Klima

Narhvalen har fået en ny fjende

Narhvalernes stressniveau kan blive så højt, at de nægter at spise, og det kan være dødeligt, fortæller en forsker.

Narhvalerne har været pressede af højere vandtemperaturer og fangst, men nu har de endnu en fjende.

Støj.

I tusindvis af år har narhvalerne levet uforstyrret i Det Arktiske Ocean, men det har klimaforandringerne ændret på. For i takt med at havisen smelter, bliver der skruet op for menneskelige aktiviteter såsom søfart i Arktis.

Det virkede som om, at de advarede hinanden, når skibet lavede en bevægelse

Susanne Ditlevsen, forsker og statistiker på Københavns Universitet

Et nyt studie foretaget af Københavns Universitet og Grønlands Naturinstitut viser nu, at støj fra menneskelige aktiviteter i Arktis påvirker narhvalen i så høj en grad, at de får stress.

- Vi var ikke overraskede over, at de reagerede på støjen, men vi var overraskede over, hvor stor deres reaktion var, fortæller forsker og statistiker Susanne Ditlevsen fra Københavns Universitet, som indgik i forskerholdet.

Forstyrrer på 30 kilometers afstand

De seneste år er der opstået markant mere støj på Arktis – blandt andet fra minesprængninger, havneprojekter, undergrundsundersøgelser og skibe.

På havoverfladen virker larmen ikke så voldsomt højt, men det er det til gengæld for narhvalerne, som bliver forstyrret af larmen selv på 20 til 30 kilometers afstand.

Det fik et forskningshold til at besøge Scoresbysund-fjorden i Østgrønland, hvor de ville undersøge, hvordan narhvalerne bliver påvirket af støjen.

I en uge i henholdsvis august 2017 og 2018 udstyrede de en narhvalbestand med måleværktøjer og satte et skib ind i fjorden, som genererede støj fra skibsmotoren og en seismisk luftkanon, der bruges ved olieefterforskning.

- Vi målte på forskellige ting – narhvalernes lyde, bevægelser og hjerteslag, siger forskeren til TV 2.

Nægter at spise

Og netop undersøgelsens resultater kom bag på forskerholdet.

- Jo tættere på skibet var, desto færre lyde lavede de, og det betød også, at chancen, for at de spiste, var mindre, da de ikke dykkede efter mad, lyder det fra Susanne Ditlevsen.

Hun tilføjer, at narhvalerne undlod at lede efter føde allerede, da skibet var syv til otte kilometer væk.

Desuden opdagede forskerholdet også, at narhvalerne svømmede tæt på kysten, som de normalt kun gør, når de føler sig truet af spækhuggere.

- Narhvaler plejer at gemme sig ved kysten, når der er spækhuggere i nærheden. Det gjorde de også her. Derudover lavede de hvalsang inde ved kysten, og det virkede som om, at de advarede hinanden, når skibet lavede en bevægelse, siger Susanne Ditlevsen.

Samtidig understreger hun, at forskerholdet fortsat mangler at analysere, om narhvalernes hvalsang var deres måde at sende faresignaler på.

Om narhvaler

  • Narhvalen bliver kaldt 'havets enhjørning' på grund af den snoede stødtand hos hannen.
  • Stødtanden kan blive op til tre meter lang og benyttes til at imponere hunnerne.
  • Narhvaler lever primært omkring Grønland, det nordøstlige Canada, Svalbard i Norge samt det nordlige Rusland (Det Østsibiriske Hav).
  • Ifølge studiet viser det seneste estimat, at der findes mellem 70.000 og 80.000 narhvaler på globalt plan.
  • Den Internationale Naturbeskyttelsesorganisation (IUCN) har vurderet narhvalerne 'ikke truet'.
  • Studiet oplyser, at de østgrønlandske narhvalbestande kan være på under 1000, og ifølge Den Nordatlantiske Havpattedyrkommission (NAMMCO) er de i stærk tilbagegang.

Kilde: Københavns Universitet og Grønlands Naturinstitut

En anden opdagelse, som forskerholdet gjorde sig, var, at narhvalerne lavede mange slag med halen, når de flygtede fra skibet, og det kan være farligt, forklarer forskeren.

- Det er farligt, for det koster dem energi. Uden energi kan de ikke dykke ned og finde føde, og det kan være skadeligt for dem.

Opråb til myndigheder

Forskerne bag studiet frygter, at narhvalerne ikke kan nå at tilpasse sig de hurtige ændringer i Arktis, hvis ikke der bliver gjort en større indsats for at beskytte dem.

Derfor har de nu et opråb til myndighederne i henholdsvis Grønland, Canada og Svalbard i Norge, hvor en stor del af verdens narhvalbestande befinder sig.

- Hvis man vil lave industriarbejde i områder med narhvalbestande i nærheden, så skal man sørge for, at der er nok afstand. Vi er stadig ved at lave undersøgelser om, hvor stor afstanden skal være, men mit gæt er mindst 30 kilometers afstand, fortæller Susanne Ditlevsen.

Hun frygter, at nogle delbestande vil ende med at dø, hvis ikke myndighederne gør noget ved problemet.