Sygehusbomberne i Glostrup og Herlev

Kriminalhistorien: To sygehusbomber i København skab-te frygt i 1987.

Fredag den 10. juli 1987 klokken cirka 05.45 rystedes en af kældrene under Københavns Amts Sygehus I Glostrup af en eksplosion. Det skulle vise sig, at være begyndelsen til en forbrydelse uden fortilfælde i dansk kriminalhistorie

Af Sofie Sparre

Da brandfolkene ankom til stedet, og fik slukket den begrænsede brand, fandt de blandt andet flere sprængte rørstykker. Fra brandfolkenes side blev man hurtigt klar over, at branden var opstået som følge af sprængningen af en bombe, og Glostrup politi og kriminalpolitiet blev tilkaldt.

Efter at have undersøgt sprængningsstedet nøje blev de forskellige dele af bomben sendt til analyser hos Teknisk Afdeling. Sideløbende med undersøgelserne af gerningsstedet og bomben blev hospitalets ansatte forhørt. De indledende afhøringer gav dog ingen brugbare oplysninger.

Politiet modtager post
Fredag morgen, mens efterforskningen af bombesprængningen var i fuld gang, var man på Station 3 i Bellahøj i gang med at åbne dagens post. Med i postbunken var to breve, der var forfattet på et noget ubehjælpsomt engelsk. I brevene stod der skrevet om sprængningen på Glostrup Sygehus, ligesom der blev krævet 16 millioner kroner udbetalt. I modsat fald ville man lade yderligere fem bomber eksplodere rundt omkring i store forretninger i København. Brevene kom fra en gruppe, der kaldte sig selv for Mercury. Ifølge brevene skulle gruppen bestå af fem mennesker, alle teknisk uddannede inden for elektronik.

Gruppens trusler vakte rædsel blandt de butiksansatte og befolkningen. På trods af skrækken, mødte næsten alle butiksansatte op på arbejde den følgende dag. De ville ikke lade sig tyrannisere af terrorister. Men også kunderne lod sig påvirke. Flere stormagasiner havde mærkbar salgsnedgang, og det var påfaldende let at finde en parkeringsplads i København i butikstiden.

Efter offentliggørelsen i pressen fik politiet mange henvendelser. Mange af dem drejede sig om elektronikklubber og -firmaer. På trods af weekenden arbejdede politiet hårdt med at tjekke de tips de fik fra befolkningen. Dog uden held.

Endnu en hospitalsbombe
Mandag morgen modtog politiet endnu et brev - endnu engang var brevet fra Mercury. I brevet indledte gruppen med at fortælle, hvor kede af det de var over, hvad de havde gjort, og at de var blevet rystede over de skader, som bomben i Glostrup havde forvoldt. Videre stod der, at gruppen kort efter sprængningen var kørt til Herlev Hospital, for at fjerne endnu en bombe, men da der allerede var en politibil uden for formodede de, at bomben var blevet fundet og uskadeliggjort. Resten af brevet indeholdt en del om gruppens fortrydelse, samt forsikringer om, at gruppen nu var opløst.

Politiet havde imidlertid ikke fundet nogen bombe på Herlev Hospital, og en større eftersøgning blev nu igangsat. De mange kilometer gange under sygehuset blev undersøgt, og ved, hvad politiet beskriver som rent held, fandt man bomben intakt.

De første spæde spor
Ved at analysere delene fra de to bomber fik politiet sine første spæde spor. Da politiet nu vidste, hvilke komponenter der var brugt i de to bomber, tog de rundt til forskellige elektronikfirmaer, der kunne tænkes at sidde inde med sådanne dele. Efter lang tids forgæves søgen kom der endelig et gennembrud mandag den 11. august.

På et besøg i en elektronikforretning i København var der pludselig en ansat, der kendte til et servicefirma i Glostrup, der brugte netop den slags komponenter.

Politiet drog straks ud til firmaet, hvor direktøren fik forevist de forskellige dele. Her kunne man nikke genkendende til dem alle. Politiet afspillede herefter en båndoptagelse af en af bombemændenes stemme, som de havde optaget, da han ringede for at fortælle dem om et brev, der var placeret på Vesterbro. Både direktøren for firmaet, samt to ansatte genkendte straks stemmen, som de mente tilhørte en tidligere ansat, "Mario".

Problemer på hjemmefronten
Politiet fandt frem til Mario, som siden hen var begyndt at arbejde et andet sted. Han nægtede at kende noget til bomberne, men under en ransagning af hans hjem, fandt politiet 18 ting, der pegede på ham som bombemanden.

Efter ransagningen måtte Mario erkende sin skyld. Han fortalte blandt andet, at han havde konstrueret bomberne, fordi han gennem længere tid havde haft problemer med konen og på arbejdet. Disse kvaler bevirkede, at han følte, at han måtte hævde sig i forholdet til konen og vise hende, at han duede til noget. Derfor fik han den idé, at han ville lave de fjernstyrede bomber. Mario nægtede dog, at han havde haft til hensigt rent faktisk at få udbetalt de 16 millioner kroner, han havde krævet i det første brev til politiet.

Efter varetægtsfængslingen af Mario fortsatte en gruppe med at efterforske sagen, og det stod hurtigt klart for dem, at der aldrig havde været fem bombemænd, men at Mario havde arbejdet alene. Desuden kom det frem, at Mario længe havde puslet med planer om at åbne et italiensk elektronikmagasin, men at han havde problemer med at skaffe pengene til det. Noget politiet anså som et mere troværdigt motiv, end Marios forklaringer om problemer på hjemmefronten.

Ved en nævningedomstol den 10. juni 1988 blev Mario i Østre Landsret idømt fire års fængsel. Mario blev dømt for bombesprængningen i Glostrup, forsøg på det samme i Herlev, samt afpresning.

Kilde: Kriminalassistent John Schmidt, Danske Kriminalsager 1, Dansk Politi-Idræts Forlag.