Nyt udkast til klimaaftale taler om flere penge til de fattige lande - om nogle år
Efter nattens forhandlinger fremlægges nyt forslag: Flere penge, kul og nye klimamål er med i teksten.
Lørdag formiddag har formandsskabet ved klimatopmødet COP26 formuleret et nyt forslag til en aftale.
Den indeholder formuleringer om, at verdens rige skal fordoble klimabetalingen til de fattigste lande i 2025 i forhold til 2019-niveau, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Dermed adresserer forslaget et af de centrale problemer, der har delt de deltagende nationer - nemlig den økonomiske støtte til verdens fattigste lande, der er nødvendig, hvis disse lande skal komme videre med deres klimaomstilling.
De fattige lande har fået lovning på 100 milliarder dollars om året, allerede fra 2020, men det beløb har verdens rigeste lande ikke kunnet finde ud af at skaffe. Det forsøger man altså at kompensere for ved at foreslå, at bidraget fra de rige lande til gengæld skal blive markant større end de 100 milliarder dollars årligt i fremtiden.
TV 2's korrespondent Olav Christensen kalder forslaget for "nogle meget runde formuleringer", der måske ikke vil stille de fattige nationer tilfreds.
- Det er nogle formuleringer om, at beløbet skal hæves, måske fordobles. Spørgsmålet er, om det er nok til, at de fattigste lande vil være med. Det kunne godt ligne en gave til verdens rigeste lande, siger Olav Christensen.
Fossile brændstoffer
To andre store stridspunkter, der har forsinket enigheden om en sluterklæring, bliver også adresseret.
Det nye forslag fastholder, at udfasningen af kul og andre fossile brændstoffer skal nævnes i sluterklæringen. Det er der flere lande, der er stærke modstandere af, og hvis formuleringerne overlever i den endelige tekst, så er det første gang nogensinde, fossile brændstoffer er nævnt i en sluterklæring.
Olav Christensen noterer sig dog, at sprogbrugen i disse formuleringer er blevet udvandet.
- I stedet for at kræve det, er det blevet til en opfordring til landene om at gøre det, fortæller han.
De lande, der er afhængige af kul, bliver dog kommet i møde med en formulering om, at "man anerkender behovet for støtte til en retfærdig omstilling". Det kan oversættes til, at ansatte og lokalsamfund, der er afhængige af kul- og olieindustrien, har et legitimt behov for hjælp, hvis klimahensyn tvinger dem til at opgive deres levevej.
Og endelig er der forslaget om, at at landene løbende - og allerede igen næste år - skal byde ind med revideringer og stramninger af deres klimamål.
Dette forslag er også stadigvæk med i teksten.
- Nu har landene et par timer, før de skal komme med deres sidste indvendinger og bemærkninger til slutteksten. Og så er det meningen, at teksten skal endeligt vedtages i eftermiddag, fortæller Olav Christensen.