Klima

Danske nørder fik vild idé - nu kaster rigmænd millioner efter den

Tre tidligere studiekammerater vil sætte turbo under den grønne omstilling.

Mens politikerne i Danmark vil bruge over 200 milliarder kroner på en ø med vindmøller langt ude i Nordsøen, har flere af Europas rigeste personer kastet deres kærlighed på den lille danske atomkraftvirksomhed Seaborg, der holder til på Nørrebro.

Det særlige ved Seaborgs reaktor er, at den ikke kan nedsmelte som et traditionelt atomkraftværk, fordi teknologien er baseret på flydende salt i stedet for vand.

Det betyder, at saltet størkner og indkapsler brændslet, hvis der opstår problemer med det, eller hvis reaktoren bliver ødelagt.

Kan være i en skibscontainer

Den høje sikkerhed betyder, at en reaktor, der kan forsyne omkring 220.000 husstande døgnet rundt, kan klemmes ind i en skibscontainer.

Et pladsbesparende element, der også presser prisen markant ned i forhold til konventionel atomkraft.

Her kan du se, hvordan processen foregår.

Over en halv milliard værd

Selskabet, der blev stiftet i 2016, har allerede nu nået flere vigtige milepæle.

Blandt andet vælter millionerne ind fra nogle af de mest velhavende mennesker i Europa heriblandt Danmarks rigeste, Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsen, dansk-islandske David Helgason og polsk-tyske Lukasz Gadowski.

Prisskiltet på den unge virksomhed, der endnu ikke har solgt én eneste reaktor, er ikke offentligt kendt. Men de nye investorer, der sidste år lagde 138 millioner kroner i selskabet, har købt sig ind til en værdisætning på over en halv milliard kroner, fortæller stifter og direktør Troels Schönfeldt til TV 2.

Vi har et reelt shot på at blive Europas største virksomhed

Troels Schönfeldt, administrerende direktør og medstifter af Seaborg

Derudover er der indgået aftaler med kunder og partnere i Asien, og så har Seaborg som den første virksomhed inden for sit område fået et foreløbigt grønt lys fra firmaet American Bureau of Shipping, der klassificerer teknologi inden for det maritime område.

Har overhalet Bill Gates

De store fremskridt er sket til trods for, at lande som USA og Kina poster enorme beløb i udviklingen af teknologien. Samtidig er Seaborg også er oppe imod konkurrenter som blandt andre Bill Gates med virksomheden Terrapower, der blev stiftet i 2008.

- Vi var langt efter de andre, da vi startede, men i dag er vi kommet foran på mange områder. Vi er de første og eneste, der har fået en førstefase regulatorisk godkendelse af en kommerciel avanceret reaktor. Det er et godt sted at starte, siger Troels Schönfeldt.

- Men det vil ikke genere mig at blive overhalet igen. Vi har en klimakrise, og når nogen får hul på det, så bliver der mange vindere.

Trods den store medvind er der dog lang vej hjem, og stifteren betegner da også projektet som "højrisiko". Men gevinsten er omvendt enorm, hvis det lykkes, og det tror Troels Schönfeldt på.

- Hvis vi får hul på boblen, bliver det gigantisk. Så kan vi hurtigt blive Danmarks største virksomhed, og vi har et reelt shot på at blive Europas største virksomhed, siger han.

I år forventes der på verdensplan at blive investeret 12.000 milliarder kroner i energiproduktion på globalt plan, viser en ny analyse fra Det Internationale Energi Agentur, IEA.

Det svimlende beløb svarer til fem gange Danmarks bruttonationalprodukt, og energimarkedet ventes at vokse voldsomt de kommende årtier. Dermed er perspektiverne enorme, hvis det lykkes at få bare en brøkdel af markedet.

Sådan virker en saltreaktor

  1. Reaktoren fyldes med smeltet salt (i stedet for vand) og opløst uran.
  2. Det gør reaktoren både sikrere og billigere, fordi trykket er meget lavere end normale reaktorer.
  3. Det radioaktive materiale er bundet i saltet, som vil blive opsamlet i tanke, hvis der skulle ske et uheld eller blive indkapslet, fordi saltet størkner.
  4. Reaktoren kører på højere temperaturer og kan dermed skabe mere energi og både strøm og varme​.

Til havs for at komme videre

Men meget kan stadig gå galt, fortæller direktøren. Først og fremmest er dele af teknologien meget umoden og uprøvet.

Dernæst fremhæver Troels Schönfeldt, at den stramme regulering af markedet for atomkraft også er en stor udfordring, når man bringer nye teknologier til bordet.

