25 enkle rĂĄd: Skab et sikkert netliv

16x9

<p><em>Foto: Scanpix</em></p>

Foto: Scanpix

Danmarkshistoriens største hackersag ruller i øjeblikket et rent rædselsscenarie op i retten. Her er det kommet frem, hvor slemt danskerne egentlig er stillet og hvor nemt det er at stjæle sig til elektroniske og private oplysninger. Og i takt med udviklingen og behovet for at gemme alt pĂĄ nettet og i skyen, kan vi være endnu mere udsatte, hvis ikke man selv gør noget ved sagen. 

LÆS OGSÅ: Nøgen-hack: Sådan undgår du at blive klædt af

Derfor har vi herunder lavet en tjekliste med de vigtigste råd fra DK-CERT, Finansrådet og Rådet for Større IT-sikkerhed, som beskytter din computer mod it-kriminalitet.

Programmer

/ Beskyt din computer mod ondsindede programmer 

Brug et antivirusprogram, der automatisk bliver opdateret, en firewall, der kun tillader nødvendig trafik ind og ud af din computer, og et antispyware-program, som sammen beskytter din pc mod angreb og skadelige programmer.

/ Opdatér dine programmer

Sørg for at holde dit styresystem, din webbrowser og dit email-program opdateret med den nyeste version, så du har de nyeste sikkerhedsforbedringer. Hvis det er muligt, kan du med fordel slå automatisk opdatering til, så du ikke glemmer at gøre det selv.

/ Hold computeren ren

Installer kun programmer, du har brug for, og slet unødvendige programmer, da de udgør en sikkerhedsrisiko. Særligt hvis du ikke sørger for at holde dem opdateret med den sidste nye version.

LÆS OGSÅ: Hurtig guide: Beskyt dig mod hackerne på Google

/ Hent kun fra websider du stoler pĂĄ

Du bør kun hente programmer fra websider, du stoler på, og husk at undersøge, om du skal afgive personlige oplysninger og/eller acceptere reklamer, før du installerer et program. Vær især på vagt over for fildelingsprogrammer og gratis programmer.

/ UndgĂĄ spyware og adware

Undgå spyware og adware, da det er programmer, som indsamler oplysninger om din identitet og adfærd og dermed udsætter dig for uønsket annoncering, samtidig med at de gør din computer langsommere. Spyware bliver typisk installeret i det skjulte – gerne hvis du klikker på en lokkende tekst eller billeder samt dialogbokse, der umiddelbart ser helt uskyldige ud.

/ Sikkerhedskopiér

Lav sikkerhedskopier af dine vigtige dokumenter og filer, og tjek op på, at de kan genindlæses.

Webbrowser

/ Sæt sikkerhedsniveauet i din browser op

På den måde kan du som minimum blive spurgt før informationer, filer og programmer overføres til din computer. Accepter kun downloads fra troværdige kilder.

/ Brug din sunde fornuft

Forhold dig kritisk til de websider, du besøger, selvom du har installeret både antivirus, firewall og antispyware-program. Bed eventuelt andre om hjælp, hvis du er i tvivl.

/ Vær kritisk på de sociale medier

Brug privatlivsindstillinger, og vær kritisk over for, hvad du bliver tilsendt. Også selvom det tilsyneladende kommer fra en i dit netværk.

/ Læg intet privat på internettet

Del kun oplysninger som alle til enhver tid mĂĄ kunne se.

/ Vær opmærksom på websider

Hold øje med om websider, der beder dig indtaste fortrolige oplysninger, bruger kryptering. Se efter hængelåsen nederst i browseren. Hængelåsen symboliserer, at forbindelsen er sikker, så uvedkommende ikke kan læse med. Når du klikker på hængelåsen, kan du få vist websidens certifikat.

/ Vær påpasselig og ekstra opmærksom

Specielt når du chatter via ’instant messaging’-programmer som eksempelvis Skype og Yahoo! Messenger. Disse tjenester spreder sikkerhedsproblemer endnu hurtigere end e-mail. Klik derfor kun på links, hvis du kan gennemskue, hvor de fører hen, og samtidig har tillid til afsenderen.

