Kun få konkrete teknologier nævnt i landbrugsaftale - her er forventningerne til dem
Landbrug og Fødevarer har "store forventninger", mens grøn tænketank er mere skeptisk.
Mandag aften landede en længe ventet bred politisk aftale, der skal sikre et grønnere dansk landbrug.
Partierne bag aftalen har en fælles ambition om en reduktion på 7,4 millioner ton CO2 i 2030, men initiativerne i aftaleteksten sikrer dog kun en reduktion på 1,9 millioner ton.
En stor del af den nye landbrugsaftale baserer sig på såkaldte udviklingstiltag, der dækker over grønne teknologier og løsninger, som endnu ikke er taget i brug.
Præcis hvilke nye teknologier det bliver, fremgår ikke tydeligt af aftaleteksten, og det møder allerede massiv kritik.
Enkelte teknologier bliver dog nævnt. TV 2 har spurgt den grønne tænketank Concito og interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer om deres forventninger til dem.
Pyrolyse-teknologien
I den nye aftale afsættes der lige knap 400 millioner kroner frem mod 2024 til bioraffinering, herunder såkaldt pyrolyse.
I flere årtier er der blevet forsket i pyrolyse-teknologien, der gør det muligt at binde kulstof i jorden gennem opvarmning af halm til gavn for klimaet. Men den er endnu ikke i brug i landbruget.
Selvom det er oplagt at anvende pyrolyse for et grønnere landbrug, er der hager ved teknologien, der bekymrer Tavs Nyord. Han er seniorkonsulent ved den grønne tænketank Concito.
- Vi kender ikke den konkrete pris i kroner og øre for pyrolyse, og vi ved ikke, hvad det kommer til at koste at samle halmen ind og køre den til pyrolyseanlæg. Og hvor mange anlæg skal der desuden bygges? Og hvem skal betale for det?
Fodertilsætning
Men for Niels Peter Nørring, klimadirektør i Landbrug og Fødevarer, lyder det realistisk, at pyrolyse bliver en del af fremtidens landbrug.
Han har store forhåbninger til både den teknologi og så til fodertilsætning, der kan reducere landbrugsdyrs udledning af drivhusgasser.
I den nye aftale er 26 millioner kroner således også blevet afsat til netop udvikling af foder, ligesom gylle og gødning skal håndteres bedre og grønnere.
- Jeg har store forventninger til pyrolysen og til fodertilsætningsstoffer og til, at vi allerede om nogle år står med et tilsætningsstof til foder, der bare virker. Derefter skal det selvfølgelig rulles ud, og der kan være en periode, hvor det er relativt dyrt, så det kræver, at man prioriterer det.
Der er blevet forsket i fodertilsætninger i årevis. Ifølge Tavs Nyord fra Concito har det indtil nu været sådan, at når et nyt tilsætningsstof dukker op som en mulig løsning, viser der sig at være en hage ved det.
- Det kan for eksempel være, at stoffet viser sig at være giftigt for koen, eller også nedsætter det koens appetit, som vi før har set, siger han.
Men spørger man Niels Peter Nørring fra Landbrug og Fødevarer, ser det faktisk lovende ud med forskningen på området.
- Det lykkes faktisk rigtig godt i laboratorier, hvor de kan fjerne over 90 procent metangas med tilsætningsstoffer til foder. Og resultaterne ude i forsøgsstaldene viser, at man kan fjerne 30 til 40 procent af det kraftige klimagas, siger han til TV 2.
Udviklingstiltagene, herunder fodertilsætning og bioraffinering såsom pyrolyse, forventes samlet at reducere CO2-udledningen med i alt fem millioner ton i 2030.
Det fremgår af en tabel i aftaleteksten.
Tallene er dog behæftet med stor usikkerhed, skriver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.