VALG 2019 - Kandidat

Nedenfor kan du blive klogere p√• Emil Bl√ľchers temaer/valgl√łfter, holdninger, valgkreds og parti. Indholdet er udtryk for folketingskandidatens egne holdninger.

Emil Bl√ľchers svar p√• testen

  1. Temaer

    Kandidaten har f√•et mulighed for at v√¶lge sine fem vigtigste temaer. Disse er markeret med r√łdt.

  2. Sjællands Storkreds

    Det er vigtigere, at den kollektive trafik bliver bedre, end at der bygges en motorvej p√• tv√¶rs af Sj√¶lland ‚Äď fra Kalundborg til R√łnnede via N√¶stved

    Uddybende svar fra Emil Bl√ľcher

    Det ene beh√łver ikke at udelukke det andet. Den kollektive trafik kan sagens forbedres, uden at der skal tilf√łres store pengebel√łb ‚Äď eksempelvis ved at konkurrenceuds√¶tte togstr√¶kninger, som der er gode erfaringer med i det jyske. Samtidig er god grund til at bygge den omtalte motorvej.

  3. Sjællands Storkreds

    Nogle af de sm√• sygehuse i Region Sj√¶lland b√łr gen√•bnes ‚Äď ogs√• selvom det betyder, at der skal spares andre steder i sundhedsv√¶snet

    Uddybende svar fra Emil Bl√ľcher

    Den 'nye' fors√łgsordning med l√¶gebetjente skadestuer i Roskilde og N√¶stved er et godt tiltag, da afstanden er vigtig n√•r skader pludselig sker. Ved planlagt ambulant behandling, mener jeg dog at ekspertise sl√•r geografisk afstand. Derfor kan det godt betale sig at samle store behandlinger p√• specialiserede sygehuse.

  4. Sjællands Storkreds

    Det er ok at tvangsflytte beboere i f.eks. Ringsparken i Slagelse, Motalavej i Kors√łr og Agervang i Holb√¶k for at bek√¶mpe ghettodannelse

    Uddybende svar fra Emil Bl√ľcher

    Ghettodannelse har store konsekvenser for samfundet, og er et problem, som ikke l√łses blot ved at snakke om det. Derfor er det fint, at kommuner og boligorganisationer f√•r en r√¶kke konkrete v√¶rkt√łjer til at modvirke dette.

  5. Beskæftigelse

    Der skal fra politisk hold g√łres mere for at sikre, at arbejdskraft fra andre EU-lande ikke underbyder danske l√łnninger
  6. Beskæftigelse

    Genoptjeningsperioden for ret til dagpenge skal sættes ned fra 12 til 6 måneder
  7. Hospitaler og sundhed

    Nogle typer af medicin er så dyre i forhold til den dokumenterede effekt, at det er rimeligt, at de ikke benyttes på danske hospitaler

    Uddybende svar fra Emil Bl√ľcher

    Som udgangspunkt er jeg tilhænger af at fageksperter i Medicinrådet, har ansvar for at holde medicinens virkning op mod prisen. Omvendt frygter jeg en situation, hvor man poster rigtig mange penge i dyr medicin, som kun har en begrænset livsforlængende effekt. I visse tilfælde, vil jeg mene, at pengene her var brugt bedre andre steder i sundhedssektoren.

  8. Hospitaler og sundhed

    √ėget konkurrence fra private akt√łrer f√•r det offentlige sundhedsv√¶sen til at pr√¶stere bedre

    Uddybende svar fra Emil Bl√ľcher

    En analyse fra CEPOS viste at en gennemsnitslig MR-scanning kunne foretages p√• et privathospital, for 1.075 kroner. Til sammenligning koster en MR-scanning i gennemsnit 2.805 kroner p√• et offentligt hospital. Dette er blot et ud af mange eksempler p√•, at der er et stort potentiale ved at indrage private akt√łrer i det offentlige sundhedsv√¶sen.

  9. Flygtninge og indvandrere

    Det skal være lettere, end det er i dag, at udvise indvandrere/flygtninge, der har overtrådt straffeloven

    Uddybende svar fra Emil Bl√ľcher

    Som g√¶st i Danmark, skal man f√łlge landet love og regler. G√łr man ikke det, er man heller ikke velkommen i landet.

