Klima

Iltsvind er opstået tidligere i år end sædvanligt: - Der er intet liv derude, siger fisker

Det står slemt til med iltsvindet, men det kan blive værre. Det, der er afgørende nu, er vindforholdene, fortæller professor.

Fredag er årets første iltsvindsrapport blevet fremlagt.

Selvom den viser, at det står slemt til med iltsvindet – altså manglen på ilt – i de danske farvande, er det ikke noget, som overrasker Stiig Markager, professor i vandmiljø ved Aarhus Universitet.

Man må næsten håbe, at det spreder sig til Øresund – så kan det være, at det vækker politikerne

John Thomsen, medstifter af foreningen Hjælp Lillebælt

Det skyldes blandt andet sommerheden, som i år slog en 81 år gammel varmerekord i juli. Men det er ikke varmen, som er havets største trussel.

- Varmt vand indeholder mindre ilt end koldt vand. Men man skal være opmærksom på, at det ikke er relevant for, hvad man kan gøre for at forebygge ildsvindet. Vi skal reducere kvælstofudledninger fra landbruget uanset at klimaforandringer modarbejder de positive effekter.

- Det er en katastrofe

Rapporten, som er lavet i et samarbejde mellem DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi og Aarhus Universitet, giver en status på udbredelsen af iltsvindet fra 1. juli til og med 24. august.

Ifølge den er en af de steder, der oplever mest iltsvind, det sydlige Lillebælt.

Hvad er iltsvind, og hvordan opstår det?

Når iltforbruget er større end ilttilførslen, opstår der iltsvind, som kvæler både dyr og planter.

Med tiden opstår det hyppigere af to grunde:

  1. Der er "eutrofiering", hvilket vil sige forøget tilførsel af næringsstoffer og organisk stof til havet. Det kommer ifølge Miljøstyrelsen fra landbrug, husholdninger og industri. Eutrofiering fører til øget produktion af planteplankton, som synker til bunds og nedbrydes af mikroorganismer og bunddyr, og det forbruger ilt.
  2. Også klimaforandringerne spiller en rolle. Stigende temperaturer fører til varmere vand, som indeholder mindre ilt og øger iltforbruget. Derudover fører øget nedbør til en større tilførsel af næringsstoffer og organisk stof i havmiljøet. Imens påvirker vindforholdende opblandingen af vandmasserne samt vandstrømmene, hvilket kan begrænse ilttilførslen til bundvandet.

I Danmark er der tale om iltsvind, når iltkoncentrationen i vandet er mindre end fire milligram ilt per liter vand. Hvis koncentrationen er under to milligram ilt per liter vand, er der kraftigt iltsvind.

Kilde: Iltsvindsrapport fra 2. september 2022 og Miljøstyrelsen

Og det kan man godt mærke, lyder det fra fisker og medstifter af foreningen Hjælp Lillebælt, John Thomsen. Han bor i Augustenborg, som ligger ud til det sydlige Lillebælt.

- Der er intet liv derude. Jeg har en kammerat, som fiskede derude sammen med ti andre. De fik kun tre fladfisk med hjem, og de var så tynde, fordi de ikke kunne finde mad. Det er en katastrofe, siger han til TV 2.

I rapporten fremgår det også, at iltsvindet er opstået tidligere i år end sædvanligt. Det skyldes de svage vindforhold og varme temperaturer, men også den store tilførsel af næringsstoffer.

Landbruget må selv bestemme

Og den kommer i høj grad fra landbruget, fortæller Stiig Markager:

- Vi udleder alt for meget kvælstof fra vores landbrugsdrift ud til havet 40 procent mere end det kan holde til, og det er virkelig alvorligt.

Tilbage i oktober 2021 indgik en række partier i Folketinget en landbrugsaftale, som skal reducere landbrugets kvælstofudledning.

Den er dog primært baseret på frivillige indsatser fra landmændene. Dermed må de selv bestemme, om de vil skåne havmiljøet fra næringsstofferne, som de udleder.

I aftalen indgår der desuden en "miljøgaranti", som gør, at der "gennemføres regulering med kompensation", hvis indsatsen ikke viser sig at være effektiv nok.

Har mistet håbet

På Christiansborg bliver der ikke gjort nok for at sikre havmiljøets sundhed, lyder det fra John Thomsen. Han har i flere år arbejdet på at råbe politikerne op og gøre mere for at mindske iltsvindet.

- Man må næsten håbe, at det spreder sig til Øresund så kan det være, at det vækker politikerne, siger foreningsstifteren.

Han har mistet håbet om, at han kommer til at se det sydlige Lillebælt uden iltsvind i sommerperioden.

- Havet er vores billigste skraldespand. Fordi man ikke kan se det på havoverfladen, så er det ikke et problem, som man vil gøre noget ved.

Ifølge rapporten er der udsigt til, at iltsvindet vil sprede sig yderligere i de danske farvande. Også dets styrke kan øges i løbet af de næste uger, men det vil i høj grad afhænge af vindforholdene.

Dermed forventes situationen i de danske farvande at forværres yderligere i år.

- Vi ved erfaringsmæssigt, at det (iltsvindet, red.) topper omkring 1. oktober. Det, der kan stoppe det, er en kraftig storm eller en periode med kraftig vind, siger Stiig Markager til TV 2.