Danmarks nye klimaven kommer til topmødet med sin helt egen dagsorden
Indien er verdens tredjestørste CO2-udleder og Danmarks nye klimaven. Men inderne har andet på dagsordenen end grøn omstilling - grøn retfærdighed.
Mange gange har det været sagt, at Danmark kan være nok så grøn, uden at det betyder det store for klimaet, hvis ikke vi får verdens største lande og CO2-udledere med.
Og for nylig så det ud til, at Danmark rent faktisk havde spillet en aktiv rolle i forhold til at få en af de helt store udledere med på klimavognen.
Fra 8. til 12. oktober var statsminister Mette Frederiksen (S) i Indien for at mødes med landets premierminister, Narendra Modi. Anledningen var etableringen af et såkaldt grønt strategisk partnerskab mellem de to lande.
På et fælles pressemøde efter topmødet var budskabet fra Frederiksen og Modi blandt andet, at Danmark med sin ekspertise indenfor grøn teknologi og grøn omstilling skulle være med til at trække Indien ind i en grøn fremtid.
- Danmark har evnerne. Indien har skalaen, sagde Mette Frederiksen.
Men har Indien også viljen?
Klimaoffer snarere end klimasynder
Med 1,38 milliarder indbyggere er Indien verdens næstmest folkerige land, og i 2026 ventes befolkningens størrelse at overhale den kinesiske, som i øjeblikket er verdens største. Derudover er Indien verdens tredjestørste CO2-udleder kun overgået af USA og Kina.
Derfor betød det noget, da Indien skrev under på Parisaftalen og forpligtede sig til at arbejde mod at begrænse den globale temperaturstigning til halvanden grad sammenlignet med det præindustrielle niveau.
Men mens eksempelvis EU, USA og senest Kina har fastlagt datoer for, hvornår de vil være CO2-neutrale, nægter Indien at låse sig fast på et sådant mål.
Det slog R.P. Gupta, en topembedsmand i det indiske klimaministerium, fast på et pressemøde onsdag 27. november.
Her sagde Gupta, at Indien var et offer for den globale opvarmning og ikke en bidragsyder til den – den tankegang forventes at blive afgørende for, hvad Indien dukker op med til det netop igangsatte klimatopmøde COP26 i Glasgow, Skotland.
I hvert fald er et mål om at være CO2-neutral inden et bestemt år ikke løsningen på klimakrisen, gjorde Gupta det klart på pressemødet.
- Det er, hvor meget kulstof man sender ud i atmosfæren, før man bliver CO2-neutral, der er vigtigst, sagde Gupta med henvisning til, at den gennemsnitlige inder udleder langt mindre CO2 end for eksempel en amerikaner, kineser eller europæer.
Misser del af Parisaftalen
Det dansk-indiske partnerskab handler blandt andet om, at danske virksomheder skal levere vindmøller, solenergi og andre grønne løsninger til Indien.
I og med at omtrent 70 procent af Indiens strøm kommer fra kulkraft, er der nok at tage fat på.
I hvert fald hvis Indien ønsker at honorere ordlyden i den fælles udmelding, som Danmark og Indien kunne præsentere 8. oktober i New Delhi.
- Indien og Danmark aftaler at være i spidsen for den globale kamp mod klimaforandringer. Begge lande har sat meget ambitiøse nationale målsætninger for klima og energi, som vil bidrage til en ambitiøs implementering af Parisaftalen, fremgår det af udmeldingen.
For udover at Parisaftalen bedyrer, at de underskrivende lande skal sigte efter at begrænse den globale opvarmning til halvanden grad, siger den også, at hvert land som minimum hvert femte år skal indsende en opdateret klimaplan med forhøjede CO2-reduktionsmål.
Og det har Indien ifølge BBC ikke gjort.
De tilbageholdende indere
Søndag begyndte FN’s klimatopmøde COP26 i Glasgow i Skotland, og her mødes utallige af verdens ledere for at diskutere, hvordan man i praksis skal nå Parisaftalens hensigtserklæring.
Mandag morgen flyver Mette Frederiksen afsted – og det samme gør den indiske premierminister, Narendra Modi.
Og det bliver særdeles spændende at se, hvad Indien bringer til bordet, siger John Christensen, der har mere end 30 års erfaring i FN’s miljøprogram, og som nu er international seniorrådgiver hos tænketanken Concito.
- Indien har ambitiøse planer for udbygning med vedvarende energi, men de har altid været meget tilbageholdende med at formalisere det i rapporterne, siger John Christensen til TV 2.
Og måske findes grunden til Indiens tøven i landets selvbillede som klimaoffer snarere end klimasynder.
Inden kæmper for klimaretfærdighed
Lige før han drog mod Glasgow, sagde Indiens klimaminister, Bhupender Yada, at Indien kom for at tale udviklingslandenes sag.
- Indien vil være vejen til en løsning med klimaretfærdighed, sagde Bhupender Yada ifølge mediet France24
Ifølge Indiens klimaministerium udleder den gennemsnitlige inder 1,9 ton CO2 årligt, mens en dansker ifølge tænketanken CONCITO udleder 17 ton.
Både derfor og fordi Indien fortsat er et land i rivende udvikling, som kæmper med massiv fattigdom, mener Bhupender Yada ikke, at man kan stille samme krav til Indien, som man kan til rigere vestlige lande.
Det synspunkt har Indien ifølge BBC fremført adskillige gange.
I Indien mener man ganske enkelt ikke, at det er retfærdigt, at et fattigt land, som i forvejen udleder forholdsvist lidt CO2 per indbygger, skal reducere sit udslip med lige så meget som verdens rige lande, hvis borgere udleder markant mere. På et mere konkret plan har de ligeledes påpeget, at selv rige lande tager sig god tid til at udfase olie og kul fra deres energiforsyning.
Omvendt står Indien ifølge FN for syv procent af verdens CO2-udledning, og således ligger det fast, at markant indisk klimahandling kan få en konkret betydning for verdens fremtidige klima.