  10. Flygtninge og indvandrere

    Det skal være lettere for danske statsborgere at få en udenlandsk ægtefælle til Danmark

    Uddybende svar fra Emil Bl√ľcher

    V√¶lger man at f√• sin √¶gtef√¶lle til Danmark, m√• man ogs√• v√¶re indstillet p√• egenfinansering. Dermed skal det ikke skal v√¶re muligt at modtage sociale ydelser de f√łrste √•r man kommer til Danmark.

  11. Socialpolitik

    Den √łkonomiske ulighed i det danske samfund b√łr mindskes

    Uddybende svar fra Emil Bl√ľcher

    Det er vigtigere at hæve den generelle velstand og levestandard for borgerne, end at uligheden holdes nede. Hvis Bill Gates flyttede til Danmark i morgen ville uligheden stige, men ville nogen danskere være dårligere stillet af den grund?

  12. Socialpolitik

    Kontanthjælpsloftet skal fjernes (kontanthjælpsloftet er grænsen for, hvad folk kan modtage i offentlige ydelser)

    Uddybende svar fra Emil Bl√ľcher

    Kontanthjælpsloftet tilskynder folk til at tage et arbejde.

  13. Skole og uddannelse

    Folkeskolen fokuserer for meget på karakterer og nationale tests
  14. Skole og uddannelse

    Inklusionen af b√łrn med s√¶rlige behov i folkeskolen er g√•et for vidt
  15. Ældreområdet

    Der b√łr tilf√łres ekstra ressourcer til √¶ldreplejen, selvom dette vil medf√łre, at andre velf√¶rdsomr√•der f√•r f√¶rre ressourcer

    Uddybende svar fra Emil Bl√ľcher

    Der er behov for at omprioritere ressourcerne, i takt med at der kommer flere √¶ldre. Samtidig er det n√łdvendigt, at √¶ldreplejen l√łbende optimeres og effektiviseres, for at sikre mest mulig velf√¶rd for pengene.

  16. Ældreområdet

    Hvis det nuv√¶rende niveau i √¶ldreplejen skal opretholdes, er det n√łdvendigt, at folkepensionsalderen s√¶ttes h√łjere end den nuv√¶rende aftale p√• 67 √•r i 2027

    Uddybende svar fra Emil Bl√ľcher

    I takt med at danskerne bliver √¶ldre, er det ogs√• naturligt, at de bliver p√• arbejdsmarkedet i l√¶ngere tid. Man b√łr i den forbindelse ogs√• lukke ned for nytilmeldinger til efterl√łnssystemet, og lave en fair overgangsordning for dem igennem mange √•r har indbetalt til ordningen. N√•r det er sagt, bliver vi n√łdt til at afs√¶tte de n√łdvendige ressourcer i de kommende √•r, for at f√łlge med det stigende antal √¶ldre medborgere.

  17. Skattepolitik

    Udligningsordningen sender for mange penge fra de rigeste til de fattigste kommuner

    Uddybende svar fra Emil Bl√ľcher

    De nuv√¶rende udligningsordninger ‚Äď herunder i s√¶rdeleshed hovedstadsudligningen ‚Äď b√łr fuldst√¶ndig gent√¶nkes. Som det er nu, findes der nemlig tilf√¶lde hvor der flyttes milliarder af kroner til rige kommuner med skyh√łje opsparinger (fx. K√łbenhavns Kommune).

  18. Skattepolitik

    Der b√łr indf√łres en differentieret moms, s√• der eksempelvis bliver lagt lavere moms p√• sunde f√łdevarer, mens der til geng√¶ld bliver lagt h√łjere moms p√• andre varer

    Uddybende svar fra Emil Bl√ľcher

    Statslig adf√¶rdsregulering er ikke vejen frem. Det b√łr i h√łjere grad v√¶re op til borgernes egen d√łmmekraft, at tr√¶ffe beslutninger der vedr√łrer deres hverdag. Dertil kommer, at vores skatte- og afgiftssystem er mere end rigeligt komplekst i forvejen. Disse systemer skal g√łres mere simple ‚Äď ikke det modsatte.

