Regeringen forsøger nu at lukke munden på sine klimakritikkere ved at træde klimapedalen "helt i bund og sætte indsatsen et gear op".
På et pressemøde onsdag præsenterede klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) en køreplan, der skal sikre, at alle nødvendige beslutninger i forhold til at nå målet om 70 procents CO2-reduktion i 2030 er truffet senest fem år forinden.
- Vi kommer til at genbesøge de områder, vi har lavet aftaler på. Når vi når 2025, har vi genbesøgt alle sektorer mindst én gang, siger Dan Jørgensen.
Har lyttet til kritik
Tidligere har regeringen fået krads kritik for at være for fodslæbende og i for høj grad at sætte sin lid til, at endnu ikke udviklet teknologi vil bringe Danmark i mål med klimaambitionerne.
Den kritik har man lyttet til, fastslår Dan Jørgensen, og det er derfor, at man nu nu vælger at sætte en deadline for, hvornår alle beslutninger angående CO2-reduktioner skal være truffet.
Virksomhederne kan ikke vente endnu et halvt årti på at få klarhed på klimaområdet
Ulrich Bang, Dansk Erhverv
En anden årsag er, at regeringens egne beregninger i klimaprogrammet for 2021 viser, at potentialet for CO2-reduktioner falder, jo flere år der går.
Her fremgår det, at der i Danmark er "et teknisk reduktionspotentiale" på 24-32 millioner ton CO2, men det potentiale kan kun udfoldes, hvis man allerede nu laver en række større anlægsinvesteringer, da det vil tage flere år, før man for alvor ser effekten af de relevante teknologier.
- Med andre ord: De politiske beslutninger skal tages hurtigt. Der skal fart på. Vi kan ikke vente, skriver regeringen.
Virksomheder vil have afklaring
Den nye køreplan får dog ingenlunde kritikken af regeringen til at forstumme. Ifølge både forskere og erhvervsliv skal farten endnu højere op, og derfor bør deadline for afgørende klimabeslutninger eksempelvis rykkes endnu længere frem. Det mener blandt andre Sebastian Mernild, klimaekspert ved Danmark Teknologiske Institut.
- Vi skal have reduceret så meget som muligt fra start af, for jo mere vi udleder, jo mere skal vi rydde op efterfølgende, siger han.
- Vi ser et klimasystem, som udvikler sig meget hurtigt, og det vil sige, at hvis vi skal følge trit med det, eller komme på omgangshøjde, så bliver vi nødt til at have en deadline, der ikke hedder 2025, men i stedet trække det nærmere 2024 eller endda 2023, hvis vi kan.
Samme toner lyder fra både Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv (DE), som efterlyser en større vished om, hvilken virkelighed organisationens medlemmer skal forholde sig til.
- Virksomhederne kan ikke vente endnu et halvt årti på at få klarhed på klimaområdet, siger DE's klima- og energipolitisk chef Ulrich Bang eksempelvis i en pressemeddelelse.
Regeringen forsøgte i dag,at imødekomme den kritik, som den er blevet mødt med de seneste år om, at det tempo, den har lagt for dagen, slet ikke er nok, hvis man skal nå 70 procentsmålet i 2030.
Budskabet fra Dan Jørgensen var, at det er realistisk at nå, og at regeringen har en plan på plads for at nå det.
Men den køreplan og de overskrifter regeringen har fremlagt i dag er på lange stræk stadig bare overskrifter. Vi blev ikke for alvor klogere på, hvad der ligger bag, og dermed, hvilke konsekvenser den grønne omstilling vil have for erhvervsliv og vælgere det kommende årti.
SF er positive
Til gengæld lader regeringens nye initiativ til at have formildende effekt på støttepartierne inde på Christiansborg, der ellers tidligere netop har udtrykt stor frustration over Dan Jørgensen, og hvad de har opfattet som manglende klimaambitioner.
- Regeringen laver stadig ikke den klimapolitik, som SF i den bedste verden ønsker sig. Men lige nu er det vigtigt for mig at sige, at den køreplan vi har efterlyst, nu bliver fremlagt, og det betyder, at regeringen reagerer på det pres, vi har lagt, siger SF's klimaordfører Signe Munk.
Dyr klimaambition
Den nye køreplan er en del af det klimaprogram, som klima-, energi- og forsyningsministeren ifølge Klimaloven skal fremlægge hvert år.
Klimaprogrammet er en årlig status på, hvordan det går i forhold til at nå de nationale målsætninger om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 procent i 2030 og opnå CO2-neutralitet i 2050. Det skal derudover indeholde en plan for, hvordan man kommer videre herfra.
Klimaminister Dan Jørgensen fastholdt på onsdagens pressemøde, at regeringens plan for at nå klimamålene er realistisk. Han tilføjede, at det ifølge regeringens beregninger vil koste samfundet mellem 10 og 15 milliarder kroner om året i 2030 at indfri.
