Klima

Hvorfor er lavbundsjorde så central en del af forhandlingerne om landbruget?

Der skal vådlægning af lavbundsjorde til for at opnå klimamålet, men der er stadig en række problemer forbundet med det, mener ekspert.

Lavbundsjorde.

Har du fulgt bare en smule med i diskussionen om et grønnere dansk landbrug, er du helt sikkert stødt på ordet.

Den særlige form for landbrugsareal spiller nemlig en helt central rolle i de landbrugsforhandlinger, der foregår mellem Folketingets partier lige nu.

Men hvorfor er lavbundsjordene så vigtige i klimakampen? TV 2 har spurgt en ekspert.

Hvad er lavbundsjorde - og hvorfor er de et problem?

Lavbundsjordene opstod i gamle dage dér, hvor vandet løb hen. Derfor ligger de moselignende områder i dag også oftest i nærheden af søer og vandløb.

Da det fra slutningen af 1800-tallet blev nødvendigt at udvide dansk landbrug, valgte man dog at dræne store dele af lavbundsjordene til dyrkning og byggeri.

Men når lavbundsjordene drænes, trives mikroorganismerne i jorden, og ilten kan for alvor komme til - med relativt store CO2-udledninger til følge. Det fortæller Jørgen Olesen, professor og institutleder ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

Fakta om lavbundsjord

Lavbundsjord er en type jord, der belaster klimaet meget.

Det er arealer i landbruget, som før har været våde områder, hvor mange planter og organisk materiale har optaget store mængder kulstof. Når landmænd så dræner de områder for at dyrke dem, frigives kulstoffet. Derfor kan man kraftigt reducere udledningen af C02, hvis man oversvømmer områderne igen.

Lavbundsjord fylder knap 7 procent af Danmarks samlede dyrkede landbrugsareal. Alligevel står dyrkningen af denne type jord for over halvdelen af landbrugets C02-udledning og udleder omkring 5,7 mio. ton CO2 om året.

Hvis alle lavbundsjorder i Danmark blev vådlagt og taget ud af landbrugsproduktionen, ville de samlede danske drivhusgasudledninger falde med op mod 4,1 mio. ton CO2 om året.

Kilder: Klimarådet og Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet.

Faktisk udleder lavbundsjordene i dag omkring ti procent af den samlede danske CO2-udledning - det svarer til fem-seks millioner ton CO2 om året. Politikerne taler derfor om at oversvømme områderne igen for at reducere udledningen af CO2.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) siger, at vådlægningen har "et stort potentiale, hvis det gøres rigtigt", Enhedslistens Mai Villadsen kalder det "umuligt" at opnå klimamålet uden vådlægningerne, og Venstre og Det Konservative Folkeparti lægger op til at vådlægge over 100.000 hektar lavbundsjord. Noget mere end regeringens eget forslag på 88.500 hektar.

En politisk no brainer

Ifølge Jørgen Olesen er det oplagt at kaste sig over lavbundsjordene i kampen for at opnå målet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030 - faktisk er det lidt af en politisk no brainer, mener han.

Desuden er kun syv procent af landbrugets arealer lavbundsjorde, og derfor er det relativt uproblematisk for landbruget samlet set, hvis de bliver vådlagt, mener Jørgen Olesen:

- Det er ikke sådan, at landbruget ville gå fallit af at tage lavbundsjordene ud af dyrkning, siger Jørgen Olesen til TV 2.

Men i virkelighedens verden er der alligevel "rigtig mange problemer forbundet med at gøre det", og der mangler konkrete beviser på, at det vil gavne i lige så høj grad, som politikerne lægger op til, mener eksperten.

Man skifter ét miljøproblem ud med et andet

Fra gammel tid har arealerne været delt op i "bittesmå lodder". Derfor er der mange lodsejere, der skal være enige i, at det er en god ide med vådlægningen, fortæller Jørgen Olesen:

- Det er ekstremt fragmenteret, og der er mange aktører, som ikke nødvendigvis kan blive enige. Derfor kan det måske ende med, at man skal betale lodsejerne mere for vådlægningen, end arealet reelt set er værd.

Men udfordringerne slutter ikke her.

Sætter man igen tørlagte og dyrkede arealer under vand, skaber det nogle kemiske reaktioner, der kan forurene vandløb og åer.

- Det kan potentielt blive lige så slemt miljømæssigt, som lavbundsjordene er nu klimamæssigt. Så skifter man bare ét miljøproblem ud med et andet, siger Jørgen Olesen.

Sidst, men ikke mindst, risikerer man, at vådlægningen medfører en udledning af metangasser, som på den lange bane er en kraftigere drivhusgas. Professoren understreger dog, at udledningen muligvis kun er midlertidig, og det afhjælper problemet.

Jørgen Olesen mener derfor, beregningerne bør være mere præcise, inden vådlægningen for alvor begynder. Men han mener, vi skal "skynde os langsomt":

- Vådlægningen kan og bør ske, men beregningerne er hæftet med usikkerhed. Derfor bliver vi nødt til at monitorere og måle bedre på de projekter, der allerede er sat i søen.

Regeringen forhandler mandag eftermiddag videre med Folketingets partier om en ny og grøn landbrugsaftale.