Klima

Ny rapport sår tvivl om danske klimamål

Der er leveret markante forbedringer. Men regeringen har ikke anvist vejen til egne klimamål, og flere skridt skal tages nu, slår Klimarådet fast.

Om mindre end otte år skal Danmark have reduceret sit udslip af drivhusgasser med 70 procent i forhold til i 1990. Det fremgår af Klimaloven fra 2020.

Men i øjeblikket har den danske regering ikke klargjort, hvordan vi skal nå den milepæl. Eller om vi overhovedet kan nå den.

Regeringen har ikke fremlagt tilstrækkeligt konkrete strategier

Jette Bredahl Jacobsen, næstformand for Klimarådet

Det slår Klimarådet fast i sin årlige statusrapport, der udkom fredag.

- Klimarådet finder, at regeringens samlede klimaindsats endnu ikke anskueliggør, at 2030-målet nås, fremgår det af rapporten.

Den konstatering lyder nærmest identisk med den, som fremgik af Klimarådets rapport i 2021.

Mangler konkrete strategier

Men er alt så lige så skidt, som det tilsyneladende var sidste år?

Nej, siger næstformand for Klimarådet Jette Bredahl Jacobsen.

De seneste to år har regeringen og et bredt flertal i Folketinget leveret betragtelige forbedringer på klimaområdet.

Klimarådet er klimavagthunden

Klimarådet består af en række uafhængige eksperter og fungerer som en "uafhængig vagthund", der holder danske politikere op på deres egne klimamål.

Hvert år skal rådet i en rapport kortlægge Danmarks klimaindsats samt vurdere, om det er sandsynligt, at Danmark opnår sit fastsatte mål om en 70 procents CO2-reduktion i 2030 samt netto nuludledning i 2050.

Desuden kommer de med anbefalinger til regeringen om, hvordan disse mål kan nås.

Der er lavet en landbrugsaftale og en finanslov for 2022, som leverer eller bebuder at levere konkrete reduktioner af CO2-udledningen. Dernæst har regeringen igangsat et omfattende analysearbejde, som styrker vidensgrundlaget for en dansk grøn omstilling.

- Der er sket en del. På trods af det vurderer vi samlet set, at det ikke er anskueliggjort, at vi kan nå målet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030, siger Jette Bredahl Jacobsen.

Det skyldes ifølge hende, at der stadig udestår et reduktionsbehov for ti millioner tons CO2 i 2030. I øjeblikket anslår Klima-, Forsynings- og Energiministeriet, at Danmark årligt udleder drivhusgasser svarende til 61 millioner tons CO2.

- Og regeringen har ikke fremlagt tilstrækkeligt konkrete strategier for, hvordan man vil nå det reduktionsmål, siger hun.

Til sidst noterer Klimarådet sig, at en del af de tiltag, regeringen klimabudgetterer med, er forbundet med en vis risiko for slet ikke at levere de lovede reduktioner.

- Vi anerkender, at man er kommet ret langt over de seneste to år, men der er kun otte år til 2030, så hvis vi skal nå i mål, er der behov for, at der sker noget, siger Jette Bredahl Jacobsen.

- Også før 2025

Men selvom vejen ikke er anvist til det klimamål, som regeringen heller ikke har bevist, at vi overhovedet kan nå, er der forsonende ord at finde i Klimarådets rapport.

Her kvitterer rådet nemlig for, at regeringen har lagt en klimakøreplan, der har som ambition, at indgåede politiske aftaler på klimaområdet skal genbesøges, og at alle politiske beslutninger, der skal føre os over 2030-målstregen, er truffet i 2025.

Det er ifølge Klimarådet den køreplan, der kan sørge for, at det i næste års statusrapport forhåbentligt fremgår, at regeringen har anskueliggjort, at man kan nå 2030-målet i tide.

Der er ingen grund til at vente på, at man får de vanskeligste sektorer med

Jette Bredahl Jacobsen, næstformand for Klimarådet

Det hører imidlertid med til rosen til regeringens køreplan, at nogle politiske beslutninger skal træffes i den allernærmeste fremtid.

- Det er klogt, at der er nogle ting, som man begynder at iværksætte hurtigt – også før 2025, siger Jette Bredahl Jacobsen.

Hvor meget CO2 udleder én ko?

I forhold til de næste klimakampsskridt kan Klimarådet også være behjælpelige. Ud over at gøre status på den politiske indsats præsenterer rådet nemlig også fire konkrete anbefalinger til, hvordan Christiansborg kan nå målet.

