FN's klimapanel præsenterer dyster rapport

En "loss and damage" fond, der kompenserer de fattige lande, der rammes hårdest af klimaforandringer, vil være det helt store fokus for forhandlingerne i morgen, siger Dan Jørgensen.

Her vil man også prøve at præsentere innovative former for finansiering, det kan eksemplvis være beskatning af skibsfragt og flytrafik, siger ministeren.

Derudover vil man finde ud af, hvordan sådan en fond kan sammensættes, altså hvem der skal indbetale, og hvem der skal have mulighed for at få penge ud af fonden.

Dan Jørgensen har mødt pressen en smule før tid.

Han starter med at sige, at der skal handles nu.

Parterne har i dag diskuteret, hvordan man får landene til at reducere mere og hurtigere, hvordan man får overført flere midler fra den rige del til den fattige del af verden og hvordan man får lavet den her tab og skade fond.

På baggrund af dagens møde fortæller han, at alle deltagende lande er meget engagerede i stadig at nå målet med temperatur stigning på maksimalt 1,5 grader.

- Der er ikke et eneste land, som siger, lad os opgive de 1,5 grader, vi kan alligevel ikke nå det, fortæller ministeren.

Dan Jørgensen vil udtale sig om den nye rapport fra FN's Klimapanel, der blev offentliggjort klokken 14 i dag.

Rapporten fremskynder den globale opvarmning, og påpeger blandt andet at den globale middeltemperatur for perioden 2011-2020 er blevet 1,1 grad højere i forhold til den sidste halvdel af 1800-tallet.

Se også

Ny klimarapport fremskynder den globale opvarmning

Livebloggen med fokus på FN's netop offentliggjorte klimarapport lukker ned – tak fordi I fulgte med. 

Der bliver sprugt ind til, om de gældende klimamodeller skal fornyes på baggrund af den nye FN klimarapport?

- Ja, det ændrer modellerne, siger Arian Lema.

Nu er det tid til spørgsmål fra de fremmødte journalister.

Ingen sektorer vil gå fri herhjemme, når vi snakker om CO2-reduktion.

Der er blandt andet brug for flere vindmølleparker, lyder opfordringen fra DTU-professoren.

Ifølge Kirsten Halsnæs er det muligt at reducere udledningen af CO2 på en billig måde.

- Der er et stort potentiale for at gøre noget, siger DTU-professoren.

Men det kræver store adfærdsændringer, lyder det. Det omhandler blandt andet en omlægning af vores kost, hvor kød fylder mindre.

De klimamæssige konsevenser kan vise sig at blive uoverskuelige, lyder det fra talerstolen. 

- Vi er inde i en meget farlig udvikling, siger Kirsten Halsnæs.

DTU-professoren mener, at især reduktionen af CO2 i atmosfæren skal begrænses.

Nu taler Kirsten Halsnæs, der er professor på DTU.

Hun vil fortælle om, hvad der kan gøres på trods af de dystre udsigter for klimaet.

En overskridelse af 1,5 grader i global middeltemperatur udløser såkaldte selvforstærkende mekaniser, som gør det sværere at sænke temperaturen igen.

Dermed vil ske uoprettelige skader på naturen, som blandt andet kan gøre, at visse vil dyreracer kan uddø.

- Det er nu, der skal handles, afslutter Arian Lema.

- Vi er ikke på den rigtige kurs, siger Arian Lema om den globale udledning af drivhusgasser.

- Der skal ske drastiske reduktioner hurtigst muligt, lyder den klare opfordring.

Jo vamere verden bliver, jo mindre effektfuld vil klimatilpasning være.

- Vi har ikke tilpasset os fuldt ud til klimaforandringerne, siger Arian Lema.

Afdelingschefen pointerer, at visse klimaforandringer vil være irreversible – altså umulige at rette op på.

Nu taler Arian Lema, der er afdelingschef for Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.

Han indleder med at fremhæve de konsekvenser for klimaet, som en stigning i den globale middeltemperaturer vil medføre.

Hovedkonklusionen er, at stigende temperaturer vil føre til større konsekvenser for klimaet.

Sammenlignet med den seneste hovedrapport fra IPPC fra 2014 er der større og værre konsekvenser ved samme temperaturstigning, lyder den dystre konklusion.

SDU-professoren forklarer, at de såkalde ekstremhændelser vil over tid øges i både frekevns og størrelse.

Det omhandler både varme, tørke og regn.

Der vil dog være betydelige forskelle på ekstremhændelserne, der vil ramme visse regioner af verden med større kraft.

I perioden 2081-2100 forventes stigende temperaturer, der forholder sig til udledningen af drivhusgasser.

I det højeste eksempel vil middeltemperaturen stige intet mindre end 4,4 grader globalt set, forklarer Sebastian Mernild.

Antallet af såkaldte ekstremhændelser er øget de seneste år.

Det drejer sig blandt andet om tørke.

- Det kan relaterere sig til menneskeskabte ændringer i atmosfæren, siger SDU-professoren.

Udledningen af drivhusgasser går også for hurtigt.

- Det er sket hurtigere over tid – år for år, siger Sebastian Mernild.

Koncentrationen af CO2 i atmosfæren er ikke set højere de seneste to millioner år.

- Det er et klimasytem i hastig forandring, siger Sebastian Mernild.

Middeltemperaturen globalt set er allerede steget 1,1 grad siden industrialiseringen, og de bedste skøn peger på, at vi vil krydse 1,5 grader allerede på kort sigt, lyder det.

De seneste 50 år er det gået relativt hurtigt med den globale opvarmning, lyder konklusionen.

Sebastian Mernild vil gennemgå de væsentlige pointer i IPCC's klimarapport, lyder det.

Den afsluttende synteserapport omhandler en status på klimaet globalt set, og hvordan en reduktion af drivhusgasser i atmosfæren kan gennemføres bedst muligt.