Organisationer bakker op om "det største eksperiment på havet i mands minde" – men har ét krav
Ventet aftale i Nordsøen har potentiale, men politikerne har et ansvar for at sikre dyrelivet, lyder det.
Onsdag har Danmark, Tyskland, Holland og Belgien indgået en aftale om at tidoble kapaciteten for havvind i Nordsøen til mindst 150 gigawatt frem mod 2050.
De nærmere detaljer om aftalen står endnu ikke klart, men allerede inden det kommende udbudsmateriale skal formuleres, er opfordringen fra en række klima- og miljøorganisationer klar.
Projektet bør som minimum indeholde et grundkrav om, at det tager højde for havets dyr og biodiversitet. Indgår kravet ikke, risikerer det grønne Nordsø-projekt nemlig at få konsekvenser, vi ikke engang kender omfanget af endnu, lyder advarslen.
Det største eksperiment på havet
Projektet er af hidtil uset størrelse, når det kommer til havvindmølleparker i EU.
De mange gigawatt, aftalen skal lyde på, er nok til at forsyne cirka 230 millioner europæiske husstande med grøn strøm og vil kræve samlede investeringer for over 1000 milliarder kroner ifølge Jyllands-Posten.
Hos Tænketanken Hav bekymrer omfanget af anlægsprojektet dog allerede på forhånd administrerende direktør Liselotte Hohwy Stokholm.
Selvom vi har lignende havvindmølleparker i Danmark, for eksempel parkerne Horns Rev 1 og 2, er det nye projekt så omfattende i sin størrelse, at de ikke kan sammenlignes.
Derfor ved vi ikke, hvordan projektet vil påvirke dyrelivet og biodiversiteten i havet, siger hun:
- Det er det største europæiske eksperiment på havet, som vi står over for nu, og der er konsekvenser og muligheder, som vi endnu ikke kender omfanget af.
Liselotte Hohwy Stokholm peger på, at vindmøller udsender en vis mængde støj, der kan give forstyrrelser for fugle i området, ligesom kablerne under vandet ifølge hende kan udlede elektromagnetisme og "forskyde måden, hvorpå fisk og andre havpattedyr bevæger sig på".
Desuden kan projektet bane vej for, at arter kan bevæge sig nordpå eller sydpå, hvilket forstyrrer naturlige habitater.
- Det danske havmiljø er generelt i en dårlig miljøtilstand. Hvis vi med vindmølleprojektet gør det endnu dårligere, så hjælper havet os heller ikke den anden vej med at opnå et bedre klima, siger hun.
Til gengæld rummer projektet i Nordsøen et stort potentiale for, at staten i tæt samarbejde med virksomheder kan udvikle havvindanlæg, der styrker biodiversiteten, blandt andet gennem materialevalg og placering.
Det kræver dog, at politikerne bevarer fokus på naturen og ikke kun prisen, når projektet skal skydes i gang. Og så kræver det desuden, at vi løbende vurderer effekten på naturen, lyder det fra direktøren.
Løbende overvågning af projektet
I Danmarks Naturfredningsforening er man fortrøstningsfuld over for projektet i Nordsøen – også på naturens vegne.
Det fortæller Maria Reumert Gjerding, præsident i organisationen.
Men ligesom Tænketanken Hav mener hun også, at projektet kræver overvågning, for at det ikke skal gå ud over naturen.
I Danmark har vi dog på nuværende tidspunkt ingen krav om løbende at holde øje med vindmølleparkernes effekt på biodiversitet, som foreningerne ellers anbefaler.
- Vi er ude i ukendt farvand, bogstaveligt talt. Derfor bliver vi nødt til løbende at holde øje med biodiversiteten, så vi kan blive dygtigere til at designe energiøer, siger hun.
Ansvar for at sikre synergi
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har udtalt, at man fra EU's side står klar med tiltag, der skal øge hastigheden af opførelsen, blandt andet for hurtigt at vriste sig fri af Ruslands kløer på energiområdet.
Men ifølge Maria Reumert Gjerding er det "en forældet tankegang", at energikrisen skal løses hurtigt uden at tage højde for biodiversiteten samtidig.
- Alle de steder, hvor der kan skabes synergi, har vi et ansvar for at gøre det. Vi bliver nødt til at have lidt større ambitioner, og det er et politisk ansvar at sikre den synergi, siger hun.
Det gælder ifølge foreningen ved at skrive et krav ind i udbudsmaterialet om, at den vindende virksomhed skal tage de nødvendige skridt for at sikre biodiversiteten, samtidig med at de genererer vindenergi.
Det samme budskab lyder fra klimatænketanken Concitos direktør, Christian Ibsen.
- Jeg synes ikke, at hverken klima eller biodiversitet trumfer hinanden, for det er to ting, som vi skal løse samtidig.
Christian Ibsen anerkender, at der lige nu mangler forskning i vindmølleparkernes effekt på havets dyreliv, og derfor opfordrer han politikerne til at afsætte flere ressourcer til forskning på området, særligt med den nye ventede aftale i sigte:
- Lige nu har vi både en klimakrise og en energikrise, og svaret på dem begge to er massive investeringer i grøn energi fra vind og sol. Men den grønne omstilling skal gå hurtigt, og vi kan ikke vente på svarene, så vi må i gang nu og prøve os frem.