Klima

Halvvejs på COP26 – her har Danmark gjort sig bemærket

Danmark har fået opmærksomhed for nogle gode initiativer – men vi er stadig en af de store udledere per indbygger, siger TV 2s korrespondent.

Danmark er ved tre-fire lejligheder trådt ind på den store scene på COP26-klimamødet i Glasgow.

Det har drejet sig om kulkraftværker, grønt brændstof til skibe, pensionskasser. Og så det, der bliver talt om hele tiden.

Nemlig penge.

- Vi har været meget aktive indtil nu, og Danmark kan godt være sin indsats bekendt. Det synes vi i hvert fald selv, lyder halvvejsvurderingen fra TV 2s udsendte korrespondent ved klimatopmødet, Olav Christensen.

Kulkraftværker

Torsdag var Danmark blandt de første lande til at skyde penge i et nyt initiativ, der skal afvikle kulkraft i fire store kullande, der har brug for en økonomisk håndsrækning til at udfase kulkraft. Landene er Sydafrika, Indonesien, Indien og Filippinerne.

Danmark har lovet 100 millioner kroner til indsatsen, der kaldes Climate Investment Funds kuludfasningsprogram. Det annoncerede udenrigsminister Jeppe Kofod torsdag.

- Regeringen ønsker at gå på to ben i vores klimaindsats, så vi både arbejder for at udfase kul, men også samtidig investerer massivt i nye, grønne energikilder, forklarede han.

Også Storbritannien, USA, Canada og Tyskland har lovet at bidrage.

Grøn shipping

Danmark og USA stod torsdag for at præsentere et projekt om grønt brændstof til skibe, som 14 lande indtil videre har tilsluttet sig.

Danmark var repræsenteret på scenen af både statsminister Mette Frederiksen (S) og Mærsk-direktør Henriette Hallberg Thygesen.

Landene forpligter sig til at nå målet om CO2-neutral skibsfart senest i 2050 – et mål, som Mærsk meldte ud på egne vegne allerede i 2018. Allerede i 2023 sender Mærsk sit første CO2-neutrale skib på søen.

- CO2-neutral skibsfart er helt afgørende for, at vi kan nå vores CO2-mål, sagde Mette Frederiksen.

Pensionspenge til grøn omstilling

De nordiske lande samt Grønland og Færøerne løftede tirsdag sløret for et dansk initiativ, der går ud på at bruge private pensionspenge til investeringer i den grønne omstilling.

Nordiske og britiske pensionskasser er klar til at investere svimlende 835 milliarder danske kroner i den grønne omstilling inden 2030, oplyste de nordiske statsministre på et fælles pressemøde.

- De private kommer ombord, fordi de kan se muligheder i det, og fordi de vil bidrage. Pensionskasser skal leve i overensstemmelse med Parisaftalen. For fem år siden ville det være uhørt. Nu er det på vej, sagde den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, ved præsentationen.

Skove, metangas – og penge

Og så er der en række initiativer, hvor Danmark er med – uden direkte at indtage en ledende rolle, påpeger TV 2s korrespondent Olav Christensen.

Det er for eksempel en aftale om at stoppe rovdriften på klodens skove senest i 2030. Politiske ledere fra mere end 100 lande har underskrevet aftalen, der skal bakkes op af en kapitalindsprøjtning på 123 milliarder kroner.

Et andet eksempel er en aftale, der skal begrænse det globale udslip af metangas med 30 procent inden 2030. Initiativet blev præsenteret på COP26-mødet af USA og EU og har indtil nu fået opbakning fra 105 lande.

Endelig er der det med pengene, fortæller Olav Christensen.

- Danmark har forpligtet sig til at betale én procent af de 100 milliarder dollars, som de rige lande hvert år skal betale verdens fattigste lande til hjælp i kampen mod klimaforandringerne. Det er ikke nyt, men det hjælper da, at Danmark har forpligtet sig at betale mere, end vi procentvist er forpligtet til, siger han.

Så alt i alt kan Danmark godt være sig selv bekendt, vurderer han.

- Men det er selvfølgelig afhængigt af, hvordan man regner det ud. Vi danskere har jo stadig et markant klimaaftryk – med et langt større gennemsnitligt CO2-udslip per person end for eksempel den gennemsnitlige kineser, siger han.