Klima

Vi kommer til at se flere hedebølger i fremtiden – men vi er slet ikke klar til dem

Hedebølgerne kommer også til Danmark, mener klimaforsker. Men de danske byer har fortsat meget at lære, hvis det skal være til at holde ud.

En ekstrem hedebølge skyller lige nu ind over Europa og giver temperaturer på op mod 41 grader i flere storbyer.

I Storbritannien har de ekstreme varmegrader fået myndighederne til at udsende varsel om en national nødsituation, og i Spanien og Portugal har op mod 1000 personer ifølge flere medier mistet livet på grund af varmen alene i juli.

Og vi kan lige så godt vænne os til de ekstreme hedebølger – også i Danmark.

Der er ingen tvivl om, at også Danmark vil se flere voldsomme hedebølger

Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer

De er nemlig blevet både hyppigere og voldsommere over de seneste årtier, fortæller Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer og leder af Syddansk Universitets klimacenter, til TV 2:

- Vi har set gradvist stigende udledninger fra 1950’erne og frem til i dag, og der er intet, der tyder på, at det vil blive mindre. Derfor kan vi godt forvente, at varmen bliver meget mere ekstrem fremadrettet, også her på de nordlige breddegrader.

40 grader er ikke utænkeligt

Årsagen til den nuværende hedebølge rundt omkring i store dele af Europa skal findes i klimaforandringerne.

For hver halve grad, den globale temperatur stiger, vil vi se markant flere perioder med alvorlig tørke, kraftig nedbør og ikke mindst ekstreme temperaturer, fortæller Sebastian Mernild.

Fordi den globale gennemsnitstemperatur er steget gennem årene, har vi også kunnet mærke en forskel på dansk jord. Helt tilbage fra 1880 og frem til i dag har vi i Danmark haft betydeligt flere både varme- og kuldehændelser ifølge professoren.

- Der er ingen tvivl om, at også Danmark vil se et varmere klima og flere voldsomme hedebølger. Det er måske ikke utænkeligt, at vi også i løbet af de næste årtier kommer op på over 40 grader i Danmark. Men det er med forbehold, for det handler om ekstremernes udvikling, siger Sebastian Mernild.

Byerne er designet til et andet klima

I den britiske hovedstad, London, har myndighederne mandag advaret mod at rejse med byens metro, medmindre det er strengt nødvendigt.

Benytter man sig alligevel af metroen, anbefales det, at man medbringer en vifte, masser af vand og har køligt tøj på.

De danske byer er simpelthen ikke gearede til det

Anna Esbjørn, programchef i CONCITO

Kommer vi i den samme situation i København, vil vi også være udfordret på helt basale områder som transport og infrastruktur. Det fortæller Anna Esbjørn, programchef i den grønne tænketank CONCITO.

- De danske byer er ikke gearede til det vådere og varmere vejr. Både vores infrastruktur og bygninger er designet til en tid, hvor klimaet var noget andet, siger hun til TV 2.

Mere skygge, mindre asfalt

Vi ved, at temperaturen i byer på de varmeste sommerdage er 3-4 grader højere end uden for byerne, så under en mulig hedebølge ville de danske byer eksempelvis blive udfordret af den store mængde asfalt og tagflader, som suger varmen til sig, fortæller Anna Esbjørn.

- Den ekstreme hede gør det både ubehageligt og hæmmende, når man opholder sig i byerne. Men udover det er heden også en trussel særligt for sårbare indbyggere, så selv hospitalerne skal forberede sig på at have et andet beredskab klar til fremtidens højere temperaturer.

Man kan også med fordel tænke flere skyggeløsninger ind i byplanlægningen, for eksempel på fortove, eller bruge beplantnings- eller vandområder til at køle en by ned.

I det hele taget er der behov for mere viden og strategisk planlægning, mener Anna Esbjørn. Det kunne være ved at kigge til de europæiske storbyer, som lige nu kæmper mod voldsom hede for at blive klogere.

- Vi har efterhånden et rimeligt godt indblik i, hvordan store vandmængder påvirker os, men varme og tørke er meget meget nyt for de fleste herhjemme. Det er et sted, hvor der fortsat mangler viden, siger hun.