Israels sikkerhedsmur og palæstinenserne

16x9

Sikkerhedsmuren mellem israelere og pal√¶stinensere er st√łdt p√• heftig kritik fra hele verden.

Muren er som r√łmningen af Gazastriben led i Ariel Sharons l√łfte til v√¶lgerne

Af Steen Selvejer

Da Likuds leder Ariel Sharon i 2000 vandt valget i Israel, var det f√łrst og fremmest p√• l√łfter om at skabe sikkerhed for israelerne. Valgsejren kom i hus, efter at forg√¶ngeren i premierministerembedet, Ehud Barak, havde v√¶ret t√¶ttere p√• at indg√• en endelig fredsaftale med pal√¶stinenserne end nogen tidligere regeringsleder - og at den s√•kaldte Al Aqsa-intifada havde f√łrt til en ny periode af voldsom uro i de besatte omr√•der og terrorangreb i Israel.

Ariel Sharon satte som premierminister h√•rdt mod h√•rdt ved at gennemf√łre hyppige aktioner ind i selvstyreomr√•derne, likvideringer af militante ledere og milit√¶re angreb p√• pal√¶stinensiske sikkerhedsstyrker. Dav√¶rende pal√¶stinenserleder Yasser Arafat blev ikke sk√•net og hans hovedkvarter i Ramallah blev angrebet og belejret n√¶sten frem til Arafats d√łd.

Beslutningen om en mur
Sharons politik havde dog ikke den lovede efekt: Voldspiralen accelererede, og som premierminister var Sharon ikke i stand til at indfri sit l√łfte fra valgkampen.

Derfor besluttede Sharon-regeringen i juni 2002 at indlede bygningen af en sikkerhedsbarriere mellem israelere og palæstinensere.

Barrieren best√•r langt de fleste steder af et h√łjt sikkerhedshegn med gr√łfter p√• begge sider. Mindre end ti procent af sikkerhedsbarrieren best√•r af betonmur - men enkelte steder fremtr√¶der barrieren s√¶rdeles massiv med mere end otte meter h√łje betonv√¶gge og kontrolt√•rne bemandet med soldater. Barrieren kompletteres af elektroniske overv√•gningssystemer, der hurtigt skal fort√¶lle israelske soldater, hvor nogen fors√łger at tr√¶nge gennem barrieren.

Værn mod terror
Officielt var form√•let at bremse pal√¶stinensiske selvmordsbombem√¶nd og terroristers angreb inde i Israel. Men historien - Israels bevidste strategi med at √¶ndre p√• landkort og demografi i dele af de besatte omr√•der efter 1967-krigen for ikke at skulle tilbagelevere besat alt omr√•de - mere end antyder, mener pal√¶stinenserne, at hensigten sikkerhedsbarrieren er en helt anden: At udvide Israel ind i den besatte Vestbred og √©n gang for alle at lave om p√• kortet over Mellem√łsten.

S√•ledes er det meste af barrieren opf√łrt inde p√• den af Israel besatte Vestbred og ikke langs 'den gr√łnne linie', 1967-gr√¶nsen mellem Israel og Vestbredden. Flere steder sk√¶rer barrieren endog meget dybt ind p√• pal√¶stinensisk omr√•de, og talrige er de steder, hvor pal√¶stinensiske familier afsk√¶res fra marker, arbejde, skoler, sygehuse og/eller familie som f√łlge af barrierens linief√łring.

"En yderligere kr√¶nkelse af hundreder af tusinder af pal√¶stinenseres menneskerettigheder vil v√¶re resultatet. Disse kr√¶nkelser udg√łr et √•benlyst brud p√• international lov," advarer B'Tselem, Det Israelske Informationscenter om Menneskerettigheder i De Besatte Omr√•der.

Argumentet for barrieren har fra Israels side hele tiden været, at den skal redde menneskeliv. Omkring 190 km sikkerhedsbarriere i den nordlige af de palæstinensiske områder er færdigbygget, og her er antallet af palæstinensiske angreb ind i Israel faldet mærkbart - et argument, der fra israelsk side hyppigt bruges for barrieren.