  19. √ėkonomi

    Der b√łr investeres mere i det offentlige for at styrke √łkonomien

    Uddybende svar fra Emil Bl√ľcher

    Det er uklogt at 'investere' mere i det offentlige for at styrke √łkonomien, i en tid med h√łjkonjunktur. Med et af verdens h√łjeste offentlige forbrug, b√łr fokus i stedet v√¶re p√• at lette skatter og afgifter, for at styrke √łkonomien. Statens prim√¶re opgave er at levere gode kerneydelser. Her eksisterer der et stort potentiale for at afskaffe b√łvl og bureaukrati, og p√• den m√•de frig√łre varme h√¶nder til gavn for borgerne.

  20. √ėkonomi

    Skatter og afgifter b√łr s√¶nkes for private virksomheder

    Uddybende svar fra Emil Bl√ľcher

    Danmark har et af verdens h√łjeste skattetryk, hvilket er med til at sv√¶kke virksomhedernes konkurrenceevne. Med lavere skatter og afgifter, stilles danske virksomheder bedre, hvilket vil danne grundlaget for √łget √łkonomisk v√¶kst.

  21. B√łrn og ungeomr√•det

    Den √łkonomiske st√łtte til velfungerende b√łrnefamilier b√łr s√¶ttes ned til fordel for √łget √łkonomisk st√łtte til socialt udsatte b√łrnefamilier

    Uddybende svar fra Emil Bl√ľcher

    Staten skal yde en ordentlig hj√¶lp til socialt udsatte b√łrnefamilier ‚Äď men det kalder i sig selv ikke p√• mere omfordeling. I stedet b√łr b√•de tilskud og skatter s√¶nkes for velfungerende b√łrnefamilier, s√•ledes at dem der kan klare sig selv, ogs√• g√łr det uden for meget statslig indblanding.

  22. B√łrn og ungeomr√•det

    Aldersgr√¶nsen for at k√łbe √łl og vin skal h√¶ves fra 16 til 18 √•r

    Uddybende svar fra Emil Bl√ľcher

    Det er for√¶ldrenes og ikke statens opgave, at give deres b√łrn et sundt forhold til alkohol. Ved at g√łre alkohol forbudt, er jeg nerv√łs for at man g√łr alkohol mere 'sp√¶ndende', end hvad godt er for de unge.

  23. Udenrigs- og forsvarspolitik

    Danmark b√łr anl√¶gge en mere kompromiss√łgende linje over for Rusland

    Uddybende svar fra Emil Bl√ľcher

    Verdenssamfundet bliver n√łdt til at reagere, n√•r russerne eksempelvis annekterer deres nabolande.

  24. Udenrigs- og forsvarspolitik

    Ulandsbistanden b√łr s√¶nkes

    Uddybende svar fra Emil Bl√ľcher

    Danmarks ulandsbistand f√łlger FN's anbefaler, hvilket er rigtig fint. Ulandsbistanden b√łr dog i h√łjere grad fokusere p√• verdens fattigste.

  25. Retspolitik

    Den kriminelle lavalder, der i dag er 15 √•r, b√łr s√¶nkes

    Uddybende svar fra Emil Bl√ľcher

    B√łrn skal ikke sidde i f√¶ngsel, sammen med h√¶rdede voksne kriminelle. Som samfund skal vi g√łre alt hvad vi kan, for at l√łfte vores unge mennesker ud i det, som kan ende ud i en kriminel l√łbebane. I den forbindelse virker det kommende ungdomskriminalitetsn√¶vn som et godt tiltag.

  26. Retspolitik

    Der skal lægges mindre vægt på straf og mere vægt på resocialisering i dansk retspleje
  27. Milj√ł og klima

    Det er en vigtig politisk opgave at f√• danskerne til at genbruge mere, end de g√łr i dag

    Uddybende svar fra Emil Bl√ľcher

    Det er en naturlig ting for mange danskere, at genbruge i deres hverdag. Derfor er det næppe en vigtig politisk opgave, at sikre at dette sker.

