Hård kritik af regeringen efter ny klimaplan – erhvervslivet kræver hurtigere svar
Inden 2025 skal alle aftaler om, hvordan Danmark når sine klimamål i 2030 og 2050 være indgået, siger klimaminister Dan Jørgensen.
Regeringen forsøger nu at lukke munden på sine klimakritikkere ved at træde klimapedalen "helt i bund og sætte indsatsen et gear op".
På et pressemøde onsdag præsenterede klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) en køreplan, der skal sikre, at alle nødvendige beslutninger i forhold til at nå målet om 70 procents CO2-reduktion i 2030 er truffet senest fem år forinden.
- Vi kommer til at genbesøge de områder, vi har lavet aftaler på. Når vi når 2025, har vi genbesøgt alle sektorer mindst én gang, siger Dan Jørgensen.
Har lyttet til kritik
Tidligere har regeringen fået krads kritik for at være for fodslæbende og i for høj grad at sætte sin lid til, at endnu ikke udviklet teknologi vil bringe Danmark i mål med klimaambitionerne.
Den kritik har man lyttet til, fastslår Dan Jørgensen, og det er derfor, at man nu nu vælger at sætte en deadline for, hvornår alle beslutninger angående CO2-reduktioner skal være truffet.
En anden årsag er, at regeringens egne beregninger i klimaprogrammet for 2021 viser, at potentialet for CO2-reduktioner falder, jo flere år der går.
Her fremgår det, at der i Danmark er "et teknisk reduktionspotentiale" på 24-32 millioner ton CO2, men det potentiale kan kun udfoldes, hvis man allerede nu laver en række større anlægsinvesteringer, da det vil tage flere år, før man for alvor ser effekten af de relevante teknologier.
- Med andre ord: De politiske beslutninger skal tages hurtigt. Der skal fart på. Vi kan ikke vente, skriver regeringen.
Virksomheder vil have afklaring
Den nye køreplan får dog ingenlunde kritikken af regeringen til at forstumme. Ifølge både forskere og erhvervsliv skal farten endnu højere op, og derfor bør deadline for afgørende klimabeslutninger eksempelvis rykkes endnu længere frem. Det mener blandt andre Sebastian Mernild, klimaekspert ved Danmark Teknologiske Institut.
- Vi skal have reduceret så meget som muligt fra start af, for jo mere vi udleder, jo mere skal vi rydde op efterfølgende, siger han.
- Vi ser et klimasystem, som udvikler sig meget hurtigt, og det vil sige, at hvis vi skal følge trit med det, eller komme på omgangshøjde, så bliver vi nødt til at have en deadline, der ikke hedder 2025, men i stedet trække det nærmere 2024 eller endda 2023, hvis vi kan.
Samme toner lyder fra både Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv (DE), som efterlyser en større vished om, hvilken virkelighed organisationens medlemmer skal forholde sig til.
- Virksomhederne kan ikke vente endnu et halvt årti på at få klarhed på klimaområdet, siger DE's klima- og energipolitisk chef Ulrich Bang eksempelvis i en pressemeddelelse.
Lyn-analyse
Regeringen forsøgte i dag,at imødekomme den kritik, som den er blevet mødt med de seneste år om, at det tempo, den har lagt for dagen, slet ikke er nok, hvis man skal nå 70 procentsmålet i 2030.
Budskabet fra Dan Jørgensen var, at det er realistisk at nå, og at regeringen har en plan på plads for at nå det.
Men den køreplan og de overskrifter regeringen har fremlagt i dag er på lange stræk stadig bare overskrifter. Vi blev ikke for alvor klogere på, hvad der ligger bag, og dermed, hvilke konsekvenser den grønne omstilling vil have for erhvervsliv og vælgere det kommende årti.
SF er positive
Til gengæld lader regeringens nye initiativ til at have formildende effekt på støttepartierne inde på Christiansborg, der ellers tidligere netop har udtrykt stor frustration over Dan Jørgensen, og hvad de har opfattet som manglende klimaambitioner.
- Regeringen laver stadig ikke den klimapolitik, som SF i den bedste verden ønsker sig. Men lige nu er det vigtigt for mig at sige, at den køreplan vi har efterlyst, nu bliver fremlagt, og det betyder, at regeringen reagerer på det pres, vi har lagt, siger SF's klimaordfører Signe Munk.
Dyr klimaambition
Den nye køreplan er en del af det klimaprogram, som klima-, energi- og forsyningsministeren ifølge Klimaloven skal fremlægge hvert år.
Klimaprogrammet er en årlig status på, hvordan det går i forhold til at nå de nationale målsætninger om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 procent i 2030 og opnå CO2-neutralitet i 2050. Det skal derudover indeholde en plan for, hvordan man kommer videre herfra.
Klimaminister Dan Jørgensen fastholdt på onsdagens pressemøde, at regeringens plan for at nå klimamålene er realistisk. Han tilføjede, at det ifølge regeringens beregninger vil koste samfundet mellem 10 og 15 milliarder kroner om året i 2030 at indfri.
Herunder kan du se tidsplanen for, hvornår regeringen mener, der bør fremlægges de initiativer, der skal indfri Danmarks klimamålsætninger: