Klima

Klimaangst får unge til at tøve med at få børn

Klimaangst er en bekymring blandt unge, som politikerne bør tage alvorligt, mener klinisk psykolog.

Danske forskere skal nu undersøge, om frygt for klimaforandringer kan få danske unge til at fravælge børn.

International forskning peger nemlig på at klimaet spiller en rolle, når unge beslutter, hvor mange børn de skal have.

Fire ud af ti unge svarede i en international undersøgelse i september, at klimaforandringerne kan få dem til at tøve med at få børn.

Også i Danmark er mange unge optaget af klimaet, og derfor er det relevant med forskning på området herhjemme, lyder det fra Anna Sofie Bach, som er postdoc på Københavns Universitet.

Hun er en af de forskere, der skal i gang med det nye forskningsprojekt.

- Det er vigtigt at begynde at prøve at forstå, hvad det er, der er på spil for de unge, siger hun.

Anna Sofie Bach pointerer vigtigheden i at tage de unges bekymringer alvorligt, uanset, hvordan de kommer til udtryk.

- Den her bekymring er ny, og den har vi brug for at forstå for at blive klogere på, hvordan det påvirker vores samfund.

I undersøgelsen fra september blandt 10.000 unge mennesker svarede 56 procent, at de mente, at menneskeheden er dødsdømt grundet klimaforandringerne.

For usikker fremtid til børn

En af de unge mennesker, der har fravalgt at bringe børn ind i verden grundet frygten for klimaforandringer er danske Charlotte Jensen.

Hun har svært ved at forestille sig en børnevenlig fremtid med "den måde der bliver truffet beslutninger angående klimaforandringer i dag".

- Hvis vi var bedre til at tage nogle gode beslutninger, så tror jeg også, at der ville være en bedre fremtid i sigte. Men det er jeg ikke overbevist om i dag, siger hun.

Charlotte Jensen, der til daglig arbejder som lektor, synes af den grund, at det er en svær beslutning at skulle sætte et barn i verden,

Klimaforandringer vil tage til i styrke, mener klimaforsker

Over hele verden forskes der i klimaet og de udfordringer, verden står over for i fremtiden både på nationalt og internationalt plan.

Prorektor hos Syddansk Universitet, Sebastian Mernild, er en af de danske forskere, der beskæftiger sig med klima.

Han er ikke i tvivl om, at klimaforandringerne kommer til ikke blot at fortsætte, men også tage til i styrke i fremtiden.

- Det, vi har set, det er nogle ekstreme vejrhændelser, der over tid både forekommer hyppigere, og de bliver også mere intense. Den udvikling kommer til at fortsætte, siger han.

Konkret peger han på, at den danske middeltemperatur er steget 1,4 grader siden 1880 med en forventning om yderligere stigning på 2,8 grader frem mod 2100.

Sebastian Mernild mener, at han som forsker har en forpligtelse til at formidle sin viden til samfundet. Så der kan handles på et oplyst grundlag.

- Vi ser ind i nogle markante forandringer, og min opgave er at bringe den her viden til bordet, så de rette folk er i stand til at handle på den videnskab, vi forskere bringer frem, siger han.

Klimaangsten skal anerkendes

Men netop den viden er der en del af den yngre generation, der bliver påvirket af.

Det oplyser Trine Lind, som er klinisk psykolog og til daglig arbejder med patienter, der lider af forskellige former for angst.

Modsat irrationelle former for angst, der spænder fra alt til edderkopper til frygten for socialt samvær, er klimaangst ikke en oplevet trussel, mener hun.

- Der er noget reelt på spil for de unge, som vi møder inde i klinikken. Der er en generation af unge mennesker, der føler sig ladt i stikken af nogle beslutningstagere, siger hun.

Trine Lind oplever patienter, der har svært at være tilstede i deres eget liv, fordi klimaangsten tager fokus fra tingene i hverdagen, man normalt beskæftiger sig med og tænker over.

- For nogle er det angst, for nogle er det magtesløshed, og for nogle er det frustration og vrede over, at der er en generation af ældre beslutningstagere, der ikke tager dem alvorligt.

Løsningen på klimaangst findes ifølge Trine Lind ikke kun i et terapilokale.

For at komme problematikken til livs, mener hun, at der skal beslutningstagere og politikerne i højere grad skal anerkende de unge menneskers bekymringer.