  28. Milj√ł og klima

    Virksomhedernes gr√łnne afgifter b√łr s√¶ttes op

    Uddybende svar fra Emil Bl√ľcher

    Danske virksomheder betaler alt rigeligt i skatter og afgifter. √ėgede gr√łnne afgifter sv√¶kker danske virksomheders konkurrencesituation, hvilket i v√¶rste fald rykker produktionen til andre lande, som langt fra har de samme milj√łm√¶ssige standarder som i Danmark.

  29. EU

    Danmark og EU b√łr indg√• aftaler om at oprette lejre i Nordafrika, som migranter og asylans√łgere kan sendes til

    Uddybende svar fra Emil Bl√ľcher

    Danmark kan hjælpe langt flere, ved at hjælpe i nærområderne.

  30. EU

    Den nuv√¶rende gr√¶nsekontrol b√łr g√łres permanent

    Uddybende svar fra Emil Bl√ľcher

    Som det er nu, vil en permanent grænsekontrol betyde, at Danmark må forlade Schengensamarbejdet og den nordiske pasunion. Dette vil have betydelige konsekvenser for Danmark, hvorfor det ikke er en vej vi skal gå.

  31. Bureaukrati

    Udlicitering af velfærdsopgaver til private udbydere giver mere service for pengene

    Uddybende svar fra Emil Bl√ľcher

    Udlicitering og offentlige udbud er den bedste måde at sikre, at der leveres mest mulig velfærd for pengene.

  32. Bureaukrati

    Der er mange administrative stillinger i det offentlige, der kunne spares væk, uden at det ville gå ud over kernevelfærden

    Uddybende svar fra Emil Bl√ľcher

    Smartere arbejdsgange og mindre un√łdig administration, kan i h√łj grad v√¶re med til at frig√łre ressourcer i det offentlige.

  33. Beskæftigelse

    Der b√łr skabes flere job i den offentlige sektor

    Uddybende svar fra Emil Bl√ľcher

    Det er positivt at den private sektor vokser hurtigere end den offentlige sektor.Der er stadig rig mulighed for at optimere den offentlige sektor, uden at der skal tilf√łres v√¶sentlig flere medarbejdere og penge.

  34. Hospitaler og sundhed

    Der b√łr indf√łres brugerbetaling p√• udvalgte ydelser i sundhedssektoren

    Uddybende svar fra Emil Bl√ľcher

    Sundhedssektoren b√łr stadig prim√¶rt finanseres gennem skatteopkr√¶vning. En beskeden brugerbetaling vil dog kunne d√¶mme op for eksempelvis udeblivelser p√• landets hospitaler, som koster samfundet dyrt.

  35. Flygtninge og indvandrere

    Den danske udlændingepolitik er for stram

    Uddybende svar fra Emil Bl√ľcher

    Generelt er det godt, at der stilles krav til dem der kommer til Danmark. Omvendt er det ogs√• vigtigt, at virksomhederne har adgang til kvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Det b√łr v√¶re en klar foruds√¶tning at borgere der kommer til Danmark er selvfors√łrgende.

  36. Socialpolitik

    Der er i dag for mange, der ikke tager et arbejde, fordi de offentlige ydelser er for h√łje

    Uddybende svar fra Emil Bl√ľcher

    Det skal altid kunne betale sig at tage et arbejde, sammenlignet med at v√¶re p√• offentlige ydelser.Ingen skal betale skat af de f√łrste 7.000 der tjenes hvert m√•ned, og derudover skal der maksimalt opkr√¶ves 40% skat p√• arbejde. Dermed bliver der et v√¶sentligt incitament for at v√¶re p√• arbejdsmarkedet.

  37. Skole og uddannelse

    Efter Folkeskolereformen er skoledagen blevet for lang

    Uddybende svar fra Emil Bl√ľcher

    Forud for folkeskolereformen, blev det ikke p√•vist at lange skoledage er ensbetydende med dygtigere elever. Skoledagens l√¶ngde b√łr derfor g√łres kortere, s√• eleverne i h√łjere grad f√•r mere frihed til et liv uden for skolen.

