COP26 er kun lige slut, men kul og olie er allerede i ny fremgang
For første gang blev fossile brændstoffer nævnt i klimaaftalen efter COP26 i Glasgow. Men det betyder ikke, at brændstofindustrien er gået i stå.
En rundrejse til Abu Dhabi i Emiraterne, til New Delhi i Indien og til Beijing i Kina kan hurtigt fjerne indtrykket af løfterne om en ny grøn verden ved COP26, FN’s klimakonference.
Trods sluterklæringen i Glasgow taler man allerede nu i Abu Dhabi om nye investeringer i olie og gas. Og både Kina og Indien bygger nye kulkraftværker og henter dagligt 14 millioner tons kul op af jorden.
Samtidig fastslår det nationale olieselskab Adnoc på denne uges energitopmøde i Abu Dhabi, at der skal investeres 600 milliarder dollars årligt frem til 2030 til at udvikle nye olie- og gaskilder – bare for at leve op til verdens stigende forbrug.
Udspillet kom fra direktøren for Adnoc, Sultan Al-Jaber, ved åbningen af topmødet ifølge bureauet Upstream-Online. Og det er seks gange så mange penge årligt, som verdens rige lande har lovet at hjælpe ulandene med som led i klimatilpasningen, der blev vedtaget på COP26.
Derfor er pengene til udvikling af fossile brændstoffer af en helt anden størrelsesorden end de beløb, der skal findes for at redde den fattige verden.
Biden bad om olie
Men på energitopmødet tæller det mere, at USA's præsident Joe Biden har bedt olielandene i OPEC om at sætte produktionen op for at dæmpe stigende priser. Og energiministrene fra de to førende OPEC-lande, Saudi Arabien og Emiraterne, peger ifølge AP på manglen på brændstof både i Europa og i Kina og de deraf følgende priser, der nu ligger omkring 80 dollar per tønde olie.
Forklaringen ligger ifølge Al-Jaber i, at verden har underinvesteret i olie og gas og derfor er "gået i søvne" på vej ind i denne nye energikrise. Derfor er Adnoc nu i gang med at optrappe produktionen fra tre millioner tønder olie per dag til fem millioner i 2030, siger Emiraternes energiminister Suhail Mohamed Al Mazrouel.
Så den nedtrapning, der var budskabet på COP26, bliver i virkeligheden til noget, der nærmer sig en fordobling.
Mellemøsten tager over
Samtidig taler man på Emiraternes topmøde om, at verdens problemer med CO2 må løses med carbon capture og ikke bare med at forsøg at mindske udledning af drivhusgasser. Det er en løsning, som klimaeksperter verden over anser for at være for dyr. Men i Abu Dhabi er det løsningen.
Og det kommer verden til at høre mere om.
For Emiraterne bliver vært for COP28 om to år efter COP27 næste år i Egypten. Så det er Mellemøstens tur til at sætte dagsordenen.
Allerede i Abu Dhabi har Saudi Arabiens energiminister Prince Abdulaziz bin Salman ifølge USNews sagt, at klimakampen skal tage hensyn til både energisikkerhed og økonomisk vækst i ulandene.
Kullene driver Indien
Længere mod øst, i Indien, taler man det samme sprog som i Emiraterne. Her er det bare kul, alt drejer sig om.
Kullene dækker 72 procent af landets energi, og regeringen har besluttet at bygge nye kulkraftværker for 60 milliarder dollars. Samtidig udskyder regeringen i Delhi tidligere krav til disse værker om at udlede mindre CO2, skriver bureauet Power-Technology.
Indien er nemlig i samme situation som Europa. Der mangler brændstof til både husholdninger og til industrien. Og derfor skrues der op for kullene. Rohit Chandra fra Indian Institute of Technology i New Delhi siger:
- Der er hverken nu eller på mellemlang sigt nogen strategi for at droppe kul i Indien.
Indiens problemer forstærkes af, at landet hverken har naturgas eller atomkraft i større mængder. Atomkraften dækker kun 2 procent af energiforbruget.
Mere og mere kul i Kina
Derimod har Kina både atomkraftværker, vandkraft fra utallige dæmninger, vindmøller i en uendelighed og er verdens førende i solceller. Men alligevel står der kul i øjnene på lederne i Beijing. Mens Indien producerer 2 millioner tons om dagen, så leverer de kinesiske kulminer 12 millioner tons om dagen, skriver Times of India.
Samtidig noterer Global Energy Monitor, at udbygningen af kulminer steg igen i 2020 – for første gang siden 2015. Og i de sidste ti år har Kina stået for næsen tre fjerdedele af al ny kulkraft i verden.
Nok er kul globalt mindre vigtigt end tidligere. Men i Kina står det for 62 procent af landets elektricitetsproduktion.
Tilmed har præsident Xi Jinping sat som mål, at Kina skal øge sit forbrug af kul helt frem til 2025. Så der var realiteter bag ordene, da Kina og Indien på COP26 nægtede at gå med til at "udfase" kul, men kunne ville tale om at "nedtrappe". Så kullene er kommet for at blive, i hvert fald i Kina og Indien.