For at vise at teknologien er sikker, skal man som virksomhed have en reaktor. Men sådan en må man ikke bygge, før man ved, at den er sikker, forklarer Seaborg-stifteren.

Potentialet er kolossalt. Det er høj risiko, men også højt afkast

Bent Lauritzen, professor på DTU

Løsningen på det viste sig for Seaborg at være på havet.

I den maritime verden er der et stramt fokus på sikkerhed, og det har været indgangen for selskabet. I USA har American Bureau of Shipping givet det første grønne lys til en model, hvor Seaborgs reaktorer placeres på flydende pramme.

Dermed er vejen banet for en udrulning, hvor Seaborg lige nu sigter efter at sende de første reaktorer afsted fra skibsværfter i Sydkorea i 2025.

Men det bliver meget svært, og ifølge Troels Schönfeldt er der 10 procents sandsynlighed for, at tidsplanen holder. Men han har stor tro på, at gennembruddet nok skal komme før eller senere.

Professor: Et paradigmeskift

På DTU er der også begejstring hos professor Bent Lauritzen, der ser enorme perspektiver i Seaborg.

- Potentialet er kolossalt. Det er høj risiko, men også højt afkast. Hvis det lykkes, vil de kunne være med til at forbedre verdens energiforsyning i en bæredygtig retning, siger han til TV 2.

Bent Lauritzen er særligt begejstret for planen om at bygge små kraftværker, der nemt kan transporteres.

- Det har nogle potentielt meget store fordele både i forhold til økonomi, sikkerhed og fleksibilitet og indpasning i strømforsyningen. Det er lidt af et paradigmeskift, siger professoren.

Han tror selv på projektet, men understreger også, at der ikke er nogen garanti for, at det lykkes.

- Der er flere lignende teknologier under udvikling, og det er svært at sige, om det lige er deres design, der bliver den næste store succes. Men de har fat i nogle rigtig interessante idéer. Man kan godt bygge sådan et værk, men der vil være nogle udfordringer i det her, som er svære at sætte tal på, siger professoren.

Potentialet er kolossalt

Bent Lauritzen, professor på DTU

Satser stort mod øst

Lige nu er det helt store fokus er for virksomheden at få gang i salget i den sydøstlige del af Asien, der er i voldsom udvikling.

- Sydøstasien er sjovere på alle måder. De skriger efter mere energi. De bygger sindssygt hurtigt, og de politiske beslutninger går hurtigt. Hvis de skal være en del af den rige verden, skal de have energi, siger Troels Schönfeldt.

Selvom der satses stort på at rulle den danske teknologi ud i Asien, vil Danmark dog komme til at fylde meget for Seaborg, hvis det står til direktøren. Han håber på, at virksomheden kan holde produktionen af selve reaktoren her i landet.

- Det er ikke så forskelligt fra at bygge et vindmøllehus. Så vil vi tage den og sejle den til Korea, hvor værfterne kan tage over. Vi skal bruge en stor turbine, og der er mange muligheder på det område også her i Europa, siger han.

Seaborg har i dag godt 65 ansatte og forventer at ansætte hundreder de kommende år. Omkring en tredjedel af de ansatte er danskere, mens resten er specialister fra alle kontinenter "på nær Australien og Antarktis", fortæller Troels Schønfeldt.

Superiværksætter har købt sig ind

Medejer Lukasz Gadowki købte sig ind i virksomheden i 2020 og sidder i dag i bestyrelsen. Gadowski er en meget succesfuld serieiværksætter og investor, og han har store forventninger til sin danske investering.

Han skriver i en mail til TV 2, at han har kigget på en række virksomheder, der forsøger at løse klimaudfordringen. Her stikker Seaborg ifølge ham ud med en løsning, hvor der allerede nu kan bygges med meget klimavenlige løsninger.

- Reaktorerne fra Seaborg har potentialet til at blive masseproduceret og skaleret hurtigt. Fra et CO2-perspektiv har verden brug for de her løsninger til at erstatte kul, skriver Lukasz Gadowski i en mail til TV 2.

Derudover fremhæver Gadowski, at selskabet allerede nu har indgået partnerskaber med selskaber i Sydkorea, der vil udrulle teknologien i hele regionen.

Herhjemme vækkede firmaet også hurtigt en interesse hos Anders Holch Poulsen, der gennem sit holdingselskab Heartland A/S har investeret i projektet.

- Ændring af global energi og afhjælpning af klimaændringer er ikke en simpel bedrift. Hvis de lykkes, vil de skrive historie, skriver Lise Kaae, der er direktør i firmaet, i en mail til TV 2.