Vælg din valgkreds, og dyk ned i resultaterne for netop dit valgsted. Du kan se resultaterne for storkredsene, valgkredsene og valgstederne. Kortet viser farven på det største parti i hver valgkreds.
Her kan du se valgresultater for folketingsvalget. Resultaterne opdateres, efterhånden som stemmerne tælles. Du kan blandt andet se resultater fra hele landet fordelt på procenter og mandater. Se også, hvordan stemmerne fordeler sig på de enkelte storkredse, valgkredse og valgsteder, og få overblik over, hvilke partier der kan danne flertal.
Spørgsmål og svar om folketingsvalget 2022 og valgresultater
Hvornår er valgresultaterne for folketingsvalget 2022 klar?
Valgresultaterne begynder at tikke ind, når landets valgsteder lukkes 1. november 2022. Valgstederne lukker typisk kl. 20. Den endelige fordeling af stemmerne plejer som regel først at være kendt efter midnat.
Hvad bestemmer valgresultaterne?
Valgresultaterne for folketingsvalget 2022 skal afgøre, hvordan Folketingets 179 pladser skal fordeles. Ved valget er Danmark inddelt i 10 storkredse med mindre opstillingskredse under sig. De opstillede partier skal normalt have mindst 2 procent af stemmerne for at blive valgt ind i Folketinget.
Hvad sker der, når valgresultaterne er klar?
Den politiske proces stopper ikke, når de sidste valgresultater er tikket ind. Ved valget beslutter borgerne, hvilke politikere der skal i Folketinget. Herefter skal politikerne finde ud af, om der skal dannes ny regering, eller om den siddende regering skal blive. Den siddende statsminister kan fortsætte, hvis der ikke er et flertal imod ham eller hende - dvs. 90 eller flere ud af de 179 folketingsmedlemmer. Det kaldes negativ parlamentarisme. Taber regeringen valget, skal der findes en ny statsminister og en ny regering.