180 meter nede i indlandsisen fandt forskerne en rystende sandhed om klimaet
Et af klimaforskningens mysterier blev løst i efteråret, da en gruppe forskere tog på en ekstrem ekspedition i Grønland. Kom med på turen her.
Lyset fra pandelamperne fik hulrummet til at changere i alle nuancer af blå. Et kig opad og himlen kunne ses som en lysende prik langt over deres hoveder.
Sammen med et lille hold befandt glaciolog Alun Hubbard sig 180 meter under indlandsisens overflade i Grønland. I et enormt smeltevandshul kaldet en moulin, som er et af Jordens mest utilgængelige steder.
Og her ville han snart løse et af klimaforandringernes mysterier.
Mens det er veldokumenteret, at jordklodens temperatur stiger, er der nemlig stadig usikkerhed om et vigtigt spørgsmål: Hvor hurtigt smelter verdens store iskapper egentlig?
- Du er nødt til at gå ned i smeltevandshullerne for at finde svaret, siger Alun Hubbard.
Hans ekspeditioner mellem 2019 og 2021 er foreviget i dokumentaren i 'Rejsen til isens indre', som vises på TV 2 torsdag klokken 22.25.
Det, de fandt, kalder Alun Hubbard for "en stor videnskabelig overraskelse".
Selvom opdagelserne varsler store konsekvenser for klodens havniveau, vil forskeren ikke have, at vi mister troen på, at vi kan vende udviklingen.
I over tyve år har britiske Alun Hubbard besøgt indlandsisen, og han har med egne øjne set, hvordan landskabet er blevet både vådere og varmere med klimaforandringerne.
Men synet af en enorm moulin i sommeren 2019 vækkede alligevel hans nysgerrighed i en særlig grad.
Moulins findes i tusindvis, og de opstår som en naturlig del af isens årscyklus. Hen over den korte grønlandske sommer smelter en del af isen og flyder mod havet.
Det rindende vand løber i sprækker i isen, som samles til små strømme og til sidst i det, der nærmest kan ligne floder. Vandet søger nedad og danner de lodrette huller, så det kan blive ført væk under isen.
På den måde har isen sit eget dræningssystem, som sikrer, at smeltevandet føres væk hvert eneste år. Eller... det gør det, ifølge teorierne.
Synet af en flod ind i isen
Alun Hubbards mål var netop at udfordre teorierne og komme nærmere, hvad der egentlig sker under isen.
For hvad nu hvis dræningssystemet er defekt eller ikke fungerer, som vi antager? Hvad betyder det i et større klimaperspektiv?
- Der findes kun meget få observationer. Og det er der en god grund til. Moulins er ret vilde og intimiderende, siger Alun Hubbard, som ellers har klatret det meste af sit liv, blandt andet i Alaska og Antarktis.
Under sin første helikoptertur over den kilometertykke is ved moulinen så han det, der lignende en flod.
- Jeg kender desværre ikke nogen floder i Danmark, så min bedste sammenligning er, at det lignede Themsen, der var på vej direkte ned i et hul. Isen smeltede på et rekordniveau det år, siger han.
Da temperaturerne var faldet og smeltevandet drænet få måneder senere, gjaldt den virkelige udfordring: At klatre ned i dybet og se, hvad der var.
- Min forestilling var, at moulinen var 50 til 60 meter dyb, tør i bunden, og blev mindre og mindre som et afløb. Jeg havde ingen idé om, hvilken skala den var i, forklarer Alun Hubbard.
På den tid af året burde moulinen være tør, altså drænet for vand.
Fandt de i stedet et vandspejl, var det kritisk.
Det tilbageværende smeltevand bidrager ikke alene til, at der afgives varme til isen. Det bidrager også til, at indlandsisen i Grønland generelt flyder hurtigere mod havet.
Efteråret 2019 var første gang, at Alun Hubbard sikrede rebet i sin klatresele og begyndte sin nedstigning mod dybet. Uden at ane, hvor langt der var til moulinens bund.
- Det er nysgerrigheden, der driver mig, og så er jeg villig til at tage risikoen. Når det er sagt, var jeg lidt bange og ukomfortabel ved det. Specielt fordi det var så relativt varmt, siger han.
Da han passerede de 50 meter, kunne han stadig se dybt ned i et sort hul. Dernæst passerede han 100 meter. Og lige inden, at Alun Hubbards 200 meter lange reb blev for kort, nåede han bunden. Omkring 180 meter nede.
- Det er det dybeste, jeg nogensinde har været, siger han og sammenligner det med Barcelonas store katedral La Sagrada Familia, som han havde besøgt kort inden ekspeditionen.
- Det var så smukt og magisk. Som naturens egen katedral.
Men det var også en overraskelse for forskeren, hvad han fandt.
Den nye opdagelse
Isen på bunden var flad som et vandspejl.
Det varme vejr forhindrede dem dog i at undersøge forholdene nærmere. Det var simpelthen for ustabilt og farligt at befinde sig i moulinen.
Først da han i oktober 2021 begav sig derned en sidste gang, kunne han med sikkerhed bekræfte, at der stadig var smeltevand dernede.
Alun Hubbard stod i den blå katedral, og efter få sekunders boring piblede det frem fra den frosne overflade.
- Vores teorier siger, at hvis det virkede ordentligt, ville vandet være væk. Men det er det ikke. Det er som et toilet, der er blokeret, siger Alun Hubbard.
Det påvirker ikke alene den enorme iskappe. Det kan accelerere, hvor hurtigt havniveauet stiger som følge af klimaforandringer, mener forskeren.
Alene de seneste 30 år er havniveauet steget over 7 centimeter. I år 2100 vil det være op mod 70 centimeter, lyder de nuværende forudsigelser. Men de bygger på, at dræningssystemet fungerer.
- Forudsigelserne kan være helt ved siden af. Det er en katastrofe for kystregioner på planeten.
For jo mere vand, der befinder sig i isen, jo hurtigere sker afsmeltningen af den øvrige is ud i havet. Og Alun Hubbard tror, at vi vil se konsekvenserne allerede inden for de næste 10 til 20 år.
Vil hellere inspirere end skræmme
Et stigende havniveau kan især påvirke kystnære storbyer som Mumbai i Indien, Guangzhou i Kina og Miami og New York i USA.
Alun Hubbard ønsker dog ikke, at hans forskning skal udtrykke et dommedagsscenarie for Jorden. Ej heller skal det give fornemmelsen af, at alt håb er ude. Tværtimod.
- Jeg tror på, at vi stadig kan gøre noget, og at den unge generation har forstået det. Men jeg tror ikke, at det hjælper på engagementet i miljø- og klimaspørgsmål, at folk – måske især den ældre generation – bliver præsenteret for en "klimakrise", siger han.
Han vil i stedet vise og beskrive de vilde naturfænomener i eksempelvis Grønland så præcist som muligt med sin forskning. Han vil gøre det håndgribeligt, og han vil tilføje detaljerne om, hvad der sker her og nu.
Ja, han har bekymringer for den fremtid, som hans tre børn kommer til at leve i, men han er også optimistisk.
- Jeg tror på, at naturen er uendelig kompleks, siger han.
Se Alun Hubbard og andre klimaforskere i 'Rejsen til isens indre' torsdag klokken 22.25 på TV 2 og på TV 2 PLAY.
Desuden sætter TV 2 fokus på klimaforandringerne lørdag klokken 19.50, hvor de sender 'Live fra Wallenberg' med Mikkel Beha.