Landmænd kunne sænke udledning af drivhusgasser, men gør det stadig ikke
Landbrugets udledning har ikke rykket sig i 12 år. Det er på trods af, at forskere har peget på konkrete metoder, som kunne sænke drivhusgasserne.
Jacob Adler Jensen producerer så meget mælk, at alle danskere kunne drikke tre liter om året fra hans køer alene. Og der ville stadig være flere hundredetusind liter tilbage af hans produktion.
Det gør ham også til en af de landmænd i Danmark, som udleder mest drivhusgas til atmosfæren.
- Vi er bekymrede over, at vi belaster klimaet så meget med vores produktion, fortæller Jacob Adler Jensen, som indgår i TV 2s serie 'Danske stemmer'.
Et bredt politisk flertal vil ligesom Jacob Adler Jensen have landbrugets udledninger ned. Det har de talt om i mange år. Men det er ikke noget, som Jacob Adler Jensen har mærket meget til.
- Der er ikke sket noget som helst, siger han.
Og det udsagn får opbakning fra en af Danmarks førende eksperter på området.
Halvering på otte år
I løbet af de næste otte år skal landbruget halvere udledningerne af drivhusgasser. Det besluttede et bredt politisk flertal bag en aftale i oktober sidste år.
Det er en stor udfordring. De seneste 12 år er der nemlig ikke ændret på landbrugets udledninger af drivhusgasser. Faktisk antager Energistyrelsen, at udledningerne bliver en smule højere i 2022, end de var i 2010.
Hverken forskere eller politikere er helt sikre på, hvordan man skal finde alle de reduktioner i 2030. Men forskerne ved godt, hvordan man skal finde nogle af reduktionerne.
Den viden har de haft i mange år, men man bruger dem stadig ikke ude på gårdene. Det fortæller en af de førende eksperter i landbrugets klimapåvirkning.
- Der er ikke sket meget derude, siger Jørgen E. Olesen, professor og institutleder på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.
- Jeg bliver bekymret for, at der er en masse snak om ambitiøs klimapolitik og mangel på handling, siger han.
Stadig det samme foder
Under seneste valgkamp besøgte TV 2 også Jacob Adler Jensen på hans gård, Søndergaard. Dengang fortalte han, at han kunne reducere drivhusgasserne fra sine køer ved at tilsætte mere fedt i foderet.
Det ville ændre ved køernes fordøjelse, så de udledte mindre af drivhusgassen metan.
Jacob Adler Jensen fortalte også dengang, at han havde taget alle de klimavenlige tiltag i brug, han kunne, som gav økonomisk mening for hans forretning. Det ville koste ham en lille halv million kroner at tilsætte mere fedt i foderet.
- Det er jo nogle store udgifter, og det er derfor, at vi ikke gør det, fortalte Jacob Adler Jensen til TV 2.
I stedet efterlyste han, at politikerne kom på banen og enten via tilskud, klimamærkning eller noget tredje gjorde det økonomisk bæredygtigt for ham at vælge de klimavenlige løsninger.
I dag er foderet til hans køer stadig det samme som for tre et halvt år siden.
- Det er ærgerligt, for jeg vil gerne videre med den her dagsorden, fortæller Jacob Adler Jensen.
Løsninger ligger klar
Mere fedt i foderet står netop nævnt i en rapport fra 2018 som en metode til, hvordan landbruget kan reducere, hvad der svarer til 170.000 tons CO₂ om året.
Rapporten fra 2018 foreslår ligeledes en række andre tiltag, som man ved, kunne sænke landbrugets udledninger. Langt størstedelen af tiltagene er dog ikke blevet implementeret ude på gårdene.
Politikerne har bestemt, at det skal være lovpligtigt at tilsætte fedt i foderet eller alternativer til det fra 2025. Der kommer altså stadig til at gå nogle år, før udledningerne fra Søndergaard bliver sænket på den måde.
Det er ikke godt nok, mener professor Jørgen E. Olesen, som i 2018 var hovedforfatter på rapporten om de virkemidler, der kunne reducere landbrugets udledninger.
- Det går for langsomt. Det går alt for langsomt, siger han og uddyber:
- I sidste ende ligger ansvaret jo hos regeringen for at sørge for, at de her løsninger bliver udbredt og fungerer.
