Live fra Wallenberg

Kan dette kæmpenet være med til at redde planeten?

En havskraldespand og en gigantisk støvsuger midt i bjergene er nogle af de opfindelser, der skal være med til at redde klimaet.

Hvordan får vi fjernet plastik fra verdenshavene?

Hvordan får vi mere grøn energi?

Og kan vi komme herfra på en mere klimavenlig måde, når vi engang går bort?

Disse og tusindvis af andre spørgsmål om klodens miljø- og klimaproblemer knokler forskere, iværksættere og opfindere hver dag med at løse.

Og heldigvis dukker der løbende spektakulære og forunderlige ideer op.

Lørdag sætter TV 2 fokus på klimaforandringer med programmet 'Live fra Wallenberg', hvor Mikkel Beha Erichsen og hans familie inviterer seerne indenfor på deres skib.

Her får familien besøg af en lang række gæster, der kommer med forskellige bud på, hvordan vi kan løse nogle af de mange klimaforandringer, vi står over for.

I den forbindelse har vi samlet seks spektakulære opfindelser, der allerede nu er i færd med at løse nogle af planetens udfordringer.

1. Hav-skraldespanden i Stillehavet

En form for havskraldespand er lige nu i færd med at forsøge at rydde op i Stillehavet.

For netop her findes en såkaldt affaldssuppe bestående af omkring 80.000 tons plastik. Den store mængde plastik skaber problemer for både større og små fisk, der vikles ind i plastikken eller spiser små, skadelige mikroplastdele.

Og nogle af fiskene havner desuden på vores spisebord, hvor vi selv indtager kemikalierne.

Plastikken består blandt andet af flasker, dunke og affaldsposer, der kommer fra nogle verdens største floder i tætbefolkede områder.

Hos 'The ocean cleanup' har man fundet en løsning på noget af problemet.

Et tre meter dybt og meget langt net bestående af flydespærringer bliver spændt fast til to skibe.

De bliver placeret korrekt i forhold til den nuværende havstrøm, således at plastikken automatisk havner i afspærringen.

Efter noget tid bliver plastikken samlet op og ført væk på en båd og hen til land, hvor den bliver omdannet til genanvendelig plastik.

2. Islands CO2-støvsuger

I det sydvestlige Island åbnede man i september 2021 en meget stor støvsuger.

Støvsugeren hedder 'Orca' og har det ene formål at fjerne CO2 fra jordens luft for evigt.

Helt enkelt suger anlægget CO2 ud af luften og lagrer den permanent i den islandske undergrund.

Efter nogle år gennemgår CO2’en nemlig en naturlig proces kaldet mineralisering. Det betyder, at CO2’en forvandles til sten.

Hvert år suger Orca-anlægget 4.000 tons CO2 ud af luften omkring sig, hvilket cirka svarer til 364 danskeres årlige udledning.

Så verden får nok brug for flere støvsugere på sigt.

3. Verdens højeste hus i træ

I den norske by Brumunddal rager et 85,4 meter højt hus op i luften.

Og det er ikke bare højden, men også farven, der får huset til at skille sig ud.

Højhuset, der bærer navnet Mjøstårnet, er nemlig lavet i træ, hvilket er langt mere klimavenligt og bæredygtigt at bruge end beton og stål, der ofte bruges til at at bygge huse.

Huset er på 18 etager og består af hotel, restaurant og lejligheder.

Det ligger med udsigt til den skov, hvor de 14.000 træer, man har brugt til at bygge huset med, er fældet.

Efter et træ bliver fældet, binder det stadig den CO2, det har nået at optage i dets levetid, og dermed er en bygning som Mjøstårnet en stor CO2-beholder.

Hele 39 procent af al energirelateret CO2-udledning på verdensplan kommer direkte eller indirekte fra byggeindustrien, og her er især beton og cementproduktion en af de helt store syndere, som udleder væsentligt mere CO2 end træbyggeri.

Træbyggeri kan få en vigtig rolle i fremtidens byggeri, men man forsker stadigvæk i konsekvenserne ved et øget forbrug.

4. Verdens største solcelleanlæg

Lige midt i Marokko, hvor bjergene bliver til Sahara-ørkenen, ligger verdens største solcelleanlæg.

Det hedder 'Ouarzazate solar power station' og breder sine solceller ud over et 3.000 hektar stort område.

Det svarer cirka til, at en tredjedel af Aarhus blev brugt til at fange solens stråler.

Den første del af anlægget blev forbundet til det marokkanske elnet i 2016. Når den fjerde og sidste del er færdig, kan 'Ouarzazate solar power station' producere 580 megawatt strøm.

Det er nok til at holde en by på størrelse med København kørende, og så sparer det planeten for 760.000 tons CO2 om året, hvilket svarer til det årlige CO2-forbrug for 45.000 danskere.

Solcelleanlægget har desuden det højeste tårn i Afrika, der rejser sig 243 meter over den tørre jord.

Tårnet indeholder smeltet salt, der bliver brugt til at opbevare elektriciteten, så den også kan bruges i aftentimerne, hvor efterspørgslen som regel er størst.

5. Vertikalt landbrug

Planter og landbrug er som regel noget, vi forbinder med marker og store hektarer jord.

Men i en lagerhal i Taastrup på den Københavnske Vestegn dyrkes salat og krydderurter stablet i hele 14 etager hos firmaet Nordic Harvest – et af verdens største vertikale landbrug.

Her har man hverken brug for jord eller sollys for at dyrke grønt.

Frø plantes nemlig i gelé i stedet for jord. Og lyset kommer fra LED-lamper, der efterligner fotosyntesen.

Vandet bliver leveret direkte til rødderne og kan genanvendes. På den måde er man uafhængig af vind og vejr.

Miljømæssigt er der flere fordele ved vertikalt landbrug.

Grøntsagsdyrkningen kan foregå i storbyer og kan dermed produceres og forhandles lokalt uden lang transport.

Man undgår også brugen af pesticider og kemikalier, da planterne hverken udsættes for skadedyr, svampesporer og andre bakterier.

Indtil videre bliver der primært produceret salat, krydderurter og bær i vertikale landbrug.

6. Bliv til svampe i døden

Den ovenstående dragt hører måske ikke til de mest fashionable af sin slags.

Men den er heller ikke skabt til en catwalk på modeugen.

Den er derimod tænkt som det sidste tøj, man får på, når man engang skal herfra.

For faktisk sætter vi også et CO2-aftryk, når vi er døde, hvad end vi bliver begravet i kiste eller kremeret. I 2020 blev samlet set udledt omtrent 800 tons CO2 ved ligbrændinger i Danmark.

Derfor er der kommet en lang række forslag til mere klimavenlige begravelser. Og et af de bud er dette 'infinity burial suit', der også går under navnet svampedragten – en begravelsesdragt, der er bionedbrydelig.

Den går under navnet "svampedragten", fordi små svampesporer er vævet ind i dragten. Når man bliver begravet, vil små svampe således gro fra kroppen og kompostere den. Svampene vil også nedbryde eventuelle giftstoffer fra kroppen.

Firmaet Coeio står bag svampedragten, der er en blandt mange løsninger på en bæredygtig begravelse.

Du kan se 'Live fra Wallenberg' lørdag klokken 19.50 på TV 2.

Kilder brugt til artiklen: Kristelig Dagblad, Information, TheOceanCleanup.dk, NordicHarvest.dk, Videnskab.dk, climeworks.com, Coeio​.com, Tedtalk.