- Jeg er ikke længere rød før grøn, siger Mette Frederiksen
Indtil videre har klimaløsningerne ikke ramt danskerne hårdt. Det kan snart ændre sig.
Fra nu af kommer klimaet i første række for statsminister Mette Frederiksen (S).
Det skriver hun søndag i en lang kronik i Politiken.
- Jeg sagde for et par år siden, at jeg er rød, før jeg er grøn. Det passede dengang. Men det gør det ikke længere. Jeg er klar til at lægge forbeholdet væk. Det grønne er ikke længere sekundært, skriver hun i klummen.
Samtidig roser hun sin egen regering og dens støttepartier for de grønne resultater, som de har opnået.
Nu venter endnu flere skridt i den grønne retning, proklamerer statsministeren og siger, at regeringen ønsker at indføre en grøn klimaafgift.
Netop en klimaafgift bliver af de fleste nævnt som en nødvendighed, hvis Danmark skal nå målet om 70 procents CO2-reduktion i 2030.
Men en klimaafgift har også været et ømtåleligt politisk emne, da afgifter i sagens natur rammer personer med lave indkomster relativt hårdere end velhavende mennesker.
Bliver kun hårdere fra nu af
Blandt andet af den grund bliver den resterende vej mod de 70 procent kun hårdere fra nu af, siger to eksperter med forstand på den grønne omstilling til TV 2.
Nogle af de lavest hængende klimafrugter er plukket, og centrale teknologiske løsninger er endnu ikke er tilstrækkeligt effektive, lyder forklaringerne videre.
- Man starter altid med de billigste reduktioner, så de sidste procenter vil altid være de sværeste, siger Kirsten Halsnæs, der er professor i klima og økonomi ved DTU og medforfatter til en stor FN-rapport, som udkommer til april.
Konklusionen i rapporten vil blive, fortæller hun, at ”alle midler skal tages i brug”, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at leve op til Paris-aftalens mål om at begrænse temperaturstigningerne på kloden.
Lyn-analyse
Mette Frederiksens udmelding er et udtryk for, at det ikke går at blive set som fodslæbende på den grønne dagsorden, hvis man vil være statsminister i Danmark.
Den kritik, der har været af Socialdemokratiet, vil Mette Frederiksen gerne have ryddet af vejen inden næste valg. Hun tog hul på det sidste år, og kronikken her er endnu et bidrag til det.
I Danmark går arbejdet med at nå klimalovens reduktionsmål egentlig fint, siger TV 2s meteorolog Andreas Nyholm, der følger den grønne omstilling tæt.
Men nu venter de svære løsninger altså.
- Indtil videre har politikerne fundet CO2-besparelser i nogle løsninger, som ikke har krævet meget omstilling hos danskerne – eksempelvis på havvindmølleparker, som også viste sig næsten ikke at koste staten en krone, siger han.
Indtil videre har klimaløsningerne ligget meget ude i fremtiden, men det kan ændre sig nu, lyder det fra meteorologen.
Statsministeren er ikke længere bange
I Politiken skriver Mette Frederiksen, at hun indtil nu har været bange for, at den grønne omstilling ville svække sammenhængskraften i Danmark. Den frygt er hun dog ikke længere tynget af.
Men statsministerens nervøsitet for at skabe ulighed kan man godt se afspejlet i de klimaløsninger, som regeringen og Folketinget indtil videre har grebet til, siger Andreas Nyholm.
- Der har eksempelvis ikke været en afgift på brændstof til flytransport, hvilket kunne ramme prisen på den årlige tur til Mallorca. Der er heller ikke kommet nogle afgifter på oksekødet nede i køledisken. Det er begge tiltag, som kan ramme socialt skævt, siger han.
I offentligheden tales der ofte om, at det skal gøre ondt på danskerne, hvis vi skal nå vores klimamål, men den måde at tale om løsningerne på bryder DTU-professor Kirsten Halsnæs sig ikke særligt meget om.
- Det er sådan en retorik, om at den grønne omstilling er forbrugernes moralske ansvar, at de ikke må flyve og spise rødt kød. Jeg opfatter det som en samfundsopgave, siger hun.
Derfor kan man med fordel forsøge at se på, om nogle af CO2-besparelserne fra fremtidige klimaafgifter i stedet kan findes ved at investere direkte i produktionsprocesser på andre måder, siger DTU-professoren.
Det kunne være ved, foreslår hun, at flere landmænd producerer biogas, eller at man investerer i anlæg med flydende gasformer til transportsektoren.
Løsninger, der kommer?
Mette Frederiksen og hendes regering er flere gange blevet kritiseret for, at den læner sig for meget op ad teknologiske klimaløsninger, der endnu ikke er tilstrækkeligt effektive.
Men netop disse redskaber, peger både Kirsten Halsnæs og Andreas Nyholm på, bliver nødvendige i fremtiden.
Det drejer sig blandt andet om det såkaldte Power-to-X, som gør det muligt at omdanne strøm til brændstof.
Og så drejer det sig også om at kunne fjerne drivhusgasser fra atmosfæren.
- Det eksisterer ikke rigtig endnu, men på lang sigt er det nødvendigt for at nå klimamålene. Lige nu er det meget, meget dyrt, nok nogenlunde tilsvarende hvor vind var i 1990erne, siger Andreas Nyholm.
Kirsten Halsnæs tilføjer, at vi i slutningen af dette århundrede er nødt til ”at gå massivt ind” i netop at trække drivhusgasser ud af atmosfæren.
Og så kommer hun med en opfordring til, at man udnytter den nuværende situation til at omlægge til grønnere energiformer.
- Hvis man gerne vil neddrosle naturgas, er det alletiders anledning lige nu, hvor den er så dyr. Det gør det meget billigere at omlægge til grøn energi, lyder hendes afsluttende råd.