Poul Nyrup: Goldman Sachs suger pengene ud af firmaer

Goldman Sachs er en dårlig samarbejdspartner med hundreder af dårlige handler. Det mener tidligere Poul Nyrup Rasmussen, der rejser stor kritik af salget af Dong til kapitalfonden Goldman Sachs.

- Der er hundrede eksempler på, at Goldman Sachs har suget pengene ud af virksomheder, og vidste vi ikke det, så kunne jeg forstå diskussionen her, men vi er plaget af, at vi kender Goldman Sachs som kapitalfond, og de har en lang, lang historie, hvor de har udhulet virksomheder.

Sådan forklarer tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen til TV 2 News Finans, da han bliver spurgt, hvorfor at netop Goldman Sachs er så dårligt et valg at sælge Dongs aktier til.

- Goldman Sachs har indgået en aftale, der betyder, at så snart vi kommer til børsintroduktionen i 2017, så er der intet der holder Goldman Sachs fra, ikke at kaste alt ind i aktiesalget - og det vil de gøre. Det vil være for første gang i deres 100 år lange tid, hvis de ikke gør det, siger Poul Nyrup Rasmussen og tilføjer:

- De vil komme med en aktie der er billig, som de vil sælge på fondsbørsen, hvor folk vil se den som en sikker gevinst. Her vil Goldman Sachs få en realistisk gevinst på 50-60 procent.

Poul Nyrup Rasmussen mener også, at det netop er derfor, at Goldman Sachs har gennemført så aggressiv en handel, hvor de kan tvinge staten til at tilbagekøbe aktierne, hvis Dong ikke skulle blive børsintroduceret i 2017. På den måde er de sikre på, at kunne komme ud af handlen, hvis det viser ikke at være fordelagtigt for dem.

- De trækker sig ud, hvis børsintroduktionen lykkes, og de trækker sig ud, hvis den ikke lykkes, og det er inden for de næste tre-fire år.

Tidligere i dag svarede Goldman Sachs tilbage på kritikken fra Poul Nyrup Rasmussen, hvor de påpeger, at de dele Dongs nuværende strategi.

- Dette er en langsigtet investering, og vi støtter ledelsens nuværende strategi på tværs af selskabets aktiviteter, herunder de store investeringer i vedvarende energi. Vi mener, at denne strategi, der er støttet af den danske stat og andre minoritetsaktionærer, vil skabe værdi for alle aktionærer i de kommende år, udtalte talsperson for Goldman Sachs, Sophie Ramsey, til TV2 Finans tidligere i dag.

Du kan se hele 17 Finans' interview med Poul Nyrup Rasmussen i videoen foroven, hvor han også forklarer hvorfor, at det er vigtigt, at finde en samarbejdspartner, der bliver over en længere periode.