Krisen kostede Danmark 400.000.000.000 kroner

16x9

Finanskrisen har været Danmark et særdeles dyrt bekendtskab. Prisen for krisen lyder på 400 milliarder kroner, vurderer ny rapport, der klarlægger finanskrisens årsager. Herunder kan du se rapportens konklusioner i forhold til, hvorfor krisen ramte Danmark.

400 milliarder kroner. Det er prisen for finanskrisen i Danmark. Tallet fremkommer, n√•r man kigger p√•, hvor meget mindre det danske bruttonationalprodukt har v√¶ret i √•rene 2009-2013 som f√łlge af finanskrisen, og n√•r man derudover l√¶gger pengeinstitutternes nedskrivninger oven i. Det vurderer ny rapport, der klarl√¶gger finanskrisens √•rsager i Danmark.

Krisen kunne til geng√¶ld ikke v√¶re undg√•et helt, fordi Danmark er en lille og √•ben √łkonomi, der h√¶nger t√¶t sammen med resten af verdens√łkonomien.

- Samtidig er det dog ogs√• vurderingen, at en r√¶kke nationale omst√¶ndigheder gjorde, at dansk √łkonomi og en betydelig del af de danske kreditinstitutter havde bragt sig i en s√•rbar position. Det er derfor udvalgets overordnede vurdering, at styrken i gennemslaget af den finansielle krise i Danmark kunne have v√¶ret mindre, hvis der havde v√¶ret ageret anderledes forud for krisen, skriver udvalget i rapporten, der har professor ved Copenhagen Business School Jesper Rangvid i spidsen.

Rapporten peger på en række årsager til finanskrisen i Danmark, og herunder kan du læse de vigtigste:

1: B√•de internationalt og i Danmark var √•rene inden finanskrisen kendetegnetved en forholdsvis h√łj, og tilsyneladende holdbar, √łkonomisk v√¶kst, lav ogstabil inflation samt lave renter

2: Det medf√łrte en udpr√¶get optimisme. Optimismen var bredt funderet og pr√¶gedeb√•de politikere, myndigheder og centralbanker s√•vel som kreditinstitutter,ratingbureauer, erhvervsvirksomheder og helt almindelige forbrugere

3: Den bredt funderede optimisme f√łrte til en undervurdering af de reelle risici ogdermed til en lav "betaling" (pr√¶mie) for at p√•tage sig, hvad der senere skullevise sig at v√¶re en stor risiko p√• mange typer aktiver. Krisen, og is√¶r densvoldsomhed, blev s√•ledes generelt ikke forudset; heller ikke af de relevantemyndigheder og centralbanker, hverken i Danmark eller i udlandet.

4: √Čn blandt flere centrale √•rsager til, at den internationale finansielle krise genereltikke blev forudset, var den stigende kompleksitet af det finansielle system i √•rene inden krisen. Der var p√• dav√¶rende tidspunkt en udbredttiltro til, at nye finansielle produkter, der samlede og "ompakkede" risici i forskelligekategorier, gjorde det muligt at fordele risici p√• en mere hensigtsm√¶ssigm√•de end det tidligere havde v√¶ret muligt, og derved gjorde systemet mererobust. Realiteten viste sig dog at v√¶re, at den stigende kompleksitet i detfinansielle system vanskeliggjorde identifikationen af opbygningen af systemiskerisici, som kunne true den finansielle stabilitet.

5: Omfanget af den internationale finansielle krise blev endvidere ikke forudsetpå grund af de betydelige risici, der blev opbygget udenfor det traditionellebanksystem i det såkaldte "skyggebanksystem" (omfattende f.eks. kapital- oghedgefonde), og dermed ikke underlagt det traditionelle banksystems reguleringog tilsyn. Væksten i dette marked var i betydeligt omfang et resultat af regulatoriskarbitrage, hvor finansielle virksomheder flyttede aktiviteter over påmindre regulerede eller ikke regulerede markeder. I USA voksede dette markedbetydeligt i årene forud for krisen.

6: En v√¶sentlig √•rsag til finanskrisen i Danmark var p√•virkningen fra den internationalefinansielle krise. Der var dog ogs√• nationale omst√¶ndigheder, der bidrog til at sk√¶rpe krisen i Danmark. I Danmark var finanspolitikken i mods√¶tning til tidligere opsving procyklisk i √•rene inden krisen. Det vil sige, at i stedet for at modvirke et kraftigt pres p√• arbejdsmarkedet og √łkonomien generelt medf√łrte den realiseredefinanspolitik yderligere pres p√• √łkonomien. Finanspolitikken var s√•ledes konjunkturmedl√łbende. Dette er specielt et problem i en √łkonomi som den danskemed en fast valutakurs, da den pengepolitiske rente alene s√¶ttes for atforsvare fastkurspolitikken og s√•ledes ikke kan benyttes til at modvirke en√łkonomisk overophedning.

7: Der opstod en boligprisboble p√• markedet for private enfamiliehuse og ejerlejligheder i Danmark i √•rene inden krisen. Boligprisboblen p√•virkede konjunkturerne, men den har ikke i n√¶vnev√¶rdigt omfang p√•f√łrt reditinstitutterne tab. Boligprisboblen p√• markedet for enfamiliehuse og ejerlejligheder skyldtes en kombination af √łkonomisk v√¶kst med lav arbejdsl√łshed, forholdsvis lave renter, ejendomsv√¶rdiskattestoppet, stor optimisme og √łget kreditudbud, der forst√¶rkede konjunkturerne. Derudover bidrog nye l√•neformer p√• realkreditmarkedet til at stimulere boligeftersp√łrgslen. I perioden 2000-07 steg priserne p√• landsplan med 85 procent for enfamiliehuse og 105 procent for ejerlejligheder.

Boligprisboblen var betydelig i Danmark, men mange andre lande oplevede ogs√• boligprisbobler og nogle endog kraftigere end i Danmark. Prisfaldet p√• boligmarkedet begyndte f√łr finanskrisen startede, og finanskrisen var s√•ledes ikke den eneste √•rsag til faldet i boligpriserne. Finanskrisen forst√¶rkede imidlertid prisfaldet v√¶sentligt og kom ogs√• derigennem til at p√•virke dansk √łkonomi.

8: Nationalbanken p√•pegede i √•rerne op til krisen forskellige risici ved pengeinstitutternes forretningsmodel, herunder den h√łje udl√•nsv√¶kst. Overordnet vurderede Nationalbanken imidlertid pengeinstitutsektoren som robust helt indtil sommeren 2008. Derfor fremstod Nationalbankens kommunikation om risiciene i den finansielle sektor ikke s√• klar, som bankens advarsler om overophedningen af dansk √łkonomi, selv n√•r det tages i betragtning, at det faktiske fald i √łkonomien blev v√¶sentligt kraftigere end forudset, som f√łlge af eskaleringen af den internationale finansielle krise i efter√•ret 2008. Efterf√łlgende kan det konstateres, at Nationalbanken og Finanstilsynet undervurderede de likviditetsrisici, der kunne opst√• som f√łlge af det hastigt voksende og meget store indl√•nsunderskud, der blev opbygget i pengeinstitutterne forud for krisen, ligesom overv√•gningen af pengeinstitutternes likviditetsrisici ikke var tilstr√¶kkelig.