Klima

Her er tre "laviner" for klimaet, der giver forskere hovedpine

Vi risikerer, at frosne planter i jorden i Sibiren kan sætte yderligere turbo på klimaforandringerne, siger to danske klimaeksperter.

Mandag landede en rapport, som indgød bekymring hos adskillige politikere, klimaaktivister og almindelige borgere.

Rapporten er udarbejdet af hundredevis af forskere for FN's internationale klimapanel, IPCC, og den konkluderer blandt andet, at vi har udsigt til stigende temperaturer og vandstande.

Det bliver utvivlsomt varmere, men der er ingen garanti for, at opvarmningen bliver langsom, jævn og håndterbar. Undervejs risikerer vi nemlig, at vi sætter gang i nogle processer, som ikke kan stoppes igen, når de først tager fart.

Det siger Eigil Kaas, der er videnskabelig leder af Nationalt Center for Klimaforskning hos DMI, og Christine Hvidberg, der er professor i klimafysik ved Københavns Universitet.

Processerne er som "laviner" for klimaet, og de er ofte genstande for hovedpine hos klimaforskere, lyder det.

En af de processer tager sit udspring inden for det danske kongerige.

Vejret kan blive mere ustabilt, og der kan komme flere perioder med ekstremt vejr i Danmark

Christine Hvidberg, professor i klimafysik ved Københavns Universitet

1. Indlandsisen på Grønland

Når temperaturen i verden stiger, smelter indlandsisen nemlig på Grønland.

- Indlandsisen er som et bjerg. Den er omkring tre kilometer høj, og der er koldt på toppen, men når isen smelter, bliver iskappen lavere. Når det sker, bliver der også varmere, og så smelter isen endnu hurtigere, siger Eigil Kaas.

Derfor er der altså en risiko for, at afsmeltningen af indlandsisen går i selvsving, hvis den først kommer for godt i gang, siger han.

Christine Hvidberg tilføjer en pointe, som yderligere er genstand til bekymring hos mange forskere.

- Lidt simplificeret fungerer gletsjerne i Grønlands fjorde som propper, der holder resten af iskappen på plads, siger Christine Hvidberg.

Og hvis de gletsjere først begynder at smelte hurtigt, kan det betyde, at Grønlands iskappe forsvinder med højere hastighed, end man havde regnet med, siger hun.

Når isen smelter, fører det selvsagt til, at vandstanden stiger i havene. Det kan imidlertid også føre til, at Vest- og Nordeuropas radiator - Golfstrømmen - bliver svækket eller går ud, siger hun.

2. Den komplicerede Golfstrøm

Christine Hvidberg forklarer, at Golfstrømmen består af varmt vand, der føres fra den mexicanske golf og op til Nordatlanten, hvor det varme vand fordamper og bliver afkølet, før det synker til bunds og driver tilbage mod syd. Undervejs varmer strømmens varme vand Danmark og Nordeuropa op.

Strømmen kan påvirkes af, at smeltevand fra Grønlands iskappe siver ud i havet.

- Hvis der kommer for meget koldt ferskvand ud fra iskappen, kan det potentielt ødelægge den balance, der holder Golfstrømmen i live, siger Christine Hvidberg.

Og det kan have store konsekvenser for det danske klima.

- Det kan betyde, at vi får lange tørkeperioder eller omvendt lange perioder med meget regn. Vejret kan blive mere ustabilt, og der kan komme flere perioder med ekstremt vejr i Danmark, siger hun.

Hun understreger, at tingene hænger sammen i en så kompliceret grad, at forskere endnu har svært ved at forudse, præcis hvordan afsmeltningen af indlandsisen, Golfstrømmen og vejret i Nordeuropa vil arte sig, når verden bliver varmere.

Eigil Kaas tilføjer da også, at der ikke er videnskabelig konsensus om, at Golfstrømmen vil kollapse på grund af klimaforandringer eller omkring de eventuelle konsekvenser af et kollaps.

3. Planterne i permafrosten

Det næste store selvsving, som vi mennesker risikerer at sparke i gang, findes gemt i jorden i nogle af klodens fjerneste egne, siger Eigil Kaas.

I jorden i det nordligste Nordamerika og i det enorme Sibirien ligger der enorme mængde af planter og biologisk masse frosset ned i permafrost - jord, som er frossen året rundt. Det oldgamle biologiske materiale er aldrig nået at gå i forrådnelse, og det indeholder enorme mængder metangas og CO2.

- Hvis temperaturen stiger, og jorden tør op, vil den CO2 og metangas stige op i atmosfæren. Særligt metangassen er et stort problem, fordi det er en mere effektiv drivhusgas end CO2, siger Eigil Kaas.

Eksperter fra USA's regering har tidligere anslået, at permafrosten i disse egne indeholder op mod dobbelt så mange drivhusgasser, som der i øjeblikket findes i hele jordens atmosfære.

Når mennesker udleder drivhusgasser, som hæver temperaturen i atmosfæren, risikerer vi, at en masse af de drivhusgasser, der indirekte ligger frossen i jorden, også bliver udledt.

Og så bliver verden endnu varmere.

- Det er en selvforstærkende effekt, og sådanne udslip sker allerede flere steder i verden, siger Eigil Kaas.

Hvad så nu?

Begge forskere understreger, at det er meget svært at forudsige, hvornår konsekvenserne af "lavinerne" vil forekomme - og ikke mindst hvor omfattende de i sidste ende vil være.

FN's rapport konkluderer, at hvis man vil begrænse de stigende vandstande og temperaturer, er det afgørende, at man på verdensplan begrænser udledningen af CO2 og andre drivhusgasser.

Eksempelvis skal metangas begrænses kraftigt, lyder det.

På FN's klimatopmøde i Paris i 2015 vedtog næsten 200 lande at arbejde for at bremse Jordens opvarmning til mellem 1,5 og 2 grader inden 2100.

I rapporten forventer forskerne, at stigningen på 1,5 grader allerede vil være nået inden for det kommende årti.