  38. Ældreområdet

    Det er n√łdvendigt at indf√łre brugerbetaling p√• flere ydelser p√• √¶ldreomr√•det

    Uddybende svar fra Emil Bl√ľcher

    Har man betalt skat gennem et langt liv, er det også på sin plads, at man modtager en ordentlig grundydelse som ældre.

  39. Skattepolitik

    Topskatten p√• arbejde b√łr bevares

    Uddybende svar fra Emil Bl√ľcher

    Topskatten er jalousi og jantelov af værste skuffe. Danmark ville være et mere velstående land uden denne skat, da topskatten i sidste ende får befolkningen til at arbejde mindre.

  40. √ėkonomi

    Det generelle danske l√łnniveau er s√• h√łjt, at det skader dansk √łkonomi

    Uddybende svar fra Emil Bl√ľcher

    L√łnniveauet aftales mellem arbejdsmarkedets parter, og b√łr ikke v√¶re en politisk bestemt opgave. Skattetrykket i Danmark er dog skadeligt for virksomhedernes konkurrenceevne, og dermed ogs√• for landets √łkonomi.

  41. B√łrn og ungeomr√•det

    Der b√łr gives mere √łkonomisk st√łtte til b√łrnefamilier, end tilf√¶ldet er i dag

    Uddybende svar fra Emil Bl√ľcher

    B√łrnefamilierne skal ikke have mere direkte √łkonomisk st√łtte. Til geng√¶ld skal danskerne have markante skattelettelser, hvilket blandt andet vil v√¶re med til at √łge b√łrnefamiliernes √łkonomiske handlerum.

  42. Udenrigs- og forsvarspolitik

    Forsvarsforbeholdet b√łr afskaffes, s√• Danmark kan deltage fuldt ud i EU's milit√¶re samarbejde
  43. Retspolitik

    Der b√łr gives h√łjere f√¶ngselsstraffe for kriminalitet, der involverer vold

    Uddybende svar fra Emil Bl√ľcher

    √ėkonomisk kriminalitet straffes i dag uforholdsvist h√łjt, sammenlignet med eksempelvis vold, voldt√¶gt, trusler og overgreb p√• b√łrn.

  44. Milj√ł og klima

    Afgiften p√• el-biler b√łr s√¶nkes markant for at gennemtvinge en hurtigere udfasning af diesel- og benzinbiler

    Uddybende svar fra Emil Bl√ľcher

    Registreringsafgiften b√łr fjernes p√• alle biler

  45. EU

    Danmark har afgivet for meget magt til EU

    Uddybende svar fra Emil Bl√ľcher

    EU blander sig i for mange opgaver, som burde være op til de enkelte medlemslande.I min verden, skulle EU tage omdrejningspunkt i frihandel, og ellers holde fingrene væk fra alt fra vores dagpengeregler til kanalsnegle og lakridspiber.

  46. Bureaukrati

    Det offentlige er generelt for ineffektivt og bureaukratisk
  47. Afsluttende bem√¶rkninger fra Emil Bl√ľcher

    Staten og kommunerne skal blive bedre til at fokusere p√• deres kerneopgaver. Gennem effektiviseringer og fjernelse af b√łvl og bureaukrati, kan der frig√łres store pengesummer, som i stedet b√łr gives i form af skattelettelser.

    De danske virksomheder og iv√¶rks√¶ttere, skaber det √łkonomiske fundament, som er med til at betale for vores velf√¶rdssystem. Derfor er det utrolig vigtig, at erhvervslivet har gode vilk√•r. Vi skal derfor g√łre det mere attraktivt at starte virksomhed.

    Som medlem af Solr√łd Byr√•d p√• femte √•r, oplever jeg p√• n√¶rt hold hvordan kommunerne detailstyres af staten. Jeg mener at beslutningerne tr√¶ffes bedst t√¶t p√• borgerne. Staten skal derfor undlade at styre kommunerne, gennem de puljer som vinder frem i st√łrre og st√łrre grad.

    Mit navn er Emil Bl√ľcher, og jeg er din liberale kandidat p√• Sj√¶lland. S√•fremt at jeg bliver valgt til folketinget, vil jeg g√łre en ih√¶rdig indsats for at √łge den personlige frihed, mindske bureaukratiet, skabe h√łjere v√¶kst og s√¶nke skatterne.