Ny militær strategi
Til geng√¶ld er den israelske h√¶r milit√¶re aktiviteter √łget m√¶rkbart der, hvor sikkerhedsbarrieren endnu ikke er f√¶rdig.

Ledende israelske officerer fort√¶ller ogs√•, at man helt har omstruktureret h√¶ren fra at v√¶re udstyret og beregnet til klassisk landkrig: Nu er den specialiseret i asymmetrisk krig mod opr√łrere og terrorister. Og navnlig efterretningsarbejdets effektivitet er √łget ligesom de milit√¶re styrker p√• f√• minutter kan reagere p√• efterretningsofficerers udpegning af et m√•l og sl√• til.

Kritikken af og debatten om barrieren har v√¶ret voldsom. Naturligvis har is√¶r pal√¶stinenserne v√¶ret voldsomt afvisende over for sikringsv√¶rkets opf√łrelse, men ogs√• israelske freds- og menneskerettighedsaktivister har v√¶ret s√¶rdeles kritiske. Der til kommer udlandets bet√¶nkelighed ved sikkerhedsbarrieren - navnlig i lyset af fredsplanen "Vejkort til fred".

Langt i på palæstinensisk jord
Fra officiel israelsk side har man afvist al kritik af barrieren, og mange israelere st√łtter da ogs√• projektet som en defensiv sikkerhedsforanstaltning.

Barrierens linief√łring har v√¶ret voldsomt omdiskuteret. At barrieren l√łber nogle gange dybt inde p√• pal√¶stinensisk omr√•de har voldsomme konsekvenser de i forvejen h√•rdt pr√łvede pal√¶stinensere. Marker nedl√¶gges, adgang til basale forn√łdenheder bliver um√•deligt besv√¶rlig eller direkte umulig - mange vil miste deres levebr√łd eller muligheden for at f√• et liv til at h√¶nge sammen. B'Tselem p√•peger s√•ledes, at 210.000 pal√¶stinenseres rettigheder kr√¶nkes direkte som f√łlge af de f√łrste 190 km sikkerhedsbarriere.

Helt uoverskuelige bliver konsekvenserne af muren ved Jerusalem. Pal√¶stinensere fra storbyen er med byggeforbud og √łkonomisk gulerod gennem flere √•r blevet lokket til at bos√¶tte sig lige uden for bygr√¶nserne af det gamle arabiske √ėstjerusalem. L√łftet fra den israelske stats side har hele tiden v√¶ret, at disse mennesker stadig havde deres vante rettigheder og muligheder. Men det vil barrieren √¶ndre aldeles p√•: Pal√¶stinensere, der havde f√• minutter til arbejde, kan nu se frem til flere timers transport hver vej med passage af indtil flere kontrolposter ved porte i barrieren. Disse kontrolposter kan, og det ved mange pal√¶stinensere af egen erfaring, v√¶re pr√łvelser at passere. Sk√¶rpes sikkerhedsniveauet i Israel, bliver det endnu vanskeligere.

Skal beskytte bosættelser
Sikkerhedsbarrieren skal efter planerne ogs√• udstr√¶kkes til at beskytte en r√¶kke store bos√¶ttelser p√• Vestbredden - bos√¶ttelser, der er regul√¶re israelske satellitbyer p√• besat omr√•de. Derved, mener menneskerettighedsfork√¶mpere og pal√¶stinensere, indlemmes besat omr√•de de facto i Israel: Den pal√¶stinensiske lokalbefolkning m√• opgive marker, retten til at f√¶rdes frit p√• pal√¶stinensiske jord og adgang til almindelige livsforn√łdenheder.

Det lykkedes i midten af april 2004 den israelske premierminister Ariel Sharon at f√• den amerikanske pr√¶sident George W. Bushs tilslutning til, at Israel indlemmer de store israelske bos√¶ttelser p√• den pal√¶stinensiske Vestbred i Israel. Israelske embedsm√¶nd har fortalt, at Israel s√łger USA's accept af bos√¶ttelsernes udbygning, ligesom man i samarbejde med amerikanerne vil tegne fremtidens landkort over Vestbredden. Sikkerhedsbarrieren kan t√¶nkes at spille en rolle i denne forbindelse. Det frygter pal√¶stinenserne i al fald.

