Varmere temperaturer og kortere skisæson – sådan mærker danskerne allerede klimaforandringerne
De dystre prognoser for klimaet vil også kunne mærkes i Danmark, men vi kan stadig nå at handle, understreger eksperter.
Vi kigger ind i en dyster fremtid, der både vil kunne mærkes ved mindre sne, varmere somre og flere skybrud i Danmark.
Det står klart, efter at FN's klimapanel, IPCC, mandag offentliggjorde sin store klimarapport.
Rapporten er det videnskabelige fundament for, hvordan verdens ledere skal tackle klimakrisen i de kommende år. Og vurderingen er, at der er rigeligt at tage fat på.
Den globale middeltemperatur er for perioden 2011-2020 blevet 1,1 grad højere i forhold til den sidste halvdel af 1800-tallet. Det skyldes hovedsageligt den menneskelige udledning af drivhusgasser.
Men hvordan mærker vi allerede klimaforandringerne herhjemme – og hvordan de vil de se ud i fremtiden? TV 2 har spurgt to vejreksperter.
Varmere somre og vintre bliver "den nye normal"
En af de mest mærkbare effekter af klimaforandringerne er ændringerne i vejrforholdene. Varmen har allerede ført til hyppigere og mere intense vejrhændelser, slår IPCC fast i rapporten.
I Danmark har vi allerede fået syn for sagen, ved at vi i 2020 fik en rekordvarm sommer, og netop nu er gået igennem en meget mild vinter. Det forklarer professor på Niels Bohr Instituttet og tidligere forskningsleder på Danmarks Meteorologiske Institut, Jens Hesselbjerg Christensen.
- Vi har haft to uger i marts, hvor der var sne og frost, men ellers er en kold vinter ved at være en saga. Vi skal blive overraskede, hvis der kommer vinter igen. Varme vintre er den nye normal, siger Jens Hesselbjerg Christensen.
Samme konklusion har meteorolog på TV 2 VEJR Andreas Nyholm. Han peger på, at vi ser et "forandret Danmark i forhold til blot for 30 til 50 år siden". Nu skal vi vænne os til vintre med mere regn og med plusgrader.
- Bare de sidste ti år har vi reduceret vores dage med sne med 70 procent i forhold til, da far og farfar var unge, siger han.
I foråret har vi oftere set tørkeperioder, påpeger metrologen. Det samme gælder sommermånederne, hvor især juli måned er blevet markant varmere, end hvad vi så før industrialiseringen omkring 1800-tallet.
- For manges vedkommende har vi fået et mildere klima over hele året, og for mange er det nok mere behageligt. Men det, der kommer med et varmere klima, er, at der kommer mere vanddamp, og det giver kraftigere byger, siger han.
Skisæsonen bliver kortere
Den stigende varme har også allerede vist sig ved, at skisportssteder i Europa har måttet kigge langt efter sneen. Forskere har slået fast, at der i alt er blevet en måned mindre med sne i Alperne.
Og selvom vi stadig vil kunne stå på ski om 30 år, så er der ingen tvivl om, at det vil blive mere udfordret, lyder det fra Andreas Nyholm. Han peger på, at det var tydeligt i januar i år, hvor billeder af skisteder uden sne gik verden rundt.
- De skisportssteder, som ligger lavt i terrænet, har allerede udfordringer, siger han og fortsætter:
- Skisæsonen er allerede reduceret cirka tre uger i længden, og perioden vil blive ved med at blive kortere, for Europas gletsjere er på vej til at blive udryddet frem mod 2100. De gletsjere, der er de mest sikre skisportssteder i Europa i dag, vil forsvinde, siger han.
Meteorologen forklarer, at det også giver afledte problemer blandt borgere i områderne, da det giver mindre smeltevand, og derfor kan føre til problemer for landbrug på grund af tørke i områderne.
Mere regn og flere skybrud
Professor Jens Hesselbjerg Christensen peger på, at vi i Danmark allerede ser og vil se kraftigere skybrud i fremtiden.
- Generelt får det vilde vejr et nøk op. Og så vil vi opleve, at stormflode bliver voldsommere. Ikke på grund af blæsten, men på grund af at vandstanden stiger, siger Jens Hesselbjerg Christensen.
- Selv hvis vi skulle lykkes med at bevare de 1,5 grad temperaturstigninger, så vil der være vandstigninger på programmet langt ind i det kommende århundrede. Simpelthen på grund af de opvarmninger, der allerede er lavet, siger han.
Andreas Nyholm peger på, at man i dag gør meget for at sikre sig imod kraftige skybrud.
- Vi er jo en kystnation, så der kan vi virkelig blive ramt af en stigende vandstand. Frem mod 21 århundrede vil vi kunne bygge os ud af det, men det er mere, hvad der kommer efter, som bekymrer mig, siger han.
Han peger på, at der er nogle såkaldte tippingpoints, altså et punkt, hvor det er for sent at gøre om – blandt andet når indlandsisen eller Vestantarktis smelter:
- Så vil det være rigtig mange meters vandstand, man skal forberede sig på og vi vil være ude i scenarier, hvor det er svært at bygge sig ud af, siger han.
Flere flygtningestrømme og geopolitiske udfordringer
Jens Hesselbjerg Christensen forudser, at klimaforandringerne vil medføre store geopolitiske hensyn. Både i resten af verden, men også i Danmark.
- Den geopolitiske situation bliver endnu mere kompliceret. Vi kommer til at se klimaflygtninge i en større grad, end vi kender i dag. Det giver et pres ude i verden, men også et pres på Europas grænser, siger Jens Hesselbjerg Christensen.
Andreas Nyholm fremhæver, at store dele af verden trods alt bliver meget hårdere ramt end Danmark.
- Store dele af verden bliver svære at bo og dyrke afgrøder i, og der kan man tale migration. Hvor skal andre dele af verden tage hen? siger han.
Begge eksperter mener dog, at vi stadig kan nå at gøre noget. Jens Hesselbjerg Christensen peger på, at der i rapporten står, at vi har økonomien til at handle og ved, hvad der skal til.
- Hvis vi får en grøn omstilling og forsøger at fjerne drivhusgasser, så kan vi stadig mod slutningen af århundrede begrænse de her temperaturstigninger og klimaforandringer. Det er ikke for sent, siger Jens Hesselbjerg Christensen.