Klima

Coldplay kommer til København – men er bandet blevet CO₂-neutralt, som det lovede?

To eksperter kalder bandet for frontløber og modigt. Men Coldplays klimavenlige tiltag er ikke det, der har den største effekt.

En turné uden brug af ét eneste stykke engangsplastik og med solen som primær energikilde.

Det var bandet Coldplays drøm, da det i 2019 annoncerede, at det ikke ville turnere igen, før det havde fundet frem til en CO₂-neutral måde at gøre det på.

Klip til tre år efter, hvor svaret tilsyneladende er landet.

Forrige mandag annoncerede det storsælgende britiske band, at den igangværende og omfattende ‘Music of the Spheres World Tour’ kommer til København i sommeren 2023.

Billetterne blev revet væk på under en halv time, mens flere hundrede fortsat efterspørger billetter på de sociale medier.

Men kan fansene forvente, at Coldplay er blevet CO₂-neutrale, som det lovede?

Det ser sådan ud, mener klimaforsker Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet, som har gennemgået Coldplays omfattende plan med 12-punkter for at begrænse CO₂-udledningen under verdensturnéen.

Den største effekt er faktisk ikke, at de har taget alle de her klimavenlige initiativer

Maria Toft, ph.d.-stipendiat på Københavns Universitet

Omfattende og svær at følge efter

Det heftigt turnerende band lover at reducere CO₂-udledningerne med 50 procent sammenlignet med dets verdensturné i 2016-17 og ”næsten udelukkende” bruge vedvarende energi til at drive sceneshowet.

For eksempel benytter musikerne sig af den energi, der bliver produceret af publikum, når de bevæger sig på koncertstedet. Bandet vil desuden bruge solenergi, genbruge madolie fra lokale restauranter og plante et træ for hver billet, der bliver solgt til turneen, skriver det på sin hjemmeside.

- De vælger ikke bare at gøre en enkelt ting. De forsøger faktisk at komme hele vejen rundt fra at spare på energiomkostninger og materialer til at lave vedvarende energi. Det lyder meget omfattende, og det ser ud til, at de har fat i de helt rigtige ting, siger Jørgen E. Olesen.

Han er dog ikke sikker på, at Coldplays kollegaer på musikscenen vil stå i kø for ligeledes at blive CO₂-neutrale.

- Coldplay er frontløber og viser med sin tour alt det, der skal til for at reducere med bare 50 procent. Og hvis alle tvinges til det, vil vi få færre koncerter. Bandet illustrerer nemlig, hvor enormt svær og omfattende den grønne omstilling er, siger Jørgen Eivind Olesen.

Kritik over flytransport

Musikere bliver ofte kritiseret, når de udtaler sig om klimakrisen og overforbrug af ressourcer, da de selv har en livsstil, der leder til skyhøje CO₂-udledninger.

At promovere albums og give koncerter i byer rundt om i verden betyder nemlig, at kunstnerne og holdet omkring dem flyver meget. Dertil følger CO₂-udledningen fra tourbusser, transporten af deres udstyr, fremstilling af merchandise og energiforbruget under koncerten. Forskning anslår, at Storbritanniens livemusik alene udleder 405.000 tons CO₂ årligt.

Og det er særligt flytransporten til og fra koncerter, der er en af de største klimasyndere, når musikere turnerer verden rundt.

Alligevel er flytransporten stadig en del af Coldplays verdensturné. Og da forsanger Chris Martin i et interview med BBC tilbage i oktober 2021 blev spurgt om den mulige modreaktion, der kan komme af at annoncere en turné, der kræver flyrejser, forklarede han, at bandet kun kan gøre dets bedste og arbejde hen imod at blive endnu bedre.

- Vi kunne blive hjemme, og det kan være, at det er bedre, men vi vil gerne turnere, og vi vil gerne møde mennesker og føle tilknytning til andre mennesker. Vi vil forsøge at gøre det på den reneste måde som muligt, sagde Martin.

