Her er de danske havvindmølleeventyr
De danske havvindmølleambitioner er i denne uge blevet udvidet med en gigawatt. Det svarer til næsten halvdelen af hele vores nuværende produktion.
Seks regeringsledere og EU-Kommissionens formand er blandt navnene på gæstelisten, når Danmark tirsdag er værter ved et såkaldt Østersø-topmøde.
Mødet skulle have været afholdt på Bornholm, men er blevet flyttet til Marienborg nord for København. Fokus er dog fortsat på energiforsyningen, den grønne omstilling, og hvordan man hurtigst muligt kan blive uafhængig af russisk gas.
Som en del af mødet er det allerede blevet aftalt, at mængden af strøm fra havvind i Østersøen skal syvdobles frem mod 2030. For Danmark betyder det blandt andet, at den planlagte Energiø Bornholm skal udvides fra to til tre gigawatt.
Alene udvidelsen svarer til næsten halvdelen af Danmarks nuværende havvind, men hvor godt har du egentlig styr på de store møller i det danske farvand?
TV 2 samler her en oversigt over de eksisterende parker, dem, der er på vej, og dem, der stadig er i støbeskeen.
Den største havvindmøllepark kan forsyne 600.000 huse
Der er i øjeblikket 15 havvindmølleparker i Danmark.
Den ældste er Thunø Knob, der ligger i Aarhus Bugt mellem Odder og det nordligste af Samsø. Parken består af 10 havvindmøller, åbnede i 1995 og har en kapacitet på 5 megawatt – svarende til 0,005 gigawatt.
Hvis det var møller som dem fra Thunø Knob, der skulle bruges i udvidelsen fra 2 til 3 gigawatt på Bornholm, skulle der altså bruges 2000 havvindmøller bare for at øge kapaciteten med 1 gigawatt.
Så mange møller bliver det dog næppe nødvendigt, for nye, større og mere moderne vindmøller kan levere langt mere strøm hver. Havvindmølleparken Kriegers Flak, der består af 72 møller og åbnede sidste år, har således en kapacitet på cirka 0,6 gigawatt.
Kriegers Flak er landets nyeste havvindmøllepark og den største, når man kigger på effekten. De 0,6 gigawatt svarer til cirka 600.000 danske husstandes elforbrug.
I alt er der cirka 2,3 gigawatt havvind i drift i Danmark, men det skal mangedobles over de kommende år.
Trak lod om gigantpark
Der er således allerede flere store havvindmølleprojekter under opførsel og etablering.
Den største er Thor Havvindmøllepark, der skal stå færdig seneste i 2027. Til den tid skal parken producere en gigawatt, hvilket er nok til at forsyne en million husstande med strøm. Planerne for parken er dog ikke blevet vedtaget uden kontrovers.
Thor ændrede alt
Ikke alene er Thor Havvindmøllepark den største havvindmølleprojekt, der nogensinde er blevet godkendt i Danmark. Selve processen frem mod godkendelse indeholdte også lidt af et paradigmeskifte.
Udbuddet skete nemlig uden statsstøtte. Tværtimod ventes den danske stat at kunne tjene i omegnen af tre milliarder på projektet.
Alligevel har det ikke været uden drama. Da tyske RWE 1. december 2021 blev udråbt som vinder af udbuddet - og dermed fik retten til at opføre den store vindmøllepark - skete det nemlig efter en lodtrækning, fordi flere havde afleveret enslydende bud.
Derudover er det meningen, at parkerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord skal bidrage med godt 40 møller og en samlet kapacitet på omkring 0,34 gigawatt, når de efter planen står klar i slutningen af 2023.
Endelig er der havvindemølleparken Hesselø, der kan blive rekordstor, men som også allerede har været omdiskuteret. Vindmølleparken skal nemlig være i størrelsen 0,8-1,2 gigawatt, er det politisk besluttet, og den skulle som udgangspunkt placeres cirka 25 kilometer ud for kysten ved Nykøbing Sjælland.
Men siden er projektet blevet bremset af en blød lerbund, som har tvunget de store møller væk fra den oprindelige placering. I stedet skal parken flyttes lidt mod syd, hvor den forventes at kunne stå færdig i 2029. Først skal Hesselø-parken dog sendes i udbud.
Energiøer og åbne døre
I tillæg er der en række forskellige projekter, der er mere eller mindre langt fremme i processen.
I 2020 blev det eksempelvis besluttet, at der skal være to såkaldte energiøer i Danmark. Den ene skal ligge ud for Esbjerg i Nordsøen, og den anden skal være ved Bornholm i Østersøen. Ideen med energiøerne er, at de kan fungere som knudepunkter, hvor havvindmøllestrøm fra området bliver samlet og eventuelt på sigt kan blive lagret.
Desuden er der seks projekter, der har fået en såkaldt forundersøgelsestilladelse gennem en særlig ordning i Energistyrelsen.
Åben dør-ordningen bliver den kaldt, og den går kort fortalt ud på, at man vender processen på hovedet, så aktører selv kan foreslå områder og havvindmølleparker, i stedet for at de blot kan byde ind på allerede politisk besluttede parker, der bliver sendt i udbud.
For nu har seks projekter fået en såkaldt forundersøgelsestilladelse, men alene i april, maj og juni indløb der 43 ansøgninger hos Energistyrelsen gennem Åben dør-ordningen. 16 af ansøgningerne er allerede blevet afvist, fordi de lapper ind over områder, som staten allerede har reserveret.
Ni ansøgninger er blevet sendt i høring, men fælles for dem alle er, at de fortsat er på et så tidligt stadie, at de ikke har fået en tilladelse til at lave en forundersøgelse.
Hvis forundersøgelsen bliver godkendt, skal der udarbejdes en såkaldt VVM-redegørelse. VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet, og hvis denne bliver godkendt, kan Energistyrelsen udstede en etableringstilladelse.