Sygehusbomberne i Glostrup og Herlev

16x9

Kriminalhistorien: To sygehusbomber i KĂžbenhavn skab-te frygt i 1987.

Fredag den 10. juli 1987 klokken cirka 05.45 rystedes en af kĂŠldrene under KĂžbenhavns Amts Sygehus I Glostrup af en eksplosion. Det skulle vise sig, at vĂŠre begyndelsen til en forbrydelse uden fortilfĂŠlde i dansk kriminalhistorie

Af Sofie Sparre

Da brandfolkene ankom til stedet, og fik slukket den begrÊnsede brand, fandt de blandt andet flere sprÊngte rÞrstykker. Fra brandfolkenes side blev man hurtigt klar over, at branden var opstÄet som fÞlge af sprÊngningen af en bombe, og Glostrup politi og kriminalpolitiet blev tilkaldt.

Efter at have undersĂžgt sprĂŠngningsstedet nĂžje blev de forskellige dele af bomben sendt til analyser hos Teknisk Afdeling. SidelĂžbende med undersĂžgelserne af gerningsstedet og bomben blev hospitalets ansatte forhĂžrt. De indledende afhĂžringer gav dog ingen brugbare oplysninger.

Politiet modtager post
Fredag morgen, mens efterforskningen af bombesprÊngningen var i fuld gang, var man pÄ Station 3 i BellahÞj i gang med at Äbne dagens post. Med i postbunken var to breve, der var forfattet pÄ et noget ubehjÊlpsomt engelsk. I brevene stod der skrevet om sprÊngningen pÄ Glostrup Sygehus, ligesom der blev krÊvet 16 millioner kroner udbetalt. I modsat fald ville man lade yderligere fem bomber eksplodere rundt omkring i store forretninger i KÞbenhavn. Brevene kom fra en gruppe, der kaldte sig selv for Mercury. IfÞlge brevene skulle gruppen bestÄ af fem mennesker, alle teknisk uddannede inden for elektronik.

Gruppens trusler vakte rÊdsel blandt de butiksansatte og befolkningen. PÄ trods af skrÊkken, mÞdte nÊsten alle butiksansatte op pÄ arbejde den fÞlgende dag. De ville ikke lade sig tyrannisere af terrorister. Men ogsÄ kunderne lod sig pÄvirke. Flere stormagasiner havde mÊrkbar salgsnedgang, og det var pÄfaldende let at finde en parkeringsplads i KÞbenhavn i butikstiden.

Efter offentliggÞrelsen i pressen fik politiet mange henvendelser. Mange af dem drejede sig om elektronikklubber og -firmaer. PÄ trods af weekenden arbejdede politiet hÄrdt med at tjekke de tips de fik fra befolkningen. Dog uden held.

Endnu en hospitalsbombe
Mandag morgen modtog politiet endnu et brev - endnu engang var brevet fra Mercury. I brevet indledte gruppen med at fortĂŠlle, hvor kede af det de var over, hvad de havde gjort, og at de var blevet rystede over de skader, som bomben i Glostrup havde forvoldt. Videre stod der, at gruppen kort efter sprĂŠngningen var kĂžrt til Herlev Hospital, for at fjerne endnu en bombe, men da der allerede var en politibil uden for formodede de, at bomben var blevet fundet og uskadeliggjort. Resten af brevet indeholdt en del om gruppens fortrydelse, samt forsikringer om, at gruppen nu var oplĂžst.

Politiet havde imidlertid ikke fundet nogen bombe pÄ Herlev Hospital, og en stÞrre eftersÞgning blev nu igangsat. De mange kilometer gange under sygehuset blev undersÞgt, og ved, hvad politiet beskriver som rent held, fandt man bomben intakt.

De fĂžrste spĂŠde spor
Ved at analysere delene fra de to bomber fik politiet sine fÞrste spÊde spor. Da politiet nu vidste, hvilke komponenter der var brugt i de to bomber, tog de rundt til forskellige elektronikfirmaer, der kunne tÊnkes at sidde inde med sÄdanne dele. Efter lang tids forgÊves sÞgen kom der endelig et gennembrud mandag den 11. august.

PĂ„ et besĂžg i en elektronikforretning i KĂžbenhavn var der pludselig en ansat, der kendte til et servicefirma i Glostrup, der brugte netop den slags komponenter.

Politiet drog straks ud til firmaet, hvor direktÞren fik forevist de forskellige dele. Her kunne man nikke genkendende til dem alle. Politiet afspillede herefter en bÄndoptagelse af en af bombemÊndenes stemme, som de havde optaget, da han ringede for at fortÊlle dem om et brev, der var placeret pÄ Vesterbro. BÄde direktÞren for firmaet, samt to ansatte genkendte straks stemmen, som de mente tilhÞrte en tidligere ansat, "Mario".

Problemer pÄ hjemmefronten
Politiet fandt frem til Mario, som siden hen var begyndt at arbejde et andet sted. Han nÊgtede at kende noget til bomberne, men under en ransagning af hans hjem, fandt politiet 18 ting, der pegede pÄ ham som bombemanden.

Efter ransagningen mÄtte Mario erkende sin skyld. Han fortalte blandt andet, at han havde konstrueret bomberne, fordi han gennem lÊngere tid havde haft problemer med konen og pÄ arbejdet. Disse kvaler bevirkede, at han fÞlte, at han mÄtte hÊvde sig i forholdet til konen og vise hende, at han duede til noget. Derfor fik han den idé, at han ville lave de fjernstyrede bomber. Mario nÊgtede dog, at han havde haft til hensigt rent faktisk at fÄ udbetalt de 16 millioner kroner, han havde krÊvet i det fÞrste brev til politiet.

Efter varetÊgtsfÊngslingen af Mario fortsatte en gruppe med at efterforske sagen, og det stod hurtigt klart for dem, at der aldrig havde vÊret fem bombemÊnd, men at Mario havde arbejdet alene. Desuden kom det frem, at Mario lÊnge havde puslet med planer om at Äbne et italiensk elektronikmagasin, men at han havde problemer med at skaffe pengene til det. Noget politiet ansÄ som et mere trovÊrdigt motiv, end Marios forklaringer om problemer pÄ hjemmefronten.

Ved en nÊvningedomstol den 10. juni 1988 blev Mario i Østre Landsret idÞmt fire Ärs fÊngsel. Mario blev dÞmt for bombesprÊngningen i Glostrup, forsÞg pÄ det samme i Herlev, samt afpresning.

Kilde: Kriminalassistent John Schmidt, Danske Kriminalsager 1, Dansk Politi-IdrĂŠts Forlag.