Verdens største isbjerg har dumpet ekstreme mængder vand i havet

Det gigantiske isbjerg A68 dumpede mere en halvanden milliard ton ferskvand i havet hver eneste dag, da det smeltede allerhurtigst.

Det svarer til 150 gange det daglige vandforbrug i Storbritannien, skriver BBC.

A68 dækkede et område på næsten 6000 kvadratkilometer svarende til to gange Fyns areal, da det brød fri fra Antarktis i 2017.

Isbjerget lå længe som en ubevægelig kolos, men med tiden førte kraftige strømme og vinde isbjerget nordpå i retning mod Atlanterhavet.

Og efter at have drevet rundt i tre år og smeltet gradvist, var A68 helt væk i begyndelsen af 2021. 1.000.000.000.000 tons ferskvand var dermed havnet i havet.

Risiko for vandstandsstigninger

Isbjerget A68 og de enorme mængder vand, det har dumpet i havet, illustrerer udfordringen med den globale opvarmning.

Det siger den danske klimaforsker og professor i geofysik Jens Hesselbjerg Christensen, der er ansat ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet.

- Iskappen ved Antarktis kan beskrives som en sovende drage, som vi helst ikke skal vække. Vi har flere gange set, at der er knækket nogle områder af på størrelse med Sjælland, der samtidig er et par hundrede meter tykke, siger han.

Det er en naturlig proces, der har fundet sted i flere tusinde år. Men med temperaturstigninger risikerer processen at blive accelereret.

Vi risikerer altså at "vække dragen" – eller rettere begynder isskjoldet ved Sydpolen at reagere på de højere temperaturer, og det vil smelte og bryde op.

- Forskning har vist, at ved sidste mellemistid, da det var omkring 1 grad varmere end i dag, var en del af isskjoldet smeltet, og vi havde vandstandsstigninger på seks-otte meter, forklarer Jens Hesselbjerg Christensen.

Starten på en kædereaktion

A68 kommer ikke til at have en alarmerende indflydelse på vandstanden. Men det gigantiske isbjerg sad fast på en såkaldt ishylde - et stort, flydende stykke is, der sidder sammen med et stykke land - i det vestlige Antarktis og fungerede som en stopklods for indlandsisen.

- Fordi stopkoldsen er væk, er der åbnet op for, at mere is flyder fra indlandet og ud i havet, og det er problematisk i forhold til vandstanden, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

A68 kommer altså ikke til at ændre på havniveauet, men det kan være starten på en kædereaktion, der kan betyde, at gletsjerne bagved løber hurtigere.

De konsekvenser er et forskerhold fra Leeds University ved at analysere.

Hvorvidt den såkaldte ishylde, som ligger, hvor A68 lå, kommer til at kollapse eller ej, er nemlig stadig et emne, som klimaforskerne debatterer.

Og dermed Antarktis' rolle i klimaforandringerne er stadig omgærdet af megen usikkerhed.