A4: Arbejderne rykker vestpĂĄ

16x9

For 25 år siden talte arbejderklassen Københavnsk - i dag taler den vestjysk. Arbejderne er nemlig ikke længere bosat i de københavnske forstæder - i dag bor de i Vestjylland.

Nye tal fra AE-rådet viser, at syv af de ti mest udprægede arbejderkommuner i dag ligger i Jylland. Omvendt lå ni af de ti mest udprægede arbejderkommuner i 1985 omkring København.

På kommuneplan tilhører 54 procent af befolkningen nu arbejderklassen i Billund i Sydjylland mod kun 21 procent af befolkningen i Gentofte lige nord for København. Og mange flere arbejdere er der ikke i selve København: 34 procent.

Arbejdernes vandring mod vest betyder, at de efterladte middelklasse­københavnere ikke i samme grad som tidligere møder arbejderklassen. Det mener docent ved Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring på Roskilde Universitet Viggo Plum. Og en sådan klasseopdeling kan give nogle grundlæggende demokratiske udfordringer, advarer han.

"De sociale forskelle er i stigende grad blevet et geografisk spørgsmål. Og opdelingen mellem øst og vest giver et demokratisk problem. Opdelingen skaber jo en manglende forståelse for, hvordan mennesker, der er anderledes end én selv, tænker," siger han.

Viggo Plum bakkes op af forfatter og debattør Lars Olsen. Han mener, at opbakningen til velfærdsamfundet kan falde, når landets arbejderklasse klumper sammen i vest.

"Danmark har traditionelt været et meget blandet samfund. Man har haft nogle blandede boligkvarterer og folkeskoler, hvor man mødte folk fra andre klasser. Og det har været med til at støtte opbakningen til velfærdsstaten. Men den opbakning bliver jo mindre, når toppen og bunden bliver mere isoleret fra hinanden. Solidariteten falder simpelthen i et 'os og dem-samfund'," siger Lars Olsen, som er bogaktuel med bogen 'Det Danske Klassesamfund', som bygger på tallene fra AE-rådet.

Også direktør i AE-rådet Lars Andersen, chefanalytiker i AE­rådet Jonas Schytz Juul og afdelingsdirektør for personstatistik i Danmarks Statistik Niels Ploug har været med til at skrive bogen, som udkommer mandag.

Arbejderklassens bevægelse mod vest kommer samtidig med, at arbejderne generelt fylder mindre i det danske samfund. Ifølge AE-rådets tal udgjorde arbejderne i 1985 57 procent af de 18 til 59­årige. I 2009 var andelen faldet til 42 procent. Samtidig er der sket en stigning i middelklassen fra 24 til 30 procent.

Arbejderklassen er dog stadig den største klasse. Overklassen og den højere middelklasse udgør tilsammen 14,1 procent mens underklassen udgør 13,5.

Ifølge chefanalytiker i AE­rådet, Jonas Schytz Juul, understreger tallene, at arbejderklassen stadig udgør en væsentlig klasse i det danske samfund.

"Jeg tror, det vil komme bag på mange, hvor stor arbejderklassen er. Tit bliver det jo fremstillet som om, at der kun er en bred middelklasse tilbage i Danmark. Men arbejderklassen udgør stadig over 40 procent af befolkningen," siger Jonas Schytz Juul.

Billedet af Danmark som et stort middelklasse-samfund kan ifølge Jonas Schytz Juul skyldes, at mange meningsdannere, journalister og politikere bor i København.

"Når man sidder i København tænker man måske: 'Arbejderklassen, den er da ikke særlig stor'. Men det er fordi, arbejderfamilierne udgør en meget større andel af befolkningen i Jylland end omkring København," siger han og tilføjer, at det kan give problemer, når der laves lovgivning.

"Der sidder jo mange i København, som træffer mange beslutninger, som har stor betydning for hele landet," siger Jonas Schytz Juul.

Han bakkes op af Lars Olsen, der nævner debatten omkring efterlønnen som et eksempel på et politikområde, der har fået store konsekvenser for arbejderklassen.

"Debatten omkring forringelserne af efterlønnen blev primært ført af personer, som ikke selv bliver ramt af forringelserne. Det er folk, der har lange uddannelser og kommer sent ud på arbejdsmarkedet. De har haft masser af indflydelse på deres spændende arbejdsliv, og de har sikkert lyst til at arbejde lang tid efter, de fylder 60 år," siger han.

"Men jeg tror simpelthen ikke, at de gør sig begreb om, hvordan det er at være tømmersvend og først kan forlade arbejdsmarkedet som 70­årig. Men hvis de mødte de folk, som forringelserne går ud over, tror jeg, at der vil komme en større forståelse," mener Lars Olsen.

Lars Olsens holdning bakkes op af en undersøgelse, som Ugebrevet A4 gennemførte i september 2012. Den viste, at København og Nordsjælland er blandt de områder med færrest efterlønnere. Samtidig viste undersøgelsen også, at det særligt er vestjyderne, der benytter sig af efterlønsordningen.