Hjælp udefra
Jacob Adler Jensen har siden TV 2 sidst besøgte ham, reduceret sine udledninger med 15 procent. Det har han primært gjort ved at optimere ydeevnen fra sine køer, hvilket også er en god forretning for ham.
Kan du ikke bare selv betale for at tilsætte mere fedt i foderet eller andre tilsætningsstoffer, så dine køer udleder færre drivhusgasser?
- Vi er nødt til at have noget til at hjælpe med at finansiere de her ting. Vi kan ikke selv betale for det. Vi er også nødt til at konkurrere med udlandet, siger Jacob Adler Jensen.
Systemet tager tid
Når Jacob Adler Jensen ikke kan få direkte landbrugsstøtte til at tilsætte mere fedt i sit foder, skyldes det, at det ikke er godkendt af EU endnu, fortæller fødevareminister Rasmus Prehn (S).
Hvorfor skal det tage så mange år at få implementeret løsninger, som man ved virker?
- Vi vil alle sammen ønske, at det gik endnu hurtigere. Jeg presser altså systemet så meget, jeg overhovedet kan. Men jeg skal jo også passe på, at der ikke opstår stress, eller at embedsmændene føler, at de skal gøre noget, som ikke er forsvarligt. Jeg synes også, at det er frustrerende, men man arbejder med de her ting så hurtigt, som man overhovedet kan, siger Rasmus Prehn.
Er der noget i vejen med systemet, når det skal tage så lang tid?
- Jeg synes, det er for let bare at pege på bureaukratiet. Jeg kan ikke se, hvor man skulle lave det om henne, og hvis der er nogen, som kan, er de velkomne til at foreslå det. Det bliver buzzwords og overskrifter. Jeg mangler stadig at høre nogen pege på, hvor det går galt nede i maskinrummet, siger Rasmus Prehn.
Fedt i foderet til køer er bare en af de løsninger, som professor Jørgen E. Olesen savner, at politikerne handler på. Her er en liste over andre løsninger, som han har foreslået:
Sådan kan landbruget sænke udledninger
Nitrifikationshæmmere
Gylle og kunstgødning på markerne medfører kemiske reaktioner, som danner drivhusgassen lattergas. Hvis man tilsætter nitrifikationshæmmere til gødningen, bliver der dannet mindre lattergas.
Ifølge rapporten fra 2018 kunne man reducere udledninger med, hvad der svarer til 0,7 millioner tons CO₂ om året, hvis metoden blev udbredt i det danske landbrug.
Ifølge landbrugets forsknings- og udviklingsorganisation Seges Innovation er det primært den økonomiske omkostning ved indkøbet og anvendelse af nitrifikationshæmmerne, som står i vejen for, at landmændene bruger det mere end i dag.
Lavbundsjord
Lavbundsjord er marker med store mængder kulstof, som udleder drivhusgas, når de bliver dyrket og drænet. Ifølge rapporten fra 2018 er der potentiale til at reducere, hvad der svarer til omkring 1,75 millioner tons CO₂ ved at overrisle 48.400 hektar landbrugsjord.
Politikerne vedtog med landbrugsaftalen i oktober 2021, at man skulle udtage 100.000 hektar inden 2030. Indtil videre er der givet tilsagn til at give tilskud til udtagning af 16.300 hektar. Det er ikke sikkert, at de alle sammen bliver realiseret.
For at sikre udtagningen af de 100.000 hektar var det en del af aftalen, at Fødevareministeriet skulle nedsætte en ekspertgruppe og udpege udtagningskonsulenter. Ekspertgruppen er først lige blevet nedsat, og udtagningskonsulenterne er stadig ikke udpeget.
Forsuring af gylle
Hvis landmænd tilsætter syre til gylle, bliver der frigivet mindre metan, som er skadeligt for klimaet. I rapporten fra 2018 vurderede Jørgen E. Olesen, at der var potentiale til at reducere landbrugets udledninger med, hvad der svarer til 176.000 tons CO₂.
Ifølge Miljøministeriet var den løsning ikke en del af landbrugsaftalen, fordi man endnu ikke kan dokumentere klimaeffekten ved forsuring af gylle. Jørgen E. Olesen oplyser til TV 2, at han faktisk mener, at forskningen er langt nok til at dokumentere effekten.
- Kravene er og skal være høje, men vi skal på et tidspunkt også være klar til at understøtte implementering. Så måske skulle vi opfinde en anden metode, end der hvor vi bare står og venter på hinanden, skriver Jørgen E. Olesen.
