Klima

Novembervarmen er ved at nå rekordhøjder, men hvilke konsekvenser har det for naturen?

Hvis temperaturen fortsætter med at stige de kommende år, vil nye plante- og dyrearter udkonkurrerer de gamle.

Datoen har ramt midt november, men græsslåmaskinen er endnu ikke pakket væk, fuglene kvidrer stadig, og honningbierne summer lystigt rundt.

Det lune efterårsvejr har ikke kun skabt forvirring hos danskerne, også naturen undrer sig over de høje temperaturer.

Men hvordan påvirker varmen helt konkret den danske natur? Er der for eksempel grund til at bekymre sig over, at svalerne ikke er trukket mod Afrika, eller at jordbærbuskene blomstrer på ny?

Det har TV 2 spurgt to eksperter om, der i første omgang maner til besindighed men samtidig understreger, at klimaudfordringerne i fremtiden kan få negative konsekvenser for nogle plante- og dyrearter.

Det mildere klima bliver udnyttet af dem, der flytter sig først

Jes Aagaard, naturvejleder

Går federe i seng

Middeltemperaturen for første halvdel af november ligger på 10,7 grader, og dermed er der udsigt til, at de første femten dage af måneden ender rekordvarme.

Selvom det tegner skidt for klimaet, gør det livet lettere for langt de fleste af de danske dyre- og plantearter. Det fortæller Jes Aagaard, der er naturvejleder hos Naturstyrelsen.

- I og med at planterne stadig blomstrer, er der mad til insekterne, og når der er mad til insekterne, er der også mad til fuglene, siger han og tilføjer, at det for de større dyrs vedkommende også betyder, at de går ”lidt federe i seng”.

Kaj Sand Jensen, professor i økologi ved Københavns Universitet, vurderer ligeledes, at både dyr og planter går ind i vinteren med en ”bedre kondition”, end de ellers ville have gjort, hvis vejret var koldere.

Det er dog ikke sikkert, at plante- og dyreriget bevarer deres gode kondition. Det afhænger af, om varmen fortsætter.

Den danske natur foretrækker nemlig enten en konsistent kold eller varm vinter, men hvis først temperaturen begynder at svinge mellem frost- og varmegrader, kan det få negative konsekvenser for naturen.

Insekter frygter omskifteligt vejr

Ifølge TV 2 Vejret er der et markant vejrskifte på vej, og årets første vinterlige indslag kan komme sidst på ugen i form af slud.

Og selvom danskerne er vant til omskifteligt vejr, er varme perioder afløst af kolde perioder ikke nødvendigvis en god ting for insekterne, siger naturvejleder Jes Aagaard.

Nogle insekter er nemlig indrettet sådan, at de laver et kuldeforsvar, når den første frost kommer. En meget kostbar proces som insekterne, ifølge Jes Aagaard, kun har råd til at lave én gang.

- Hvis insekterne vågner op af deres dvale før tid, fordi kroppen siger, at det er forår, har de ikke ressourcerne til at lave et nyt kuldeforsvar, hvis frosten kommer tilbage, forklarer han.

Også flere blomster og planter har på grund af varmen forsøgt at så nogle flere frø, men når først nattefrosten indtræffer, vil de blive slået tilbage på ny.

- Det er selvfølgelig træls, hvis der ryger en knopgeneration, men planterne laver en ny. Det man kan frygte er, at frugttræerne bliver narret til at sætte meget tidligere blomster, men det ved vi først, når vi kommer ind i april, siger professor Kaj Sand Jensen.

Større konkurrence

November er over de seneste tre årtier blevet 0,8 grader varmere.

Hvis det fortsætter – hvilket Jes Aagaard understreger, at det gør – vil det betyde, at nye plante- og dyrearter kommer til Danmark, mens andre må flygte videre nordpå.

- Det mildere klima bliver udnyttet af dem, der flytter sig først, det vil sige dem med vinger, mens det tager lidt længere tid med planterne, siger han.

Af eksempler på fugle, der i højere grad vil trække mod danske egne, nævner naturvejlederen hærfuglen og sølvhejren. Desuden fortæller han, at torsken formentlig vil forsvinde til fordel for eksempel delfiner, multer og havbars.

Generelt vil de danske planter og dyr opleve en større konkurrence, og det vil særligt gå udover de sjældnere arter, fortæller Kaj Sand Jensen.

- En gul stenbræk (plante, red.) er en af dem, der er på vej ud. Det er en art, der foretrækker kolde og næringsfattige forhold, og den vil blive klemt af, at det bliver varmere, og konkurrencen dermed bliver øget, afslutter han.