Klima

Gigantisk ishylde på Antarktis er brækket af - men det opsigstvækkende er gletsjeren bag

Isen på Antarktis har stor betydning for vandstanden i Danmark - lige nu brækker ishylder af fra et overraskende sted på Antarktis.

Efter rekordhøje temperaturer i det østlige Antarktis i sidste uge er en ishylde på størrelse med den italienske hovedstad, Rom, brækket af.

Det viser satellitdata fra Den Europæiske Rumfartsorganisation (ESA) og EU-Kommissionens program for jordobservation, Copernicus.

Ishylder er en stor masse af is, der flyder på havet, men stadig sidder fast på en gletsjer. I dette tilfælde er der tale om Conger Ice Shelf, der har et overfladeareal på 1200 kvadratkilometer.

Størrelsen i sig selv er bemærkelsesværdig, fordi det er den største antarktiske ishylde, der er brækket af i over 20 år. Men i virkeligheden er det selve stedet på Antarktis og gletsjeren bag det enorme ismassiv, der får eksperter til spærre øjnene op.

Ishylder fungerer som en prop for gletsjere

Først til gletsjeren.

En ishylde flyder i forvejen på havet, så i sig selv bidrager den ikke til en stigning af havniveauet, når den brækker af. Men den fungerer som en blokerende prop for den bagvedliggende gletsjer, forklarer Nanna Bjørnholt Karlsson, der er seniorforsker på De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), til TV 2:

- Når proppen bliver fjernet, kan den bagvedliggende gletsjer, der ligger på land, begynde at røre på sig og flyde ud i havet. Det er noget, der sker over mange år, men det er den mekanisme, der bidrager til, at havniveauet stiger.

Og faktisk er det især afsmeltningen af isen på Antarktis – og ikke Grønland – der har den største påvirkning af havniveauet i Danmark.

Forklaringen er meget kort fortalt tyngdekraften, for når is fra Antarktis smelter, bliver iskappen lettere. Det betyder, at den ikke vil tiltrække lige så meget vand, som derfor i stedet bliver sendt om på den anden side af jorden. Til Danmark.

- Det, der sker i Antarktis, er derfor enorm vigtigt for de danske havniveaustigninger, siger Nanna Bjørnholt Karlsson.

Ishylden er brækket af det iskolde Østantarktis

I tilfældet med Conger Ice Shelf er der altså tale om en stor ishylde, men fordi gletsjeren bagved er meget lille, vil det isoleret set kun have en meget, meget lille betydning for stigninger i havniveauet.

Mere opsigtsvækkende er stedet, hvor ishylden og gletsjeren ligger.

For opbruddet er sket i Østantarktis og ikke Vestantarktis, hvor den største fokus ellers har været, forklarer Nanna Bjørnholt Karlsson.

- Det østlige Antarktis er koldere, så der er ikke så meget smeltning, og derfor brækker ishylderne ikke så let af. Men nu er der smeltning, og det er lidt en øjenåbner – og noget, vi også skal til at holde øje med, siger hun.

I det østlige Antarktis er der nemlig meget store gletsjere, som vil få betydning for stigninger i havniveauet i blandt andet Danmark, hvis den foranliggende prop – ishylden – brækker af.

Varm luft fra Australien er strømmet ned til Antarktis

De høje temperaturer i det østlige Antarktis skyldes, ifølge TV 2 VEJRs meteorolog Jonas Damsbo, et kollaps i de almindelige vejrsystemer ved Antarktis. Og det har gjort det muligt for meget varm luft fra Australien at strømme ned til Antarktis.

- Lige nu er der en forskel på 40 grader, men for 40 år siden ville forskellen måske kun have været 30 grader. Det ville også have været ekstremt dengang, men nu er barren på grund af klimaforandringerne blevet hævet, og derfor bliver temperaturforskellen større, siger han.

Temperaturen i det østlige Antarktis blev på målestationen Concordia 18. marts målt til minus 11,8 grader – en rekordhøj temperatur og 40 grader varmere end normalt for sæsonen.

Målestationen ligger midt inde på land flere hundrede kilometer fra kysten på et sted, hvor temperaturen kan falde ned til minus 80 grader, og hvor gennemsnitstemperaturen er minus 50 grader.

Forskerne holder de næste uger øje med, om gletsjeren bag Conger Ice Shelf begynder at røre på sig.

- Alt tyder på, at den vil flyde hurtigere ud i havet, siger Nanna Bjørnholt Karlsson fra GEUS.