Vigtige aftaler er allerede landet – men én ting kan blive afgørende på COP26-mødet
Særligt én ting kan være afgørende for stemningen på topmødet fremover.
Det er blevet kaldt "den sidste chance" for klimaet, når statsledere fra størstedelen af verdens lande i disse dage samles i Glasgow til FN's årlige klimatopmøde, COP26.
Men siden søndag er der faktisk allerede blevet indgået en del aftaler for en grønnere fremtid.
Og ifølge TV 2-korrespondent Olav Christensen, der følger forhandlingerne ved klimatopmødet i Glasgow, er der grund til optimisme og håb.
Han oplever nemlig en større villighed fra landene til at forpligte sig.
- Det kan vise sig, at aftalerne ikke når så langt, som de skulle, men alle er enige om, at det går den rigtige vej, når man har kunnet nå frem til aftaler om skove og metan, siger Olav Christensen.
Bliver løfterne til virkelighed, vil det kunne skabe "betydelige fremskridt", vurderer han.
Vigtige aftaler er indgået
Mest markant er en aftale om, at søfarten skal være klimaneutral i 2050, som Danmark og en række andre lande har forpligtet sig til.
Derudover er landene kommet frem til en aftale om en reduktion af udledningen af metangas med 30 procent inden 2030 sammenlignet med 2020-niveauet.
En aftale, der i sig selv er "meget vigtig", lyder det fra Jarl Krausing, der er international chef i den grønne tænketank Concito.
- Metangas er en kortlevet klimagas, som er mere skadende end CO2, og det gør, at man får en øjeblikkelig forbedring af atmosfæren, hvis man stopper metanudledningerne, vurderer Jarl Krausing.
Onsdag blev der også indgået en aftale om beskyttelse af verdens skove, der inden 2030 skal sætte en stopper for, at store skovområder på kloden bliver fældet og brændt af. Bag aftalen står 110 lande, heriblandt Canada, Rusland, Indonesien og Brasilien, der er blandt de lande, der har 95 procent af klodens skovarealer.
Skovaftalen betegnes af mange som skelsættende. Afskovning står nemlig for omkring 10 procent af verdens udledning af drivhusgasser.
- Aftalerne sender et signal til andre virksomheder og lande, der kan se, at de bliver nødt til at blive mere klimaneutrale for at forblive relevante, vurderer Jarl Krausing.
Nagende mistillid hos ulandene
Derudover har Indien, som ellers er et af de lande, der boner ud på CO2-udledningen, forpligtet sig til at blive klimaneutral i 2070. Indien er verdens tredjestørste CO2-udleder kun overgået af USA og Kina.
- Man kunne godt have ønsket sig endnu mere ambitiøse mål fra Kina, som ikke er mødt op. Men at et land som Indien tager sin del, er også tegn på, at der er en større bevidsthed blandt landene om, at Parisaftalen forpligter, siger Jarl Krausing fra Concito.
Indiens mål er blevet kritiseret for ikke at være ambitiøst nok, men ifølge Jarl Krausing er deres udgangspunkt så skidt, at det er fremskridt.
Olav Christensen vurderer, at fremgangen sker nu, fordi der har været et betydeligt politisk pres på lande som Indonesien og Brasilien. Men det handler også om tidsånden, hvor det er blevet sværere og sværere for virksomheder at afsætte produkter med højt klimaudslip.
Der er dog stadig ét springende punkt, som flere afventer i spænding.
Allerede da København var vært for klimatopmødet i 2009, blev der givet løfter om, at ilandene skulle give 100 milliarder dollars om året i klimahjælp til ulandene. Det mål skulle være nået i 2020, men indtil videre har man kun nået 80 milliarder dollars, viser de seneste tal fra OECD.
For nylig har en rapport vist, at målet først forventes at være indfriet i 2023. Og det kan mærkes på forhandlingsklimaet.
- Så længe landene ikke leverer på det punkt, vil der være en nagende mistillid til de rige lande, siger Olav Christensen og uddyber:
- Ulandene føler, at de har svært ved at stole på ilandene, når de ikke har kunnet levere løftet på 12 år. Når ulandene skal gøre indrømmelser til ilandene, siger de: "Hvorfor skulle vi gøre det, for det, vi bliver lovet, får vi aldrig".
Det er blandt andet noget, der er på dagsordenen, når landenes finansministre, herunder finansminister Nicolai Wammen (S), ankommer til Glasgow onsdag.
Forhandlingerne er ikke slut endnu
I den kommende tid begynder de mere langstrakte forhandlinger om en række klimatiltag, som ikke er en direkte del af Parisaftalen, men som kan have betydning for klimaet på sigt.
Briterne, der er vært for klimatopmødet, har lagt meget energi i at få den form for mindre aftaler, forklarer Olav Christensen. Det gælder blandt andet at få afsluttet et internationalt kvotesystem for CO2, ligesom briterne har ambitioner om, at der skal indgås en aftale om udfasning af kul.
COP26 blev skudt i gang søndag 31. oktober og varer til 12. november. Topmødet skulle oprindeligt have været afholdt i 2020, men blev udskudt på grund af coronapandemien.
Indtil nu har landenes stats- og regeringschefer, herunder statsminister Mette Frederiksen (S), deltaget ved klimatopmødet, men er nu rejst hjem tirsdag aften.
Formålet med COP26 er at bringe verdens lande sammen for at fremme indsatsen for at nå Parisaftalens mål. Aftalen blev indgået mellem en lang række lande, som forpligtede sig til at holde temperaturstigningerne under 2 grader og helst under 1,5 grad.