Herunder kan du se tidsplanen for, hvornår regeringen mener, der bør fremlægges de initiativer, der skal indfri Danmarks klimamålsætninger:
2021
Grøn omstilling af landbruget
Med regeringens oplæg til grøn omstilling af landbruget følger en forventet reduktionseffekt på 1,2 millioner ton CO₂e i 2025 og 1,8 millioner ton CO₂e i 2030.
Fangst og transport af CO₂ i Danmark
Regeringen vil fremlægge udspil for fangst og transport af CO₂ (CCS-strategi)
Udvikling af brint og grønne brændstoffer
Regeringen vil fremlægge en strategi for udbredelsen af brint og grønne brændstoffer (PtX-strategi).
Forhandlinger om ambitiøse EU-rammevilkår
Regeringen vil i 2021-2022 søge mandat fra Folketinget til en ambitiøs linje på de enkelte forslag i EU’s ’Fit for 55’-lovpakke.
Opfølgning på første fase af en grøn skattereform
En ekspertgruppe vil fremlægge modeller for en mere ensartet CO₂-afgift, blandt andet på rumvarme.
Grøn gasstrategi
Regeringen vil fremlægge en strategi for en markedsbaseret grøn omstilling af gassystemet.
2022
Klimaaftale for energi- og industrisektoren genbesøges
Regeringen vil i 2022 genbesøge klimaaftalene for energi- og industrisektoren og fremlægge et udspil til en grøn energi- og forsyningssektor baseret på vedvarende energi.
Opfølgning på anden fase af en grøn skattereform
Regeringen vil fremlægge et udspil, der følger op på 2. fase af ekspertgruppens bud på en grøn skattereform.
Grøn omstilling af den tunge vejtransport
Regeringen vil fremlægge en strategi for udrulning af infrastruktur, som skal bidrage til grønnere tung transport på vejene.
Grøn omstilling af flytrafikken
Regeringen vil lancere initiativer, der skal understøtte mere bæredygtig flytransport.
2023
Ændret energibeskatning
EU-Kommissionen har foreslået en ny afgiftsstruktur for beskatning af energiprodukter, som anvendes som motorbrændstof og brændsel til opvarmning og elektricitet.
CO2-grænsettilpasningsmekanisme
EU-kommissionen har foreslået en ny CO2-grænsetilpasningsmekanisme, der skal adressere risikoen for udflytning af CO₂-intensiv produktion fra EU til tredjelande med en mindre ambitiøs klimapolitik.
Opfølgning på klimaplan for affaldssektoren
Regeringen følger op på klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi og fremlægger næste skridt mod visionen om en klimaneutral affaldssektor, hvor 80 procent af plastaffaldet udsorteres, og affaldskurven knækkes.
Fremme af optag i skove og jorde
EU-Kommissionen har foreslået at sænke udledninger og øge optag i jorde og skove ved at ændre opgørelsesregler og tildele årlige nationale mål. Derudover forslag om klimaneutral landsektor i 2035.
Fremtidens kollektive trafik
Takstudvalget præsenterer en omlægning af takststrukturen i den offentlige transport, som kan bidrage til reduktionen i CO₂-udledningen.
Bæredygtige brændstoffer i vejtransporten og søfarten
Regeringen vil genbesøge aftalen om grøn omstilling af vejtransporten og grønne brændstoffer og præsentere initiativer, der kan videreudvikle markedet for bæredygtige grønne brændstoffer til vejtransport og søfart.
2024
Øget mål for vedvarende energi
EU-Kommissionen har foreslået en forøgelse af EU’s mål samt en række andre tiltag, der skal sikre større andel af vedvarende energi.
Udvikling af grønne teknologier i landbruget
Regeringen vil fremlægge en strategi, som viser, hvordan modningen af pyrolyse, gylle- og fodertilsætningsstoffer med videre kan accelereres og opskaleres. Tidspunktet for fremlæggelsen afhænger af de verserende landbrugsforhandlinger.
Genbesøg af landbrugsområdet
Regeringen vil genbesøge landbrugsområdet og fremlægge initiativer, som blandt andet følger op på et kommende reduktionsmål for landbruget.
Styrket kvotehandelssystem
EU-Kommissionen har foreslået oprettelse af et nyt separat kvotehandelssystem (ETS), blandt andet for vejtransport.
2025
Grønne biler – genbesøg ambition for 2030
Partierne gør status i 2025 og drøfter initiativer, der kan indfri ambitionen om 1 millioner grønne biler samt konkrete tiltag, der kan tilvejebringe den nødvendige finansiering (genbesøg af Aftale om grøn omstilling af vejtransporten om bilafgifter).
CO₂-standarder for biler og varevogne
EU-Kommissionen har foreslået en forøgelse af CO₂-standarderne, herunder reel udfasning af fossile personbiler og varevogne.
Fremme af ladeinfrastruktur til biler
EU-Kommissionen har foreslået at indføre nye bindende nationale mål, der skal sikre udrulning af lade- og tankinfrastruktur til bæredygtige biler.
Bæredygtige brændstoffer til flytransport og skibsfart
EU-Kommissionen har foreslået at indføre nye krav, der skal sikre reduktion af CO₂-udledninger fra brændstof brugt i fly og på skibe.