Derfor var Indien tæt på at sabotere COP26 – kul er alt for vigtigt
I Indien er kul og andre fossile brændstoffer både storindustri, masser af penge og socialpolitik. Den fattige befolkning kan ikke klare sig uden.
I de allersidste timer af klimatopmødet i Glasgow fik Indien pludseligt en hovedrolle som det land, der var tæt på at gøre COP26 til en fuldstændig fiasko.
Landet med 1,4 milliarder indbyggere så klimatopmødets sluterklæring om at "udfase" brugen af kul som en hindring for landets planer for udvikling.
I stedet kom ordlyden til at hedde, at landene forpligter sig til at ”nedbringe” brugen af kul.
- Det er en markant ændring. Når man siger, at man vil ”nedbringe” brugen af kul, så er der ikke sat nogen slutdato på. Så kan man fortsætte med at bruge det i årtier, siger TV 2s korrespondent Olav Christensen, der har fulgt topmødet.
Og det er præcis, hvad Indien har tænkt sig.
Kul og andre fossile brændstoffer er afgørende for Indiens overordnede udviklingsmål om at bringe millioner af landets indbyggere ud af fattigdom.
Indien har forpligtet sig til, at halvdelen af landets energiforbrug skal komme fra vedvarende energikilder – inklusive atomkraft – i 2030.
Men samtidigt har Indien så sent som sidste måned annonceret et mål om, at den indiske kulproduktion skal op på en milliard ton om året i 2024, hvis landets behov for energi skal kunne opfyldes, skriver BBC.
- Hvordan kan nogen forvente, at udviklingslande skal komme med løfter om at udfase kul og fossile brændstoffer? Udviklingslandene må stadig tage hensyn til deres mål om udvikling og om at nedbringe fattigdommen, siger den indiske miljøminister Bhupender Yadav.
Store kulreserver
For Indien er der mindst to afgørende grunde til at holde fast i kul og andre fossile brændstoffer som en hjørnesten i landets energiforsyning.
- For det første har Indien ret store kulreserver, som landet har tænkt sig at bruge i udviklingen af sin økonomi og bringe flere hundrede millioner mennesker ud af fattigdom, forklarer Olav Christensen.
Indien er det land i verden, der bruger næstmest kul. Faktisk kommer 70 procent af den indiske elproduktion fra kulfyrede kraftværker, og den indiske kulproduktion er en kæmpeindustri, der direkte eller indirekte beskæftiger fire millioner mennesker.
Betydningen af denne industri kan illustreres af et enkelt tal: Skattebetalinger og afgifter fra Coal India, der er Indiens største kulselskab, udgjorde i 2019 tre procent af alle statens indtægter.
- Indien kan ikke overleve uden kul. Vi kan også prøve at tage miljøhensyn, men det er umuligt at gå på kompromis, når det gælder kulproduktionen, siger Sudarshan Mohanty, der er en af lederne i minearbejdernes fagforening, til BBC.
Socialpolitik
Den anden vigtige grund er, at statslige tilskud til kul og andre fossile brændstoffer er med til at sikre varme og lys i millioner af indiske husstande.
- Tilskud til fossile brændsler er faktisk ret udbredte i Indien til den fattige del af befolkningen. De kan måske få billigere kul eller billigere flaskegas. Hvis man siger, at det må man ikke, så rammer man direkte ind i den indiske socialpolitik, forklarer Olav Christensen.
Ifølge den indiske miljøminister Bhupender Yadav har eksempelvis tilskud til flaskegas betydet et stort skridt fremad for indiske husholdninger, hvor valget ikke – som i verdens rigeste lande – står mellem fossile eller vedvarende energikilder.
I millioner af indiske husstande er alternativet til de fossile brændstoffer nemlig at fyre med brænde eller anden biomasse.
- Vi giver tilskud til husstande med lav indkomst. Og disse tilskud har været med til næsten at stoppe afbrændingen af biomasse i madlavningen. Det har gavnet sundheden ved at reducerede den indendørs luftforurening, siger han i et interview med avisen Times of India.
Nu er begrebet inde
Indiens sidste-øjebliks krav om rettelser i topmødeerklæringen blev set som et tilbageskridt af mange andre lande.
Men i det lange løb er det ikke afgørende, siger den tidligere danske klimakommissær Connie Hedegaard, der i dag er bestyrelsesformand i den grønne tænketank Concito.
For hende er det vigtigste, at man overhovedet har fået begrebet ”fossile brændstoffer” ind i sluterklæringen.
- Det er altid besværligt at få et eller andet ord eller begreb ind i teksten. Men når først det er kommet ind, så får man det ikke ud igen, og så begynder det at generere noget handling, siger hun til TV 2.