/ Ekstra opmærksom på din netbank

 Hvis du oplever noget mystisk, mens du er i gang med at logge ind på din netbank, eller mens du er i gang med at overføre penge eller betale regninger, bør du kontakte banken med det samme og lade være at tage chancer. Det kan eksempelvis være et pop-up-vindue, der kræver en kode.

E-mail

/ Reager ikke pĂĄ uopfordrede henvendelser

Hverken banken, SKAT eller Microsoft beder dig bekræfte dine kontooplysninger via et link i en mail eller over telefonen. Hvis e-mailen anmoder dig om fortrolige oplysninger, skal du ligeledes ignorere det, fordi det med stor sandsynlighed er et forsøg på phishing. Hvis du er i tvivl, så slet mailen.

/ Opmærksom på vedhæftede filer

Når du åbner en vedhæftet fil, skal du være ekstra opmærksom – den kan indeholde virus. Det er især e-mails fra personer, du ikke kender, og filer med mærkelige eller tillokkende navne, du skal tage dig i agt for. Vær sikker på, at dit antivirusprogram automatisk scanner filen, for selvom afsenderen er en, du kender, har du ingen garanti for at vedkommendes computer ikke også er angrebet.

/ Giv ikke bare dine personlige oplysninger fra dig

Vær påpasselig med at give personlige informationer fra dig på e-mail, fordi det i princippet er lige så frit tilgængeligt som et åbent postkort. Vælger du at sende fortroligt indhold i en e-mail, så brug kryptering. Kryptering betyder, at den besked, du sender af sted, bliver kodet, så det kun er personer, du selv har godkendt, der er i besiddelse af den nøgle, som afkoder beskeden igen.   

/ Slet spam uden at ĂĄbne det

Og svar aldrig på spammails. Hvis du åbner eller svarer på spam, kan afsenderen se det, og du vil sandsynligvis få mere spam. Benyt eventuelt et spamfilter, hvis du ikke allerede gør det.

/ Indstil sikkerheden i dit mailprogram til ’høj’

Har du Outlook, går du i ’Indstillinger’ og derefter ’Sikkerhedscenter’, hvor du klikker på ’Indstillinger for Sikkerhedscenter’. Her kan du både forhøje den gennerelle e-mail-sikkerhed samt sikkerhedsniveauet for makroer og vedhæftede filer.

Adgangskoder

/ Lav en stærk adgangskode

Adgangskoder er uden tvivl den vigtigste beskyttelse af dine personlige informationer. En stærk adgangskode bør minimum bestå af otte tegn, indeholde både små og store bogstaver, mindst et tal samt et specialtegn som #, !, ? eller *. Adgangskoder til netbank og dit trådløse netværk bør du være ekstra omhyggelig med.

/ Genbrug ikke passwords til forskellige tjenester

Fordi det kan give de kriminelle adgang til alle dine ting, hvis de først er brudt ind i en tjeneste. Brug eventuelt et program til at huske alle dine forskellige kodeord.

/ Aktiver adgangskode pĂĄ din computer

Så der skal tastes en kode ind, hver gang du – eller en anden – vil logge ind.

/ Hold adgangskoden til eksempelvis netbank hemmelig

Lær den udenad, og gem den et sikkert sted – ikke på computeren. Undlad at bruge den samme kode i andre sammenhænge.

/ Opbevar kun fortrolige data pĂĄ en computer, som du selv har kontrol over

Husk at rense den for al data, før du eventuelt skiller dig af med den.

Trådløse netværk

/ SlĂĄ kryptering til

Hvis du bruger en trådløs internetforbindelse, så husk at slå kryptering til. Brug den type kryptering, der hedder WPA2 (WiFi Protected Acess). Har du et netværk, som er åbent for alle, risikerer du, at uvedkommende ser med og opsnapper e-mails, chat-beskeder og måske endda brugernavne og kodeord til websider, du besøger.

/ Stærkt kodeord til trådløst net

Det er vigtigt, at du har et stærkt kodeord til dit trådløse netværk. Et godt kodeord er i den forbindelse på 20 eller flere tilfældige tegn. Undgå helt eller delvise 'rigtige' ord, som kan findes i en ordbog eller lignende.