Lautrup: Kampen om EU-tvivlerne er i gang

3. december skal danskerne til stemmeurnerne for at stemme om retsforbeholdet. Og som det ser ud nu, er det umuligt at forudsige, om folkeafstemningen kommer til at ende med et ja eller nej. Der er nemlig næsten dødt løb mellem ja og nej-sigerne. 

Det viser en ny måling, som Megafon har foretaget for TV 2 og Politiken.

Ifølge målingen er der 32 procent, der ville sig ja, hvis folkeafstemningen blev foretaget i morgen, mens 28 procent ville sige nej.

Der er langt flere tvivlere
I den seneste meningsmåling, der blev foretaget for en måned siden, var billedet noget anderledes. På daværende tidspunkt var der 41 procent, der sagde, at de ville stemme ja til at afskaffe Danmarks retsforbehold, mens 32 procent ville sige nej. 

Den nye måling viser også, at antallet af tvivlere er steget markant. Hele 40 procent svarer således i dag, at de ikke ved, hvad deres holdning til spørgsmålet er. For en måned siden var andelen af ’ved ikke’-besvarelser 27 procent.

Og vælgernes tvivl er ikke så underlig, lyder det fra TV 2s politiske analytiker Peter Lautrup Larsen. Det er nemlig slet ikke så gennemskueligt, hvad konsekvenserne af et nej vil være. 

Valget bliver en gyser
DF og resten af nej-siden siger ifølge Peter Lautrup Larsen, at vælgerne roligt kan stemme nej, hvis de er i tvivl, for så vil der komme en afstemning med et bedre udgangspunkt senere. Men det afviser ja-siden. 

- Vi kommer til at få en selvstændig diskussion af, hvad konsekvenserne af et nej vil være, siger Peter Lautrup Larsen. 

- Kampen om tvivlerne er allerede i gang, selvom kampagnen om folkeafstemningen slet ikke er skudt i gang endnu. Og når antallet af tvivlere er så stort, så kan vi roligt sige, at det bliver noget af en gyser, vi kommer til at se. 

Danskere - ikke EU-statsborgere
Retsforbeholdet er et af i alt fire forbehold, der udspringer af den danske folkeafstemning 2. juni 1992, da 50,7 procent af de danske vælgere stemte nej til Maastricht-traktaten, mens 49,3 procent stemte ja.

De fire forbehold handlede om, at danskerne vil have kroner som betalingsmiddel, ikke euro, at danske soldater ikke deltager i militæraktioner, som er ledet af EU, at Danmark kun deltager i visse dele af EU's politi- og retssamarbejde, samt at danskere ikke skal være EU-statsborgere.

 

 

I dag står Danmark uden for samarbejdet om forsvar, euro og altså dele af EU's retspolitik.

  • Det betyder, at Danske soldater ikke tager med, når EU sender soldater ud på militære opgaver, at vi ikke betaler med euro i Danmark, og at Danmark ikke skal følge EU’s regler for eksempel asylpolitik og nye regler for politisamarbejde.
  • Det betyder, at Danmark indtil nu har deltaget på mellemstatsligt niveau og derfor ikke har afgivet suverænitet til EU på området for politi og retspolitik.
  • Landene vedtager alle nye regler på overstatsligt niveau efter samme fremgangsmåde, som når EU lovgiver om for eksempel dyretransport og bankregler.
  • Det betyder, at Danmark står til at falde ud af dele af det retspolitiske samarbejde, når gamle mellemstatslige regler erstattes af nye overstatslige regler.
  • Danskerne skal 3. december beslutte om Danmark ønsker at være omfattet af nye fælles regler.
  • I alt er 50 af EU's retsakter omfattet af forbeholdet.
  • De fem partier ønsker at tilvælge 22 ud af de 50 på det politiske, strafferetslige og det civilretslige område. De andre 28 skal forkastes, mener partierne. Blandt andet retsakter vedrørende EU's asyl- og indvandringspolitik.
  • Ifølge partierne vil tilvalgsordningen sikre, at Danmark også fremover kan deltage i det europæiske politisamarbejde, Europol.
  • Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance er ikke med i aftalen, og de er kritiske over for at fjerne EU-forbeholdet.

    Kilder: EU-oplysningen og Jyllands-Posten.