet af de første 23 dage af juli var temperaturen i gennemsnit 16,95 grader celsius, hvilket Copernicus betragter som langt over rekorden fra 2019 på 16,63 grader celsius.
Forventeligt, men frygteligt
Selvom varmerekorden ikke har direkte relation til denne sommers voldsomme og varme vejr mange steder i verden, så kommer den i kølvandet på en periode med både omfattende skovbrande i Middelhavsområdet og langvarige hedebølger i Asien og Europa.
Ifølge Jens Ringgaard, der er meteorolog hos TV 2 Vejret, så er rekorden bekymrende.
- At det er så forventeligt kan godt overskygge, at det også er frygteligt.
Nyheden om den officielt varmeste måned taler ifølge Jens Ringgaard direkte ind i forudsigelserne fra IPPC, FN’s klimapanel.
Jo varmere, det bliver, jo større risiko er der nemlig for, at vi rammer de såkaldte tipping points.
- Det betyder, at der opstår skader på klimaet og naturen, som ikke kan genoprettes, fortæller han.
Uoprettelige skader på klimaet
Én af de skader, der betragtes som et tipping point, er ødelæggelserne på de varme havstrømme, som flytter varmt havvand fra troperne til Nordeuropa – også kaldet den termohaline cirkulation.
Det viser et studie, som de danske professorer Peter Ditlevsen og Susanne Ditlevsen har regnet sig frem til. Andre forskere påpeger dog studiets usikkerhed.
Havstrømmene er afgørende for det danske klima, som på grund af skaderne kan blive markant koldere i fremtiden – højst sandsynligt fra 2057.
En anden skade er den omfattende tørke og ørkendannelse i Sydeuropa.