Afskåret fra Vestbredden
Alt i alt vil knap 900.000 pal√¶stinenseres dagligdag blive vanskeliggjort af barrieren, ansl√•r B'Tselem. 200.000 Vestbred-pal√¶stinensere kommer til at bo mellem den gr√łnne linie og sikkerhedsbarrieren. Dermed afsk√¶res de fra Vestbredden, idet blot seks procent af de godt 650 km sikkerhedsbarriere f√łlger Israels 1967-gr√¶nse til Vestbredden. Det betyder, at mere end 16 procent af den besatte Vestbred de facto annekteres af Israel.

Kritisk h√łjesteret
Flere gange har den israelske h√łjesteret standset opf√łrelsen af barrieren for at granske linief√łringen og vurdere dens indgreb i de pal√¶stinensiske samfund. I juni 2004 afsagde h√łjesteret en kendelse, der gav pal√¶stinenserne ret i, at linief√łringen af de f√łrste 190 km barriere √łdelagde deres levemuligheder og p√•lagde de israelske myndigheder at undg√• dette.

I en kendelse umiddelbart efter p√•lagde samme retsindstands den israelske stat at rive mur og hegn ned og √¶ndre linief√łringen af 30 km allerede opf√łrt barriere ved Jerusalem. Forholdene for de pal√¶stinensiske beboere skulle bedres, ligesom der m√•tte udbetales kompensationer til de ber√łrte, afgjorde dommerne.

Kendelsen vil få konsekvenser for resten af barrieren ved storbyen samt flere andre steder, vurderer iagttagere.
Domstolen sagde i kendelsen, at barrieren "forulemper de lokale indbyggere p√• en alvorlig og akut m√•de, imens den kr√¶nker deres rettigheder i henhold til internationale lov". H√łjesteretten fastholdt samtidig sin forpligtelse til at v√¶re et led i staten Israels sikring af israelernes krav p√• sikkerhed og lov, hvorfor den ans√• sikkerhedsbarrieren som en n√łdvendighed og derfor lovlig:

"Kun en adskillelsesbarriere på lovens grundlag vil tilbyde stat og borgere sikkerhed", hed det således også i kendelsen.

Domstolen i Haag kritiserer
Netop denne overvejelse i forhold til staten Israel og sikkerheden for dennes indbyggeres savnede israelere og israelske kommentatorer, da Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) kort tid efter den israelske h√łjesterets seneste kendelse tog stilling til sikkerhedsbarrieren.

Det var oprindeligt FNs Generalforsamling, der bad ICJ om en s√•kaldt 'retningsgivende kendelse' om barrieren. Det bet√łd p√• forh√•nd, at kendelsen ikke direkte kunne f√• konsekvenser for Israel, om denne skulle g√• landet imod. Den israelske regering afviste p√• forh√•nd domstolens ret til at tage stilling til barrieren og m√łdte ikke op for ved hj√¶lp af advokater at f√łre sin side af sagen.

Israels belsutning underkendt
ICJs kendelse gik Israel ganske imod: Muren blev kendt 'ulovlig'. Domstolen opfordrede FNs Generalforsamling og Sikkerhedsr√•d til at tage skridt til at g√łre ende p√• ulovligheden.

I dommen hed det desuden:

  • Israels sikkerhedsmur er ulovlig og kan ikke retf√¶rdigg√łres af en kritisk milit√¶r situation eller af hensyn til national sikkerhed eller offentlig orden
  • Opf√łrelsen af sikkerhedsmuren udg√łr derfor et brud p√• Israels forpligtelser under g√¶ldende international humanit√¶r ret
  • Israel skal fjerne muren
  • Alle love og beslutninger i forbindelse med murens opf√łrelse skal omg√łres eller suspenderes
  • Israel skal - p√• grund af de f√łlger for pal√¶stinenserne, enkeltpersoner som samfund, opf√łrelsen af muren har haft betale skadeserstatninger
  • Sikkerhedsmuren undergraver pal√¶stinensernes ret til selvstyre
  • Israelske bos√¶ttelser p√• besat land - som afg√łr sikkerhedsmurens forl√łb - strider mod international lov