100 lande bag "skelsættende" aftale om at beskytte skove
85 procent af klodens skovareal er omfattet af en aftale, som sigter mod at bremse afskovning inden 2030.
Skove verden over er udpeget som et vigtigt middel, hvis den globale opvarmning skal nedbringes.
Derfor vil politiske ledere fra over 100 lande på klimatopmødet COP26 underskrive en "skelsættende" aftale om at standse rovdrift på skove inden 2030.
TV 2s reporter Olav Christensen følger COP26-topmødet i Glasgow i Skotland og siger, at skovaftalen vil fylde meget på dagsordenen.
- Ud over at reducere CO2 (kuldioxid, red.) for at bremse temperaturstigningerne vil skovene også kunne tage CO2 ud af luften, fordi træer optager kuldioxid, siger Olav Christensen.
Ifølge den britiske premierminister, Boris Johnson, kan det medvirke til at opnå målsætningen om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader.
Omfatter 85 procent af klodens skovareal
Aftalen skal efter planen omfatte 85 procent af klodens samlede skovareal.
Det er også hensigten at bakke de gode intentioner op med 8,75 milliarder pund i statslige midler samt yderligere 5,3 milliarder pund fra private, svarende til i alt 123 milliarder kroner.
- Det er særligt de tropiske områder, som igennem de senere år er blevet afskovet, og hvis man kan stoppe den proces og måske ligefrem rejse mere skov, end man fælder, vil det være en meget stor landvinding, siger Olav Christensen.
Aftalen omfatter skove med et samlet areal på over 33 millioner kvadratkilometer. Fra Canadas og Ruslands nordlige skove til de tropiske regnskove i Indonesien, Brasilien, Colombia og Den Demokratiske Republik Congo.
Et minut i midnat
Boris Johnson adresserede netop tilstanden i alverdens skove, da han talte med dommedagsbogstaver på åbningsdagen af COP26. Han betegnede situationen som alarmerende.
- Menneskehedens betænkningstid om klimaforandringer er for længst gået. Det er et minut i midnat på dommedagsuret, sagde Boris Johnson.
Der er tidligere lavet aftaler, blandt andet i 2014, om at beskytte klodens skove. Men indtil videre har de ikke stoppet ødelæggelser i form af skovfældning til fordel for landbrugsjord.
Forskellen denne gang er, at EU, Kina og USA sammen med store skovrige nationer tilslutter sig aftalen, skriver The Guardian.
Et andet af de lande, som har stået i skudlinjen for udbytning af enorme regnskovsområder, er Brasilien.
Den sydamerikanske stormagt har dog erklæret, at man inden 2030 vil nedbringe landets udledninger af drivhusgasser med 50 procent.
Det er en skærpelse af landets hidtidige målsætning, der lød på en reduktion på 43 procent i forhold til niveauet i 2005.
- Vi præsenterer et nyt og mere ambitiøst klimamål, meddeler miljøminister Joaquim Leite i en videobesked fra hovedstaden Brasilia til statslederne i COP26.
Bolsonaro en af de største syndere
Joaquim Leite, der efter planen kommer til topmødet i Glasgow i næste uge, siger desuden, at ulovlig afskovning i Amazonas vil være elimineret inden 2028. Det er to år tidligere end hidtil udmeldt.
Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, har i en uddybende erklæring til deltagerne på topmødet i Skotland udtalt, at Brasilien er en "del af løsningen på at klare den globale udfordring", som klimaforandringer udgør.
Men det er en klimasang, der er hørt før, siger Olav Christensen.
- Brasilien har været med i den slags aftaler før, men der må vi bare sige, at Bolsonaro har været en af de største "syndere", når det kommer til skovfældning i Amazonas, som har nået et højdepunkt i hans regeringstid, siger han.
Det skærpede klimamål fra Sydamerikas suverænt største og mest folkerige land glæder dog USA's særlige klimaudsending John Kerry.
- Det tilfører afgørende momentum til den globale bevægelse for at bekæmpe klimakrisen. Ser frem til at samarbejde, skriver han i et tweet.