Nyt værktøj mod klimaforandringer indviet i Danmark - første af sin slags i verden
I dag pumpes den første CO2 tilbage i undergrunden, når lagringsprojektet, Project Greensand, indvies i den danske del af Nordsøen.
For 50 år siden åbnede Prins Henrik muligheden for at hente olie og gas i Nordsøen. Nu bliver noget af trafikken vendt den anden vej af hans søn, kronprins Frederik.
For fremover skal de undersøiske lommer, der siden 1972 er blevet tømt af olie og gas, fyldes med CO2. Projektet blev onsdag skudt i gang i Esbjerg.
Det er verdens første af sin slags, hvor man kan transportere og lagre CO2 på tværs af landegrænser. CO2'en sejles fra Antwerpen i Belgien til det tidligere oliefelt Nini Vest, 200 kilometer ud for den danske vestkyst.
Teknologien hedder CCS (Carbon, Capture and Storage) og det kan vise sig at blive afgørende for, at Danmark og resten af verden kan nå sine klimamål.
For hvis lagringen af CO2 i Nini Vest-feltet forløber som planlagt, vil der i 2025 blive lagret halvanden millioner tons CO2 og potentielt otte millioner tons om året fra 2030.
Det er en sjettedel af den danske udledning.
Project Greensand ledes af et konsortium bestående af 23 nationale og internationale partnere – herunder det britiske energiselskab Ineos og den tyske gas- og olieproducent Wintershall Dea.
Historisk dag
Ved åbningen i Esbjerg var Lars Aagaard (M), der er klima-, energi- og forsyningsminister, også til stede.
- Det er en virkelig historisk dag, der er både business, arbejdspladser og grøn omstilling på spil her, siger Lars Aagaard, der er klima-, energi- og forsyningsminister for Moderaterne, til TV 2.
Han glæder sig over, at den danske undergrund er så velegnet til lagring af CO2.
Målet er nemlig, at Danmark på sigt også skal lagre CO2 for andre europæiske lande. Det er ifølge ministeren dog ikke ensbetydende med, at klimaudfordringerne nu er løst, men et vigtigt skridt på vejen.
- CO2 fangst og lagring er et af de værktøjer, vi har brug for, ellers er sandsynligheden for, at verden kan nå sine klimamål, ret små, siger ministeren.
Ifølge Energistyrelsen har Danmark et samlet lagringspotentiale på op mod 22 milliarder tons CO2 i den danske undergrund. Til sammenligning udledte Danmark 44 millioner CO2 i 2021.
Potentiale for et grønt forretningseventyr
I forbindelse med åbningen for CO2-lagring i Nordsøen har konsulentfirmaet Kraka Advisory kortlagt CCS-markedet i Europa.
Det europæiske marked for handel og lagring af CO2 kan ifølge Kraka nå en samlet økonomisk værdi på mellem 450 og 1000 milliarder kroner.
Med de danske projekter, der allerede i dag er på tegnebrættet, er det ifølge analysen realistisk, at Danmark kan opnå fem procent af markedsandelen for CCS-markedet i Europa.
Hvis analysen holder stik, vil det give en økonomisk værdi på op til 50 milliarder kroner og resultere i 9000 arbejdspladser i CCS-branchen.
Fangst og lagring af CO2
Lagring af CO2, som i dag indvies, er den ene halvdel af en proces, der kan mindske udledningen af CO2.
Første del kræver, at drivhusgassen fanges ved udledningen. I praksis betyder det, at der sættes en fanger på store industrielle skorstene. Det kunne eksempelvis være ved store fabrikker eller forbrændingsanlæg.
I stedet for at det sendes ud i atmosfæren, skiller fangeren CO2 fra røgen. Den opfangede CO2 omdannes derefter til væske. Dette kan gøres ved at opvarme, komprimere og afkøle.
Herfra transporteres det i flydende form til lagringssteder, som det der åbnes i dag, hvor det bliver sendt ned i tomme oliefelter omkring 1800 meter under havets overflade.
En del af løsningen
Både FN’s Klimapanel, IPCC, og Europa-Kommissionen anser fangst og lagring af CO2, som et vigtigt redskab mod global opvarmning.
IPCC’s arbejdsgruppe III, der arbejder med muligheder for at reducere hastigheden af klimaændringer, fremlægger, i deres seneste rapport fra april, syv potentielle 'afhjælpningsveje' til at holde den globale opvarmning til en yderlige stigning på mellem 1,5 og 2 grader.
Af de syv forslag var der kun et enkelt, hvor fangst og lagring af CO2 ikke indgår. Det scenarie kræver, at den globale energiefterspørgsel næsten halveres inden for de næste 30 år, hvilket vurderes som urealistisk.
Europa-Kommissionen anslår, at der fra 2050 skal lagres op mod 300 millioner tons CO2 om året, hvis der skal opnås CO2-neutralitet i Europa.