Så mange drikkepenge skal du give på ferien

I Japan er det meget dårlig stil at give drikkepenge - I USA er det nærmest obligatorisk - se, hvor meget og til hvem du skal give drikkepenge, når du skal på ferie
I Danmark har drikkepenge i mange år været en integreret del af regningen på hoteller, kroer og restauranter.
Derfor er det som dansker ofte til stor debat, hvem der skal have drikkepenge, og hvor meget vi skal give, når vi rejser på ferie i udlandet.
Selv om drikkepenge ofte betragtes som noget, der gives, hvis der ydes en særlig service, udgør drikkepengene ofte en stor del af den løn, som tjeneren eller piccoloen får i dit ferieland.
Ansvar og ære
Der er dog lande, eksempelvis Japan, hvor man ikke skal give drikkepenge, fordi den ekstra service er inkluderet.
- De skal og forventes altid at give god service til kunder, så de behøver ikke at få ekstra penge for den gode service. Det er deres "ansvar" og "ære" for at udføre deres dygtighed og viser de kompetencer, man har, siger rejsekonsulent Mami Tamakoshi fra Japanspecialisten til tv2.dk.
- Nogle steder er der regler for, at de ikke må modtage drikkepenge, forklarer hun.
Regionale forskelle
Nedenunder er samlet en lang række klassiske ferielande for danske turister, og for hvert land kan du se, hvor meget du bør give i drikkepenge, hvis du ikke vil have sure miner i køkkenet eller på dit hotel.
Det skal dog understreges, at nedenstående guide ikke er nogen facitliste. Der kan være regionale forskelle, og størrelsen på drikkepenge kan ændre sig over tid.
Spørg eventuelt din lokale rejseguide, hvor meget lokalbefolkningen forventer, og giv desuden altid yderligere drikkepenge, hvis du synes, servicen har fortjent det, med mindre det betragtes som direkte fornærmende.
Australien
Restaurant: 10 procent
Portier: 10-12 kroner per taske
Taxa: Rund op
Belgien
Restaurant: 10 procent (hvis det ikke er inkluderet)
Portier: 5-6 kroner per taske
Taxa: Rund op
Bulgarien
Stuepige: 75 kroner per uge
Restaurant: 10 procent
Portier: 5-6 kroner per taske
Taxa: Rund op
Canada
Restaurant: 15 procent
Portier: 10-12 kroner per taske
Taxa: 10 procent
Danmark
Restaurant: Intet
Portier: 5-6 kroner per taske
Taxa: Rund op
Egypten
Stuepige: 40-50 kroner per uge per person
Restaurant: 5-10 procent + serviceafgift
Portier: 5-6 kroner per taske
Taxa: Rund op
Finland
Restaurant: 10 procent (hvis det ikke er inkluderet)
Portier: 5-6 kroner per taske
Taxa: Rund op
Frankrig
Stuepige: Intet
Restaurant: 5-10 procent
Portier: 5-6 kroner per taske
Taxa: Rund op
Grækenland
Stuepige: 20 kroner per uge per person
Restaurant: 5-10 procent + serviceafgift
Portier: 5-6 kroner per taske
Taxa: Rund op
Holland
Restaurant: 5-10 procent
Portier: 5-6 kroner per taske
Taxa: Rund op
Indien
Stuepige: 20 kroner per uge
Restaurant: 5-10 procent (hvis det ikke er inkluderet)
Portier: 5-6 kroner per taske
Taxa: Rund op
Irland
Restaurant: 10-15 procent
Portier: 5-6 kroner per taske
Taxa: Rund op
Israel
Restaurant: 12-15 procent (hvis det ikke er inkluderet)
Portier: 5-6 kroner per taske
Taxa: 12-15 procent
Italien
Stuepige: 10-15 kroner per nat
Restaurant: 10 procent + serviceafgift
Portier: 5-6 kroner per taske
Taxa: Rund op
Japan
Restaurant: Intet (Drikkepenge betragtes som fornærmende!)
Portier: Intet
Taxa: Intet
Kenya
Restaurant: 5 procent (hvis det ikke er inkluderet)
Portier: 5-6 kroner per taske
Taxa: Intet
Kina
Restaurant: 3 procent i større byer
Portier: 10-12 kroner per taske
Taxa: Intet
Malaysia
Restaurant: Intet
Portier: Intet
Taxa: Intet
Marokko
Stuepige: 35 kroner per uge per værelse
Restaurant: Nogle småmønter eller lidt byttepenge (hvis du har)
Portier: 5-6 kroner per taske
Taxa: Rund op
Mexico
Stuepige: 15-30 kroner per uge per værelse
Restaurant: 10-15 procent
Portier: 5-6 kroner
Taxa: 5-6 kroner
New Zealand
Restaurant: Intet
Portier: Intet
Taxa: Intet
Norge
Restaurant: 10 procent (hvis det ikke er inkluderet)
Portier: 5-6 kroner per taske
Taxa: Rund op
Polen
Restaurant: 10 procent
Portier: 5-6 kroner per taske
Taxa: Rund op
Portugal
Stuepige: 35 kroner per uge
Restaurant: 10-15 procent (hvis det ikke er inkluderet)
Portier: 5-6 kroner per taske
Taxa: Rund op
Rumænien
Restaurant: Rund op
Portier: 5-6 kroner per taske
Taxa: Rund op
Rusland
Restaurant: 10-15 procent
Portier: 5-6 kroner per taske
Taxa: Rund op
Schweiz
Restaurant: 10 procent (hvis det ikke er inkluderet)
Portier: 5-6 kroner per taske
Taxa: Rund op
Singapore
Restaurant: Intet
Portier: Intet
Taxa: Intet
Spanien
Stuepige: 35 kroner per person per uge
Restaurant: 7-10 procent + serviceafgift
Portier: 5-6 kroner per taske
Taxa: 10 procent
Storbritannien (England)
Stuepige: 10 kroner per nat per person (kun på længere ferier)
Restaurant: 10 procent (hvis det ikke er inkluderet)
Portier: 5-6 kroner per taske
Taxa: 15 procent
Storbritannien (Skotland)
Restaurant: 10-15 procent (hvis det ikke er inkluderet)
Portier: 5-6 kroner per taske
Taxa: Rund op
Sydafrika
Restaurant: 10 procent (hvis det ikke er inkluderet)
Portier: 3-4 kroner i alt
Taxa: 10 procent
Tanzania
Restaurant: 10 procent
Portier: Intet
Taxa: Intet
Thailand
Stuepige: 5-6 kroner per nat per værelse
Restaurant: Intet
Portier: Intet
Taxa: Intet
Tyrkiet
Stuepige: 30 kroner per uge
Restaurant: Rund op
Portier: 5-6 kroner per taske
Taxa: Rund op
Tyskland
Restaurant: 5-10 procent
Portier: 5-6 kroner per taske
Taxa: Rund op
Ungarn
Restaurant: 10 procent (hvis det ikke er inkluderet)
Portier: Intet
Taxa: Rund op
USA
Stuepige: 10-15 kroner per nat
Restaurant: 15-20 procent
Portier: 10-25 kroner per taske
Taxa: 10-15 procent
Kilde: Magellan's, Spies