Rådet fastslår blandt andet, at en ensartet drivhusgasafgift på omtrent 1500 kroner per udledt ton CO2 er den samfundsøkonomisk mest effektive måde at nå Danmarks klimamål på.

Noget lignende har en ekspertgruppe for nylig konkluderet.

- Men der er en række dilemmaer i implementeringen af sådan en, siger Jette Bredahl Jacobsen.

Hvis afgiften skal virke efter hensigten, er det nemlig centralt, at den senest i 2030 gælder for alle dele af det danske samfund.

Og mens det eksempelvis er forholdsvis simpelt at kortlægge, hvor mange drivhusgasser transport- og logistiksektoren udleder, er opgaven mere kompliceret for landbruget.

Det skyldes, at det mildest talt er kompliceret at udregne, hvor mange drivhusgasser den enkelte ko eller gylletank sender ud i atmosfæren. Vigtigheden af også at få landbruget med understreges imidlertid af, at den seneste klimafremskrivning ifølge rådet viser, at landbruget i 2019 stod for omtrent en tredjedel af de danske drivhusgasudledninger.

Klimarådets fire konkrete anbefalinger til Christiansborg

  1. Afgift på drivhusgasser

    Klimarådet anser en generel og ensartet afgift på udledning af drivhusgasser som et centralt værktøj for at nå både 2030- og 2050-målet. En ekspertgruppe har i februar 2022 præsenteret sine anbefalinger til, hvordan man kan skrue en drivhusafgift sammen.

    Klimarådet anerkender, at det er en svær øvelse, især hvis man skal undgå, at danske virksomheder og udledninger i stedet flyttes til andre lande. Men rådet understreger, at dilemmaer ved implementering af en afgift i én sektor ikke bør forsinke implementeringen i en anden sektor. Hvis det eksempelvis viser sig svært at indføre en drivhusafgift for landbrugssektoren, skal det ikke hindre, at man indfører en i transport- og logistiksektoren. Sæt i gang, lyder det.

  2. Omstilling af landbrug og fødevarer

    Klimarådet anbefaler, at en drivhusafgift omfatter landbruget, som dog bør have et fradrag fra afgiften, for at produktionen af fødevarer ikke bare falder eller flytter til udlandet.

    Regeringen bør ifølge Klimarådet arbejde målrettet for en ambitiøs fælles regulering fra EU af udledninger i landbruget. Sådan en regulering findes nemlig ikke, og det gør det svært at regulere landbruget stramt i Danmark, uden at det vil gå voldsomt ud over dansk landbrugs konkurrenceevne.

  3. Danmark mangler grøn energi

    Der står både masser af vindmøller og solceller rundt omkring i Danmark – men der står ikke nok. Klimarådet vurderer, at vi kommer til at mangle store mængder grøn strøm frem mod 2030, hvis vi skal undgå nettoimport af strøm. Derfor taler rådet for, at man skruer op for både sol- og landvindprojekter.

  4. Power-to-X skal bruges med omtanke

    Regeringen har gentagne gange fremhævet teknologien Power-to-X som et stort klimahåb. Teknologien kan omdanne elektricitet til grønne brændstoffer, som man eksempelvis kan hælde i fragtskibe eller flyvemaskiner.

    Men teknologien er stadig ung, og den kræver store mængder energi, så derfor anbefaler Klimarådet, at Power-to-X benyttes i det omfang, Danmarks egen produktion af grøn energi kan følge med. Ellers kan Danmark ende med at bruge sort strøm til at producere det, der skulle have været grønt brændstof.

En færdig køreplan

Men klimarådet slår fast, at det ikke er nogen undskyldning, at det i nogle sektorer er svært at indføre en ensartet afgift.

- Der er ingen grund til at vente på, at man får de vanskeligste sektorer med. Så må man indføre afgiften i de sektorer, hvor det kan lade sig gøre og så få de andre med senere. Det vigtigste er at melde ud, at afgiften bliver ensartet i 2030, siger Jette Bredahl Jacobsen.

Skal de her anbefalinger forstås som, at hvis Christiansborg med et snævert fokus på klimaet valgte at følge dem én til én, så ville den direkte kurs til vores klimamål være udstukket?

- Det er i hvert fald vores hensigt, at vi har givet en form for køreplan. Men der skal jo politiske beslutninger til, som også kræver politiske prioriteringer og tilpas høje ambitioner. Hvem skal eksempelvis betale for den grønne omstilling?