23-årig dansker får studie udgivet – helt ekstraordinært, siger professor
Albert Sneppen er kandidatstuderende og har udgivet et studie om, hvordan varmen har fordelt sig på Jorden i forbindelse med den globale opvarmning.
23-årige Albert Sneppen er egentlig kandidatstuderende i astrofysik. Men nu kan han også skrive klimaforsker på sit cv.
Det skriver videnskab.dk.
Albert Sneppen har nemlig brugt sin viden inden for astrofysik til at kaste lys over sammenhængen mellem lokale temperaturstigninger og ekstreme vejrfænomener som tørke og hedebølge.
Og det er "fantastisk", siger professor Mogens Høgh Jensen fra Niels Bohr Instituttet.
- Albert tager et område inden for fysikken og bruger det på klimaet og opnår ny viden. Det er meget flot, siger Mogens Høgh Jensen, der selv forsker i biokompleksitet.
Albert Sneppens nye studie er udgivet i tidsskriftet European Physical Journal Plus, og det er hans femte videnskabelige publikation.
Og det er helt ekstraordinært, påpeger professor Mogens Høgh Jensen.
- Det er ikke unormalt, at en specialestudent får udgivet noget, men Albert har fået udgivet fem artikler. Det er meget flot, siger Mogens Høgh Jensen.
Temperaturforskel i Aarhus og København
Albert Sneppens interesse for temperaturstigninger tog form, da han kiggede på et billede af den kosmiske baggrundsstråling, der findes overalt på nattehimlen. Det kan kort sagt beskrives som ’eftergløden’ af Big Bang.
Kigger man på et billede af den stråling, er det næsten formet som jordkloden. Og det gav Albert Sneppen en idé: at overføre den matematiske metode, man bruger for at udregne ’eftergløden’, til at udregne global opvarmning.
- Det var rent og skær på grund af æstetikken i billedet, at jeg fik ideen. Eftergløden lignede en jordklode, siger Albert Sneppen til TV 2.
Og hans idé om at overføre den matematiske model virkede. I hans studie kom han frem til helt ny viden om, hvordan den globale opvarmning også kan frembringe ustabilt vejr på Jorden helt ned i den lokale målestok.
- Når man siger global opvarmning, så snakker man om, at gennemsnitstemperaturen stiger, og det er selvfølgelig et godt mål for klimaforandringerne. Men det beskriver ikke, hvordan du får de mest ekstreme temperaturer, siger Albert Sneppen.
- I mit nye studie kan man se, at samtidigt med temperaturerne stiger, så vokser lokale temperaturforskelle også, hvilket gør vejret mere ekstremt, siger han.
Med andre ord: Globalt er temperaturen steget omkring 1 grad de seneste 150 år, men lokalt kan variationerne være både større eller mindre. Og de variationer kan føre til orkaner, tørke, hedebølge og andre ekstreme vejrfænomener.
Pointen er altså, at det er spredningen af temperaturen, der forårsager hedebølger og andre ekstreme vejrfænomener. Middeltemperaturen forklarer ikke, hvorfor der er ekstreme temperaturer det ene og ikke det andet sted.
2064 "billeder"
Albert Sneppen har kigget på 2064 billeder af Jorden fra 1850 og frem til 2022. Det svarer til et billede fra hver måned.
Han analyserede overfladetemperaturen på hvert billede med den kosmologiske matematiske metode, og på den måde blev Albert Sneppen klogere på, hvordan temperaturen har ændret sig i helt små skalaer på det lokale plan. Helt ned til områder med en diameter på 50 kilometer. Som altså Aarhus-området.
Albert Sneppen kalder sin forskning for et ”bidrag til en meget lang forskningshistorie”, som viser, at det er bekymrende, når man skubber klimaet ud af balance, fordi man får ekstremt vejr ud af det.
- De kommende årtier vil det blive mere voldsomt og ustabilt på alle skalaer. Det bekræfter studiet, siger Albert Sneppen.