Derfor går vi amok over lakridspiberne

16x9

Der er opstået et ramaskrig og folk har oprettet Facebook-grupper fordi EU vil forbyde lakridspiber. Danskerne forsvarer lakridspiberne og de krumme agurker, fordi de er symbol på danskhed, mener professor.

I 80'erne var det de krumme agurker, det danske folk gik til kamp for. Nu har danskerne fået en ny stor - eller lille - sag at kæmpe for. Kampen for lakridspiben.

For at undgå at børn bliver rygere, vil EU forbyde lakridspiberne, som så mange danskere har kære, og som vi er mange, der husker fra barndommen.

Og netop derfor handler det ikke bare om lakridspiber eller krumme agurker. Det handler om, at lakridspiben, når EU angriber den, bliver et nationalt symbol for danskerne, påpeger lektor ved Københavns Universitet og EU-ekspert Lars Hovbakke Sørensen.

- Når det store EU-system vil blande sig i, om vi kan købe lakridspiber i Danmark, så bliver lakridspiben et nationalt symbol, som vi vil holde fast i. Det er en parallel til sagen om de krumme agurker i 80'erne, siger Lars Hovbakke Sørensen og uddyber:

- Langt de fleste danskere kender ikke til EU-lovgivningen, og har det svært med at finde ud af, hvordan det fungerer i EU. Men i en sag som den med lakridspiberne kan enhver se, at det er tåbeligt, og så bliver det latterliggjort af danskerne. Det gjorde man også, da EU sagde, at de danske agurker var dårlige fordi de var krumme tilbage i 80'erne, siger han.

Parallel til de krumme agurker
Sagen om de krumme agurker startede, fordi EU indførte et direktiv, som dikterede, hvor krumme agurkerne i EU måtte være.

- Ligesom med lakridspiberne blev de krumme agurker derfor et symbol på danskhed modsat det store EU-system, siger Lars Hovbakke Sørensen.

Han peger på, at sager som lakridspiberne og de krumme agurker er lette at tage op for eu-skeptikere.

- Disse sager bliver samtidig symbolet på, at EU er en dårlig union, som blander sig i for meget, siger Lars Hovbakke Sørensen.