Her er de nedslående konklusioner i FN's klimarapport
Vi slipper ikke for yderligere temperaturstigninger. Men hvis vi skynder os, er vi ikke helt prisgivet, konkluderer rapporten.
Kloden sveder, og fremover får vi mere tørke, flere hedebølger og mere nedbør. Det er uomgængeligt, og det er i altoverskyggende grad vores egen skyld.
Det er nogle af de klare konklusioner fra den 3000-siders klimarapport, som FN’s klimapanel, IPCC, udgav mandag.
Her er fem ting, du skal vide om rapporten og dens konklusioner:
Klimarapporten over dem alle
Rapporten, der går under navnet AR6, er ikke bare en ny gang klimaforskning, der kan sidestilles med enhver anden videnskabelig afhandling. Det er derimod klimarapporten over dem alle, som 234 forskere de seneste tre år har bidraget til at udforme.
Rapporten afspejler ikke spritny forskning, men er derimod en vægtning og sammenfatning af 14.000 forskellige studier om klimaforandringer lavet af forskere verden over. Den udgives hvert syvende år.
- Rapporten repræsenterer den mest eksakte videnskab på området, og det vil være den, som politikere både på et globalt og et lokalt plan træffer beslutninger ud fra de næste mange år, siger meteorolog på TV 2 Andreas Nyholm.
Således afspejler rapporten ikke udelukkende forskning, men også politik.
Alle FN’s 195 medlemsstater skal blive enige om ordlyden, og desto mere interessant er det derfor, at rapporten udtaler sig i så bestemte vendinger.
Det er ”utvetydigt” vores egen skyld
En markant forskel fra tidligere rapporter er sikkerheden, hvormed rapport udtrykker sig.
Konsekvent bruger rapporten ordvalg som ”meget sandsynligt” og ”praktisk talt sikkert”, og det står i kontrast til tidligere rapporter, siger Andreas Nyholm.
Eksempelvis konkluderer rapporten, at stigningen i CO2-mængden i atmosfæren siden før industrialiseringen i ”overvældende” grad skyldes mennesker. Ligeledes står der i rapporten, at den globale opvarmning ”utvetydigt” skyldes menneskelige aktiviteter.
Tidligere har det været anslået, at temperaturstigningerne vil være mellem 1,5 og 4,5 grader i år 2100, hvis vi fortsatte med at udlede lige så mange drivhusgasser som hidtil.
Nu anses en stigning på 2,1 til 3,5 grader for det mest sandsynlige, selvom nogle prognoser skruer markant længere op for varmen.
Vi lever i klimaforandringernes tid
I mange år har meget klimaforskning forsøgt at forklare, hvordan fremtidens klima kommer til at se ud.
Den slags adresseres også i rapporten, men denne gang konkluderes det ligeledes, at vi allerede befinder os midt i klimaforandringernes tidsalder.
- I modsætning til tidligere rapporter tør man nu godt sige, at de ekstreme vejrfænomener, man ser rundt i verden, rent faktisk skyldes klimaforandringer, siger Andreas Nyholm.
Når vi ser ekstreme hedebølger, der bringer canadiske termometre op i nærheden af 50 grader, massiv nedbør, der oversvømmer dele af Tyskland og Belgien, og tørke, der sætter ild i skove verden over, skyldes det altså klimaforandringer.
Ikke fordi de vejrfænomener var udeblevet uden klimaforandringer, men snarere fordi klimaforandringerne gør, at fænomenerne vil indtræffe hyppigere – og i voldsommere form.
Det bliver varmere – og hurtigere end vi troede
Ifølge rapporten bliver det, uanset hvad vi gør eller ikke gør, fortsat varmere her på jord. I hvert fald indtil midten af dette århundrede.
I det kommende årti forventer rapporten således, at temperaturstigningerne vil overgå de 1,5 grader, som Paris-aftalen fra 2015 havde som målsætning.
Ligeledes siger rapporten, at der skal gøres noget drastisk, hvis temperaturen ikke skal overstige de to grader.
På det mere jordnære plan tilføjes det, at temperaturstigningerne på selve landjorden allerede nu ligger mellem 1,34 og 1,83 grader, mens temperaturstigningerne over verdenshavene ligger på højst 1 grad. Derfor bliver det altså markant varmere, der hvor vi mennesker rent faktisk bor.
Vi kan stadig nå at gøre noget
Men er vi mennesker så ude på så dybt vand, at vi ikke længere kan gøre noget? Heldigvis ikke.
Rapporten konkluderer, at hvis man ønsker at lægge de globale temperaturstigninger fast på et bestemt niveau, bliver man nødt til at nedbringe klodens samlede CO2-udledning til et netto-nul.
Det betyder, at vi kun må udlede CO2, hvis vi formår at suge lige så meget CO2 ud af atmosfæren igen.
Desuden skal udledningen af andre drivhusgasser som eksempelvis metangas begrænses kraftigt, foreskrives det.