Klima

Hvis verden levede som Danmark, ville klimaet ligge i ruiner, siger eksperter

Én dansker udleder omtrent lige så meget CO2 som 17 indere. Men dansk professor mener ikke, at vi skal sætte økonomien i stå for klimaet.

Klimahandling kan ikke vente. Vi lever nemlig allerede i klimaforandringernes tid, og det er ”utvetydigt” vores egen skyld.

Det blev slået fast i den over 3000 sider lange klimarapport, som FN’s internationale klimapanel, IPCC, udgav mandag, og i Danmark kom ministeren på banen.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) gjorde det klart, at alle samfund skal forandres ”helt grundlæggende”. Desuden var han både bekymret og vred over, at ”der ikke er særlig mange lande i verden, der rent faktisk har meget ambitiøse klimalove”, som Danmark ifølge ministeren har det.

Men hvad hvis alle i verden levede, som vi 5,8 millioner indbyggere gør i Danmark?

Hvis man lavede det tankeeksperiment, ville det globale klima ligge i ruiner. Det siger flere klimaeksperter til TV 2.

- Klimaet ville gå helt amok. Vi er et af de mest forbrugende lande i verden, siger Eigil Kaas, der er videnskabelig leder af Nationalt Center for Klimaforskning hos DMI.

- Verdens samlede udledning ville være mange gange højere, end den er nu. Det ville være så ekstremt et klimascenarie, at det ikke engang er indregnet som et muligt scenarie i IPCC-rapporten, siger Kirsten Halsnæs, der er klimaforsker og økonom hos Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

17 ton per dansker

Det skyldes ifølge eksperterne, at danskerne er blandt de af verdens folkefærd, der udleder allermest CO2 per borger, når man medregner den udledning, som vores forbrug medfører uden for Danmarks grænser.

- Mange fokuserer på det nationale CO2-regnskab. Men det vigtige er, som jeg ser det, hvor meget CO2-udledning vi i alt gør os ansvarlige for, også når vi køber varer ude i verden, siger Eigil Kaas.

Derfor mener Eigil Kaas, at tankegangen er for snæver, når politikere og andre udråber Danmark som klimaduks.

- Men det er, fordi mange ikke ønsker at medregne vores samlede klimaaftryk inklusiv vores forbrug, siger han.

Klimatænketanken Concito har tidligere opgjort, at den gennemsnitlige dansker står for at udlede 17 tons CO2 årligt, når man medregner alt fra elpæren i hjemmet, til køb af nyt tøj og flyrejser ud i verden.

Til sammenligning er verdensgennemsnittet knap seks tons per borger. I Kina ligger udledningen ligeledes på seks ton per borger, mens en inder blot udleder ét ton CO2 årligt. Med til det regnestykke hører selvfølgelig, at de to lande har over en milliard indbyggere og derfor til sammen udleder mængder af CO2, der er langt, langt højere end Danmarks.

Ovenstående grafik viser tal fra 2007. Det fremgår, at danskere i gennemsnit udleder, hvad der svarer til 19 ton CO2 om året - et tal, som Concito får til 17 ton. Forskellen skyldes, at udledningen er opgjort for forskellige år og med lidt forskellige metoder.

- Vi har en kæmpe udfordring

Programchef i Concito Michael Minter mener ligeledes, at det er vigtigt, at man medregner forbruget, når man forsøger at beskrive danskernes klimaaftryk.

- Vi taler om, at verden inden år 2050 skal have en nuludledning, hvor der skal være balance mellem udledning og optag af CO2, og der er langt ned for danskerne. Set i det perspektiv er vi overhovedet ikke et grønt foregangsland, siger Michael Minter.

Man skal ikke sætte økonomien i stå, for udfordringen er at få resten af verden med på kuren. Så hjælper det ikke så meget, at man køber et sæt sko mindre i Danmark

Kirsten Halsnæs, professor i klima og økonomi ved DTU

Han tilføjer, at vi har været gode til at omstille vores energiforsyning og til at udvikle nye teknologier.

- Men vi har en kæmpe udfordring med vores forbrugsmønstre, siger han.

En af de store udfordringer er ifølge Michael Minter, at det i dag ikke koster forbrugerne noget at forurene.

- Hvis kød, flyrejser, elektronik og tøj var dyrere, ville det komme klimaet til gode. I dag er vi stærkt udfordrede af, at det er for billigt at forurene, siger han.

Alle værktøjer i brug

De tre eksperter understreger alle, at Danmarks høje CO2-udledning per borger skyldes, at vi er et velhavende land. Rige lande forbruger ganske enkelt mere, hvilket fører til et højere CO2-udslip.

Kirsten Halsnæs, professor i klima og økonomi på DTU, er mere skeptisk om, hvorvidt man bør medregne forbrug, når man taler om danskernes klimaaftryk.

- Det er meget svært at udregne den slags konsistent, siger Kirsten Halsnæs.

Desuden mener hun, at vil man i mål med verdens klimamål, skal Danmark til at fokusere mere på resten af verden og desuden vise, at økonomisk vækst og grøn omstilling kan gå hånd i hånd.

- Man skal ikke sætte økonomien i stå, for udfordringen er at få resten af verden med på kuren. Så hjælper det ikke så meget, at man køber et sæt sko mindre i Danmark, siger hun.

Hun tilføjer dog, at hvis man ønsker at holde den globale opvarmning under 1,5 grader i forhold til før år 1900, som det er målet i Paris-aftalen, bliver man nødt til at tage alle værktøjer i brug.

Inden for kommende årti

FN's klimarapport konkluderer, at hvis man vil sætte en stopper for stigende vandstande og temperaturer, er det afgørende, at man på verdensplan begrænser udledningen af CO2 og andre drivhusgasser kraftigt og omgående.

På FN's klimatopmøde i Paris i 2015 vedtog næsten 200 lande at arbejde for at bremse Jordens opvarmning til helst 1,5 og i hvert fald 2 grader i år 2100.

Ifølge den nye IPCC-rapport forventer forskerne, at temperaturstigningen på 1,5 grader allerede vil være nået inden for det kommende årti.