Coldplay har dog designet tourens rute med formål om at minimere flyvninger. Samtidig vil bandet for det meste flyve på kommercielle rutefly.

Stor effekt på publikum

Men gør det egentlig en forskel, når store kunstnere som Coldplay italesætter klimakrisen eller tager klimavenlige initiativer på deres tournéer?

Ja, mener Maria Toft, som er ph.d.-stipendiat på Københavns Universitet, hvor hun beskæftiger sig med miljøopfattelse og klimaadfærd i civilbefolkningen:

- Den største effekt er faktisk ikke, at de har taget alle de her klimavenlige initiativer, men at de påvirker andre til at gøre det samme – både deres fans og andre kunstnere. De skaber en samtale, der kan skabe endnu flere forandringer som ringe i vandet.

Man kan diskutere, om de kinetiske dansegulve er mere en gimmick end andet.

Jørgen Eivind Olesen, klimaforsker ved Aarhus Universitet

Ifølge Maria Toft går de britiske poprockmusikere imod almindelige normer for, hvordan man er kunstner og afholder koncerter på. Bandet har nemlig ændret på alt fra sceneshow, interaktion med fans, spild og transport.

Blandt andet er selve scenen bygget af genanvendelige og bæredygtige materialer, herunder bambus og genbrugsstål. Samtidig er bandets koncerter næsten udelukkende drevet af vedvarende energi ved hjælp af et genopladeligt batteri.

Men det mest opsigtsvækkende er, ifølge Maria Toft, deres klimavenlige initiativer, der inddrager publikum.

- Vores forbrug og vaner er dybt fastgroede, men min og andres forskning har vist, at hvis vi gør det i fællesskaber, så er det nemmere at ændre, fordi vi gør det sammen og påvirker hinanden. Vi laver simpelthen en ny norm. Så det er fantastisk og modigt, at det nu kommer fra kunstnere i en meget konkret form, siger hun.

Kinetiske gulvplader og krav til publikum

På Coldplays koncertsteder bliver der blandt andet installeret særlige kinetiske gulvplader, der omdanner publikums fodbevægelser til energi samt være el-generende cykler, som begge giver strøm til det genopladelige batteri.

Men som du kan se i grafikken nedenfor, har bandet også indført en hel række andre tiltag, der tager publikum med på den klimaneutrale rejse:

- Det er en meget holistisk måde at gøre det på. Det er grundigt og velgennemtænkt, at de sætter krav til deres fans. De går ind i privatsfæren, som jeg ikke har hørt om før. Her tager de virkelig biodiversitet og klimakrisen alvorligt, siger Maria Toft.

Hun mener, at publikum kan blive inspireret til at gøre mere for klimaet – blandt andet ved at tage mere klimavenlige transportmidler i dagligdagen.

Det er klimaforsker Jørgen E. Olesen enig i.

- Der er en signalværdi i det her, som er vigtig. De får forbrugerne til at tænke over deres egen adfærd og rolle. Man kan diskutere, om de kinetiske dansegulve er mere en gimmick end andet. Men hvis det kan involvere publikum, så er vi på vej i den rigtige retning, siger han.

Det sidste og måske vigtigste spørgsmål er så, om Coldplays klimaneutrale verdensturné, som 5. og 6. juli næste år rammer Danmark, gør en forskel i det store hele?

Nej, er det korte svar fra Jørgen E. Olesen. Men det betyder bestemt ikke, at verden kan være foruden den type tiltag.

- Det starter altid med første skridt – og påvirkning og efterfølgende ændring af publikums klimaadfærd bliver de næste skridt. Det, der skal til, er en generel opmærksomhed på, at vi skal ændre hele vejen rundt. Og hvis Coldplay påvirker alle til at reducere 50 procent af deres udledning, så er vi bestemt godt på vej, siger han.