Færre bøffer på tallerkenen - er oksekød "den nye champagne"?

Oksekød bliver et luksusprodukt, mener kødproducent. Men ifølge forbrugerekspert afhænger det af, om vi i fremtiden vil skamme os over at spise kød.

Oksekødet og den røde bøf bliver ”den nye champagne”.

Sådan lyder meldingen fra kødproducenten Danish Crown, der mener, at kødkvæget i fremtiden bliver et luksusprodukt, som vi skærer ned på i hverdagene og spiser ved særlige lejligheder.

- Den måde, man forbruger og tænker kød på, kommer til at ændre sig markant i de kommende år, siger Jais Valeur, topchef i slagterikoncernen, som er Europas største.

Ifølge slagteriproducenten kan de se, at forbrugerne efterspørger mindre kød på grund af klimaet. Og mens de kan mindske klimaaftrykket på svinekød, er det svært med oksekød.

- Vi vil stadig have en produktion, men der vil være tale om en produktion af okse- og kalvekød, der kommer fra malke-, kalve og kødkvæg, som går og græsser på engen og skaber biodiversitet. Kødkvæget vil være et luksusprodukt, som vi spiser ved særlige lejligheder, siger Jais Valeur.

Hvis oksekød bliver associeret med klimakrise, bliver det ikke den nye champagne

Flemming Birch, ekspert i forbruger- og detailhandel

Flere vælger grøntsagerne

At flere danskere skærer ned på kødet til fordel for flere grøntsager og en plantebaseret kost, kan allerede ses direkte i de danske indkøbskurve.

Men da de første danskere droppede kødet for omkring ti år siden, var det på grund af sundhed. I dag er motivationen klimadagsordenen.

Det forklarer ekspert i forbruger- og detailhandel Flemming Birch, der i flere år har nærstuderet detailbranchen og særligt danskernes forbrug af fødevarer.

- Klimadebatten bliver kun skarpere de kommende år, og der står oksekød lige i skudlinjen. Forbrugerne er helt klart villige, siger han.

Han ser, at det især er de unge, der bytter kødet ud med en grønnere kost, og at de påvirker den ældre forbruger til at gøre det samme.

- De fleste danskere har ikke et ønske om at blive veganere. Men mange vil gerne spise lidt flere grøntsager og skære ned på kødet i de retter, de spiser i hverdagen.

Klimaskam kan være afgørende

Han er dog langt fra overbevist om, at oksekød skulle blive et luksusprodukt i stil med et glas champagne, som Danish Crown ellers spår det.

Luksusprodukter er forbundet med eksklusivitet og status, men det er ikke en selvfølge, at oksekødet vil opnå det samme, vurderer forbrugereksperten.

Med produkter, der efterlader et stort klimaaftryk, følger nemlig også risikoen for, at forbrugeren vender dem ryggen, fordi de føler "klimaskam".

- Når vi har mindre af noget, bliver det automatisk mere eksklusivt, og det vil typisk afspejle sig i højere priser. Men hvis oksekød bliver associeret med klimakrise, bliver det ikke den nye champagne. Så er der ikke status i at sidde og fejre noget med en god bøf, siger han.

Vi kender det fra fænomenet "flyskam", hvor flere og flere droppede flytransporten på grund af bekymringer for klimaet. Et begreb, der er blevet hjulpet godt på vej af klimaaktivisten Greta Thunberg, og som i en periode kunne ses direkte i dalende passagertal hos flyselskaberne.

- Vi ved ikke endnu, om det er den vej, det vil gå. Men hvis forbrugerne synes, der er skam i noget, er det ikke længere noget, de forbinder med luksus, siger han.

For 30 år siden var rødt kød og bøffer noget særligt

Jonatan Leer, forsker i madkultur ved Professionshøjskolen Absalon

Kød er rod til konflikt

Jonatan Leer, forsker i madkultur ved Professionshøjskolen Absalon og forfatter til en bog om kød, fortæller, at kød altid har været rod til konflikt. Som madkulturforsker beskæftiger han sig med, hvordan vores madvaner ændrer sig, og hvad de siger om os og den tid, vi lever i.

Ifølge ham er kød er en "identitetsmarkør", der fortæller noget om, hvem man er, ens køn, klasse, etnicitet og værdier.

- Tidligere har debatten gået på svinekød i forhold til, om det skulle serveres i daginstitutioner, og det er blevet et symbol på danskhed. Nu er det især oksekød, der splitter folk og generationerne i forhold til klimadagsordenen, siger Jonatan Leer.

Ifølge ham er det den "smarte, urbane middelklasse", der især vælger kødet fra. Men i andre kredse er særligt én type kød stadig folkeeje.

- For 30 år siden var rødt kød og bøffer noget særligt, man kun fik engang imellem om fredagen. I dag er det blevet almenspise, og især hakket oksekød er noget, danskerne elsker, siger forskeren.

Oksekød har mistet sin luksus, siger han. Og det kan skyldes, at hakket oksekød er blevet en hverdagsting, der indgår i retter, der er lette og hurtige at lave.

Han sammenligner kødet med en anden fødevare, der også vækker følelser i folk - nemlig foie gras. Det er tidligere blevet forbundet med den "ypperste fineste luksus", men har i dag mistet status, da det af mange opfattes som dyreplageri.

- Oksekød bliver i hvert fald ikke en luksusting allerede om et par år. Jeg tror, der går længe, før danskerne dropper kødet som hverdagsspise.

Så stor er klimabelastningen på enkelte fødevarer

Tallene er udregnet af Concito og Aarhus Universitet. De viser CO2-udledningen i kilo pr. 100 gram færdig fødevare.

  • Lammekød: CO2-udslip på 2,14 kilo pr. 100 gram færdig madvare.
  • Oksekød: CO2-udslip på 1,39 kilo pr. 100 gram færdigt oksekød.
  • Smør: CO2-udslip på 1,06 kilo pr. 100 gram. Den store udledning skyldes, at smør er et produkt, der stammer fra køer, der i deres levetid har en høj udledning af klimagasser.
  • Rejer (pillede og frosne): 1,03 kilo CO2 pr. 100 gram. En stor del af klimabelastningen kommer fra nedfrysningen og den lange transport.
  • Ost: 0,96 kilo CO2 pr. 100 gram. Ligesom med smør er forklaringen på den store udledning, at produktet stammer fra køer.
  • Flødeost: 0,66 kilo pr. 100 gram.
  • Kylling: 0,55 kilo pr. 100 gram.
  • Fløde: 0,53 kilo pr. 100 gram.
  • Svinekød: 0,46 kilo pr. 100 gram.
  • Ris: 0,33 kilo pr. 100 gram.
  • Cremefraiche: 0,31 kilo pr. 100 gram.
  • Æg: 0,2 kilo pr. 100 gram.