Klima

Verdenskendt klimaforsker: Vi kan stadig nå at redde Moder Jord

Indlandsisen i Grønland smelter hurtigere end nogensinde før. Alligevel mener førende forsker, at der er håb forude, men det kræver handling nu.

Lettelsen er stor, da piloten efter et døgns uvished om vind og vejr endelig siger ja til at tage os derud, hvor klimaforandringerne viser sig med allerstørste kraft: Til den grønlandske indlandsis, der lige nu smelter med historisk hast.

Ved siden af mig i det lille propelfly sidder geolog Minik Rosing, som i årtier har forsket i klimaets forandringer i Arktis.

Hans resultater er kendt verden over, og selvom han om er født i Grønland og har været på turen flere gange før, så er han spændt på det syn, der venter os.

- Det er altid spændende at se, hvor meget isen har bevæget sig. Det er flere år siden, at jeg sidst har været her. Men hver gang kan man tydeligt se, at den er skrumpet siden sidst, siger han, mens vi i det flotteste vejr flyver ind mod selve isbræen ved Ilulissat i det nordvestlige Grønland.

Det er næppe længere nogen overraskelse, at indlandsisen i Grønland smelter på grund af klimaforandringerne.

Men nu sker det med sådan en hast, at forskerne kalder det historisk.

De ved nu, at hele indlandsisen er berørt af afsmeltning, også helt derinde, hvor isen ligger i over 3000 meters højde. Forskerne har fundet bevis for, at isen ikke kun smelter oppefra – men også nedefra.

Minik Rosing har i årtier forsket i klimaforandringerne.

Og så har man i sommer set et fænomen, som man tidligere troede ville være utænkeligt:

- 14. august i år regnede det på toppen af indlandsisen, som ligger i 3200 meters højde. Et sted, hvor det i sagens natur burde være koldt. Det er aldrig sket før, og samtidig kunne man se deciderede søer, fortæller Minik Rosing.

Isen har trukket sig

I det lille fly nærmer vi os den nordlige bræ, og her kan man tydeligt se, at der er sket noget. Vi kan se aftegninger på fjeldet, der viser, hvor isen engang gik til, og ud ad et af de små vinduer i flyet kan vi se en ø, som piloten fortæller os var dækket af is for ti år siden.

Samtidig kælver den store isbræ lidt længere mod syd nu i dobbelt tempo, i forhold til hvad den gjorde omkring årtusindskiftet. Den gang flyttede isen sig med 20 meter i døgnet. Nu er tallet 40 meter i døgnet.

- Det er dybt bekymrende, for isen bliver jo til vand, som får verdenshavene til at stige og fylder kældre med vand og giver alvorlige oversvømmelser mange steder i verden, siger Minik Rosing, mens vi stirrer intenst på naturen under os.

"Skønheden næsten skærer i øjnene"

Vi ser ikke selv isen kælve på vores flyvetur, men vi beslutter os for at følge isbjergenes rejse fra bræen og ud i havet.

I Ilulissat havn får vi en skipper til at sejle os ud mellem isbjergene.

En tur, hvor skønheden næsten skærer i øjnene.

Vi kan sejle hele året rundt nu, lyder det fra grønlandsk fisker, der kan mærke klimaforandringerne.

Som journalist er det vitterligt et paradoks at skulle beskrive noget, der på en gang er så betagende og så alvorligt, og også Minik Rosing er berørt:

- De er jo poetiske, de isbjerge. De knager og sukker nærmest. Det her er noget, som vi ikke har råd til at miste, kommer det stille fra forskeren, og jeg kan ikke lade være med at stille ham et personligt spørgsmål:

Er du selv decideret trist over udviklingen?

- Jeg kan godt rammes af tristhed, men af natur er jeg optimistisk. Forandringerne er jo menneskeskabte, og derfor tror jeg også på, at vi kan nå at redde både naturen og os selv, fordi vores kræfter er enorme, hvis vi bruger dem rigtigt. Det handler kun om vilje. Ikke mindst politisk vilje.

Vandkraft og gletchermel

Men for Minik Rosing bør viljen ikke udelukkende handle om at stoppe den globale opvarmning, men også om at bruge klimaforandringerne positivt og bæredygtigt.

Grønland kunne for eksempel udvikle langt mere vandkraft til glæde for klimaet.

Og så er der et helt specielt fænomen, som vi nærmest sejler ind i på vores tur: Nogle grå striber på et af isbjergene.

Spor af såkaldt gletchermel.

Melet fremkommer, ved at indlandsisen har knust det underliggende fjeld til fint pulver, som smeltevandsfloder i Grønland bringer ud til kysten.

Jo mere smeltevand, jo mere gletchermel bliver transporteret ud til kysten.

Mel er godt for jorden

Hvert år aflejres omkring en milliard tons af den grå masse, som er så fyldt med mineraler, at det ifølge forsøg kan vække den mest udpinte jord til live igen.

Noget man blandt andet har gjort i Ghana, hvor man i nogle år har tilført ti tons gletchermel per hektar, og det har givet en langt bedre majshøst. Men også den fede jord på Fyn kan, ifølge Rosing, blive bedre.

- Der er lavet et forsøg med Carlsberg, og her har gletchermel givet et bedre udbytte af maltbyg, som man jo bruger til øl. Så kom ikke og sig, at der ikke er mange gode ting for menneskeheden i det her mel, lyder det med et smil på læben fra forskeren.

Og mens naturen folder sin skønhed ud i en næsten uendelig farveskala af hvidt, blåt og turkist, og mågerne letter dovent fra isflagerne, når vi nærmer os, er det som balsam for sjælen at høre, at forskeren stadig mener, at der håb forude, hvis vi handler nu:

- Hvis vi beslutter os for det, har vi stadig en vidunderlig planet at give videre til vores børn og børnebørn, men vi skal beslutte os nu.

Se mere i magasinet 'Verden ifølge News' mandag 1. november klokken 18.20 og på TV 2 PLAY.