Efter Barbados' nødråb: Flere tropeøer er i fare
I kan lige så godt bombe vores øer i stedet for at lade os lide, lyder det fra præsidenten for Stillehavs-øen Palau.
Hvis temperaturen globalt får lov til at stige med to grader, vil det være ”en dødsdom over Barbados”.
Sådan lød det mandag i et nødråb fra landets premierminister, Mia Mottley, ved klimatopmødet COP26 i Glasgow.
Hun opfordrede til, at verdens lande skulle sikre en maksimal temperaturstigning på 1,5 grader, ellers overlever befolkninger i ø-nationer som hendes ikke.
- Vi ønsker ikke den forfærdelige dødsdom. Derfor er vi kommet her i dag for at sige til jer andre: "Prøv hårdere, prøv hårdere", sagde Mia Mottley.
- Et spørgsmål om tid, før de forsvinder
Det er ikke mærkeligt, at det er ø-nationer, der råber ekstra højt om hjælp, når det gælder konsekvenserne af klimaforandringerne.
Tropeøer er nemlig særligt følsomme overfor stigende vandstand og ekstremt vejr, fortæller Aslak Grinsted, klimaforsker ved Center for Klima og Geofysik på Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet.
- De mærker allerede i høj grad konsekvenserne nu. Vi er så tæt på, hvad de kan klare. Hvis verden rammer to grader mere, er det kun et spørgsmål om tid, før havstigningerne overvælder tropeøerne, siger han.
Hvis det går tilstrækkeligt langsomt med havstigningerne, kan det være, at øerne kan følge med. Det vil dog kræve, at kystsikringen kan følge med, og så skal hele verden sørge for at holde temperaturen nede, siger han. Men vi kan ikke undgå, at havet stiger.
- Hvis man ser 100 år ud i fremtiden, skal man virkelig være optimist for at tro på, at samfundet på alle tropeøer overlever.
Palau - I kan lige så godt bombe vores øer
Barbados står ikke alene med det brændende håb om, at verdens nationer kaster en redningskrans til ø-nationerne.
Det udtrykte præsidenten for den lille Stillehavs-øgruppe Palau, Surangel Whipps Junior, da han fik ordet til COP26 tirsdag. Her gav han de deltagende ledere en alvorlig opsang.
- Vores ressourcer forsvinder for øjnene af os, og vores fremtid bliver stjålet fra os. Rent ud sagt: Der er ingen værdighed i en langsom og smertefuld død. I kan lige så godt bombe vores øer i stedet for at lade os lide kun for at se vores langsomme død.
Maldiverne – Vi fortjener at leve
Maldiverne ligger i Det Indiske Ocean og har næsten 1200 øer, hvoraf 189 er beboet af dets 540.000 mennesker. Øerne er i gennemsnit kun en meter over havets overflade og er meget truet af klimaændringer som stigende havniveauer, kraftig nedbør, stærke storme og kysterosion.
Derfor har Maldiverne intet andet alternativ end at håbe på, at verden vil gå sammen om at mindske global opvarmning.
Maldivernes præsident, Ibrahim Mohamed Solih, tweetede en bøn fra COP26 tirsdag:
- Hvis ikke vi træffer de rigtige beslutninger her og nu, vil flere milliarder lide, herunder Maldivernes befolkning. Mit folk vil blive frataget deres levebrød, deres identitet og deres hjem. Jeg bønfalder jer om at træffe de rigtige beslutninger, skriver han.
Tuvalu – Et paradis halvvejs under vand
Midt ude i Stillehavet ligger øgruppen Tuvalu omringet af turkisblåt hav, palmer, træhytter og kridhvide strande. Det lyder som paradis, men måske ikke meget længe endnu. For synkende øer er ikke kun et fremtidsscenarie, men den virkelighed som Tuvalus folk lever i lige nu og her.
Det var bønnen fra Tuvalus premierminister Kausea Natano til verdens ledere, da han stillede sig på talerstolen onsdag til COP26.
- Lige nu er 40 procent af det centrale distrikt i Tuvalus hovedstad, Funafuti, allerede under havoverfladen ved de højeste tidevandsmålinger, siger han.
Tuvalu-lederen opfordrede til handling på flere fronter:
- Vi må lede i løbet om at udvikle globale normer, praksisser og meningsfulde ændringer for at undgå de mest ødelæggende konsekvenser af klimaændringer og havniveaustigninger.
Østaten Tuvalu er et af verdens mindste lande i areal og befolkningstal og strækker sig over ni øer, hvoraf fem er koralrev. Tuvalus højeste punkt er kun 4,5 meter over havets overflade. Derfor er landet særligt sårbar over for ændringer i vandstanden.
Kiribati - Havet har ædt de første øer
Allerede i 1989 blev Kiribati regnet af FN som et af de lande, som ville forsvinde, hvis udviklingen med havstigning fortsatte.
Det er nu også realiteten for det lille ø-rige i Stillehavet.
Landet er fordelt på 32 øer, hvor det højeste punkt er to meter. Derfor mærker Kiribati virkelig til klimaforandringerne. Havet æder bidder af landet, og afgrøder bliver skyllet væk af bølger. To af Kiribatis øer er allerede forsvundet under havoverfladen, og langsomt følger andre med.
Kiribati har indgået et samarbejde med Fiji for at sikre landets indbyggere et sted at bo, hvis hele landet skulle forsvinde under havniveau.